Brev:
Fra tre til to lure
Kære Helen
Du har før hjulpet mig så godt, så nu prøver jeg igen:-)
Min dreng er nu blevet 5 mdr. og trives rigtig fint. Han er godt i gang med skemad, spiser det meste af det han bliver tilbudt og smager en masse af vores mad ved at vi holder det og han sutter på det. Han triller og kommer fødderne i munden, pludrer og er glad det meste af tiden, så det er ikke store problemer vi har heldigvis.
Jeg har brug for lidt råd i forbindelse med at gå fra tre lure om dagen til to.
Min drengs dagsrytme er nogenlunde således for tiden:
7.30: vågner. Vi leger og snakker lidt i sengen og står op 8.00-8.15. Ren ble.
9.00: Flaske, drikker ca 200 ml.
9.30: Lægges i barnevognen til lur og sover de fleste dage af sig selv. Skal evt vugges lidt og have sutteb et par gange
11.30: vågner fra lur, ren ble, ligge lidt på maven (det er lettest når han ikke lige har spist, da han eller gylper voldsomt:-))
12.00: Grød, spiser ca 3/4 dl. + 50 ml flaske og lidt vand af kop. Herefter leger vi sammen, tumler, synger, tager ud at handle el. lign., og ofte ligger han også lidt selv mens jeg laver noget praktisk.
13.30: Flaske, drikker ca. 180 ml.
14.00: Lægges i barnevognen til lur. Her skal jeg ofte bruge lidt mere energi på at rende frem og tilbage, men han falder ofte i søvn af sig selv.
16.00: vågner fra lur, ren ble og ligge på maven
16.30: Flaske, drikker ca 150 ml. Af og til får han sammen med denne flaske lidt frugtmos - ca hvad der svarer til en spiseskefuld - eller lov til at sutte på et stykke frisk frugt.
Herefter hygger vi lidt, ...
... leger og han ligger på legetæppet i køkkenet mens jeg laver mad.
17.30: Vi spiser og han får grøntsagsmos, ca. 3/4 dl med vand til.
18.00: Dagens tredje lur, som foregår hos mig (oftest - min kæreste en sjælden gang i mellem). Her sover han 30-45 minutter.
Herefter er han frisk og vi tumler lidt. Senere evt bad, høre stille musik, lege lidt og putte i sofaen med mor og far indtil han er træt omkring 20.30.
20.30: Nattøj og ren ble.
20.45: Flaske, drikker ca. 150-200 ml.
21.15-21.30: Sover. Ofte skal jeg lige frem og tilbage et par gange, men han falder fint i søvn for det meste.
00.00: Han får en flaske når jeg går i seng og drikker ca. 150 ml.
5.00: Ammes.
Indtil nu har jeg ikke haft de store problemer med dagens tredje lur, men den ligger jo lidt dumt i forhold til spisning hvis man er ude. Det er ikke noget vi sådan tit er, men nu går vi jo jul og nytår i møde, og der kommer flere dage, hvor det vil være vældig upraktisk at jeg er bundet af at sidde med en sovende baby midt i julemiddagen mv. Jeg tænkte, at luren måske af sig selv blev overflødig inden den tid, men det er jo ikke til at vide.
Så derfor vil jeg høre dig om du tænker at jeg skal prøve at træne at han sover luren for sig selv, fx i barnevognen i bryggerset - og i så fald, hvordan griber jeg det an? Han bliver ofte meget ked af det når han bliver træt der omkring kl. 18.
Eller skal jeg evt prøve at træne at undvære den tredje lur ved fx at korte lidt i formiddagsluren så han måske tager en længere eftermiddagslur? Og hvordan gør jeg i så fald det bedst?
Hilsen
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
Viden om børn:
Bleudslæt
Bleudslæt ses som rødme på numsen. Det kan være små røde pletter, men det kan også være store røde skjolder på huden. Der kan gå hul og komme sår, hvis det er rigtig slemt.
Bleudslæt opstår ofte, hvis barnet har haft en ble på for længe, der har været for våd af tis eller afføring. Det er syren i urin og afføring, der så ødelægge barnets hud. Børn kan også blive røde i numsen i forbindelse med diarré, hvor man måske ikke når at opdage at barnet har noget i bleen og derfor ikke...
Strækmærker
Under graviditeten oplever mange kvinder at de får strækmærker i takt med at maven vokser.
Har man først fået strækmærker forsvinder de ikke igen, men de bliver som regel næsten usynlige indtil en næste graviditet.
Mærkerne skyldes bristninger i underhuden. De kommer både fordi at maven vokser, men også fordi der sker nogle hormonelle forandringer. De kommer ofte på maven, lårene, brysterne, ballerne og/eller armene, og i starten ses de ofte som rosa eller blålige...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.