Svar: Opdragelse og vil ikke puttes af mor - 13 mdr.

---

Kære Maries mor

Tak for dit brev :)

Det er rigtig dejligt at høre, at Marie trives så godt. Hun er rigtig godt i gang med at udvikle sin selvstændighed og viser mere og mere egen vilje, det er præcist som det skal være:)

Marie forsøger at finde ud af, hvordan det hun gør på virker andre. Hun afprøver hypoteser: "hvis jeg tager den her ting, siger mor så nej?" - ja det gjorde hun. "Hvis jeg gør det igen, siger mor så nej igen?" - ja det gjorde hun. "Hvis jeg tager den her ting, siger far så også nej?" - ja det gør han... Hun er nødt til at afprøve igen og igen - og så lige en gang mere, i et forsøg på at finde ud af, hvordan verden hænger sammen:)

Det er rigtig fint, at I nu begynder at gøre jer lidt overvejelser omkring, hvordan I gerne vil opdrage jeres datter. Og det er her rigtig vigtigt, at I er opmærksomme på, at I fungerer som hendes rollemodeller, hendes spejl. Hun gør det hun ser og det hun oplever, mere end det I siger. Hvis I f.eks. vil lære hende at lytte, så er det vigtigt, at I lytter til hende. Hvis I vil lære hende at hun ikke må råbe, så er det vigtigt, at I ikke råber af hende. Hvis I vil lære hende at spise med bestik, så er det vigtigt at I selv spiser med bestik og ikke spiser med fingrene:)

I forhold til at sige "Nej", så er der flere ting, som spiller ind. Lige nu er hun så lille, at hun handler med sine sanser og er ikke særligt sprogligt eller logisk orienteret. Når hun ser en spændende ting, så er hun nysgerrig og handler helt umiddelbart med at ville røre ved den, undersøge den. Især ting, som I interesserer jer for og bruger meget, vil naturligt interessere hende ekstra - som f.eks. jeres nøgler, jeres telefon eller fjernbetjeningen:)

Med den alder hun har, så er det bedste I kan gøre faktisk at aflede hende. Afledning af bedre end nej. Derfor er det godt, at give hende et alternativ "du kan ikke pille ved fjernbetjeningen, men se her, vi kan kikke i den her bog" eller lignende. Hvis hun har tendens til at tømme alt fra en hylde, og smide det på gulvet, så kan det være en god idé, at trække hende væk fra hylden og tilbyde hende en kasse eller måske hendes egen skuffe "se her, den her må du tømme". Igen og igen tilbyde alternativer til det hun rigtig gerne vil.

En dag kan meget hurtigt blive fyldt med nej, nej, nej - uden at det hjælper særlig meget. Det er derfor vigtigt, at jeres datter ser en handling sammen med ordene for efterhånden at lære at handling og ord hænger sammen. Det vil derfor være meget fint, at I sammen med jeres 'nej!' fjerner den ting, som hun ikke må røre ved eller giver hende noget andet i stedet. Eller at I flytter hende væk og på den måde afslutter det, hun er i gang med.

I vil her opleve, at hun udvikler sig - i begyndelsen vil hun pille ved tingene, tage tingene selvom I siger nej. Stille og roligt vil hun så begynde at tage tingene - og kikke på jer, hvor I kan se, at hun ved at I siger nej, men hendes lyst til at udforske er så stor, at hun alligevel tager tingen. Og til sidst vil I så opleve, at hun begynder at kunne holde sig fra tingen, fordi hun hører det lille nej i sig og ved at hun skal kravle videre...

Når hun får et nej, når I flytter tingene, når I stopper hende i det hun er i gang med, ...

---

---

... så bliver hun naturligt både vred, ked af det, frustreret, fortvivlet. Rent fysiologisk pumper der adrenalin rundt i kroppen på hende og hun kan ikke styre det. Hvis I stiller krav om, at hun skal styre sig, siger til hende at hun ikke skal være så hysterisk eller lignende, så pumper adrenalinen endnu mere og situationen bliver voldsommere. Man kan sige, at I "puster til ilden".

I stedet skal I prøve at anerkende hendes naturlige lyst til at undersøge og vise hende forståelse. Lytte til hende og gentage det, som I fornemmer at hun gerne vil og sætte lidt ord på hendes følelser: "såå, bliver du bare så ked af det, sååå" eller "det er også dumt, du ikke kan få kiks nu, se her skat, du kan få et stykke agurk" eller lignende. Det er vigtigt, at hun føler sig lyttet til og forstået - også selvom det ikke går, som hun gerne vil.

I skal også overveje jeres nej. Nogle gange er et nej nødvendigt, men andre gange skal man lige overveje, om der mon egentligt er noget i vejen for at hun får det, som hun gerne vil... Et barn der oplever at få ja en gang imellem, vil naturligt bedre kunne acceptere, når der så kommer et nej.

Jeg vil anbefale jer to af mine bøger "Helens bog om dit barns udvikling" og "Helens bog om børn og opdragelse". Måske var det en idé til julegaveønsker i år:)

---

---

---

Med hensyn til putning, så tænker jeg, at jeres datter lige nu reagerer på at være startet i dagpleje. Og reaktionen er der særligt i forhold til dig, fordi det er dig, der har været hjemme sammen med hende, holdt barselsorlov osv. Det er særligt svært for hende, hvis du går. Hun er stadig så lille, at hun ikke forstår, hvor du går hen. Hun kan heller ikke forholde sig til tid og ved derfor ikke, om du er væk i 5 minutter eller i 5 timer - når hun ikke kan se dig, så føler hun sig naturligt forladt og alene. Derfor bliver hun ekstra ked af det, når du putter hende og vil gå fra hende - og det bliver ekstra forstærket af, at hun om dagen oplever, at du går, fordi hun nu passes i dagpleje.

Samtidig er der at skulle sove altid forbundet med adskillelse fra forældrene - at blive puttet i sin seng, forlade det hyggelige og dejlige sammen med jer, for derefter at skulle lukke øjnene og lægge sig til at sove - det er rigtig svært. Det er også derfor, det er rigtig svært for dig om dagen lige nu - fordi hun igen føler adskillelsen fra dig ekstra stærkt. Nu er hun jo lige blevet hentet, nu er I endelig sammen, hvorfor skal hun så sove...

Og så er jeg ikke helt klar over, om du også er gravid igen? Hvis det er tilfældet, så mærker hun også denne forandring hos dig og det kan også gøre hende ekstra tryghedssøgende og gøre, at hun lige nu har rigtig meget brug for sin mor. Brug for at mærke, at du stadig er der for hende.

Det kan være en god idé, hvis du om eftermiddagen kunne lægge dig sammen med hende og se om hun med din nærhed, kærtegn osv. og det at I ligger tæt fysisk, kan få hende til at koble fra og overgive sig til søvnen. Det er vigtigt, at du lige nu prioriterer at være hos hende, når hun skal sove. Og de aftener, hvor far så er hjemme og kan putte hende, gør han naturligvis så dette, hvis det lige nu er lettere for ham.

Håber du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---