Annonce

Annonce

Brev:

Undvære middagslur?


3. december 2015

Kategori:
Alder:
2 år, 4 mdr.

Undvære middagslur?

Kære Helen

Tusind tak for dine hurtige svar og gode input, som har stor betydning for vores lille familie.

Som du nok kan fornemme, er søvnen virkelig et issue hos os. Vores datter har aldrig været den helt store syvsover, men vi har formået at finde nogle gode rutiner, der virker for os. Og når man tænker på, at hun som regel mangler en time eller to, er hun virkelig sød og stadig fræk og nysgerrig.

Efter skiftet til den nye vuggestue, hvor pædagogerne af princip ikke vækker børnene, har vi haft svært ved at finde en god rytme. I et forsøg på at løse problemet, bliver vores datter nu lagt til at sove udenfor i en krybbe (sammen med de helt små børn). På den måde kan de putte hende lidt tidligere, og hun falder typisk i søvn omkring kl. 11.30/12 i stedet for kl. 12.30/13.

Desværre ser vi ikke den store forskel om aftenen. Hun er rigtig god til at ligge i sin seng og slappe af, men efter halvanden til to timers lur midt på dagen ER hun bare ikke træt før kl. 21/22.

For nylig skrev du, at du mener, det er for tidligt for hende helt at undvære luren. Selv er jeg meget i tvivl. Hun får typisk 9 (enkelte gange 10) timer om natten og så halvanden til to timer om dagen. Men hvis vi dropper luren sover hun typisk 12 timer i træk (og allerede fra kl. 19).

Når jeg kigger på din liste over for og imod, ...


Annonce

... synes jeg, hun falder under begge kategorier. For hun ER træt og ved at falde i søvn på vej hjem på cyklen, eller hvis vi kører i bil eller ser fjernsyn, når hun ikke får sin lur. Men jeg synes, hun holder højt humør dagen igennem og først bliver pylret ved puttetid. Og jeg synes også, hun klarer skift i hverdagen - gæster, besøg hos familie og venner, institution osv. uden at blive ked af det og mangle overskud (frem til omkring kl. 18).

Hun falder i søvn stort set hver gang, hun bliver lagt til lur. Men det kan tage pædagogerne 30-45 minutter at få hende til at sove. Og vi er typisk en time om at få hende til at sove om aftenen - hun sover tidligst kl. 21.

På os føles det med andre ord forkert, at både vi og pædagogerne skal kæmpe sådan for at få hende til at sove. Hun passer på flere af dine målepunkter for børn, der stadig har brug for luren, men er det ikke bedre, at hun sover på 5-10 minutter kl. 19 hver aften?

Jeg beklager, at vi stiller de samme spørgsmål igen, men det fylder meget :-)

Flere aftner sover hun først kl. 22, og man føler det så forkert, at hun altid sover så sent og derfor altid er lidt bagud på søvn. Vi savner selvsagt også vores aftner sammen, og det tærer lidt på overskuddet.

Vi håber, du kan nuancere yderligere.

På forhånd mange tak.

Kærlig hilsen
Skattepiges forældre

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.

Te til børn

Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...

Læs hele brevet og Helens svar


26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Sure morgener - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....

Læs hele brevet og Helens svar


17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Flytning - 2.5 år

Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....

Læs hele brevet og Helens svar


16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.

Afvisende overfor mor

Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...

Læs hele brevet og Helens svar


31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.

Uro i kroppen - 2 år, 6 mdr.

Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Undertøj til børn

Bomuld er behageligt, suger sved og kan vaskes ved høj temperatur. Det kan være en stor fordel, så længe børn bruger ble, hvor det ikke kan undgås, at der af og til kommer urin og afføring i undertøjet.

I efterårs- og vintermånederne, kan det dog være en fordel at vælge undertøj af uld. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft. Det gør, at uld isolerer rigtig godt, og det hjælper derfor barnet med at holde varmen, når det f.eks. sparker dynen af om natten. Uld kan...

Læs mere i Babylex

Ufrivillig natlig vandladning

Når børn tisser i sengen om natten, så kalder man det ufrivillig natlig vandladning, sengevædning eller Enuresis. Og der kan være flere årsager til at børn tisser i sengen om natten.

1. Arvelighed. Hvis mor og/eller far har tisset i sengen om natten, så er sandsynligheden for at barnet kommer til det større.

2. Hormoner. Det antidiuretiske hormon (ADH) udskilles fra hjernen om natten og skal nedsætte urinproduktionen om natten. Men nogle børn er lidt længere tid...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen!

Tusind tak for en super god side, med masser af gode og virkeligt kompetente svar, som jeg har brugt flittigt

Josefines mor


Annonce