Svar: Afviser mor - 3 år, 5 mdr.
Kære mor
Tak for dit brev:)
Dejligt at høre, at jeres datter er begyndt at tale lidt mere og svarer, når andre børn henvender sig til hende:)
Det er naturligt en stor omvæltning at blive storesøster og skulle dele mor og far med en anden. Og det er i den forbindelse en helt naturlig reaktion, at hun bruger sin far, og nogle gange foretrækker ham - det er trods alt dig, der har været gravid, bragt lillebror ind i familien og dig, der generelt har været mest omkring ham - amning, barselorlov, du er hjemme sammen med ham imens hun sendes i børnehave osv. Så reaktionen kommer ofte overfor dig, hvor hun kan afvise dig eller blive vred på dig...
Da du nu er stoppet med at amme og jeres lillebror får flaske, så giver det naturligt lidt mere frihed og far kan tage lidt mere over. Det er naturligvis en balance, for hun må ikke føle, at hun nu pludselig mister sin far, hun må ikke få en følelse af, at far måske synes at lillebror er mere interessant end hun er - det er vigtigt, at hun føler at der er plads til dem begge.
Men du kan udnytte muligheden til at du og din datter laver noget sammen - en mor-datter-ting, noget som er for "pigerne" og som hun vil føle er noget særligt. så I på den måde får noget sammen. Det kan være alt fra at I går en tur i skoven, til at I går til noget fast sammen - f.eks. svømning. Fordelen ved det første er, at det kan ske impulsivt og være rigtig dejligt i en travl hverdag - følelsen af at du "trækker stikket ud og bruger tid på hende". Fordelen ved f.eks. svømning er, at det giver tæt fysisk kontakt. I vil være i vandet sammen og du skal hjælpe hende med at blive badet, trøste hende, når hun får hovedet under vand og bliver ked af det osv. Og på den måde vil det give jer begge følelsen af at "mor godt kan bruges":)
Det er rigtig vigtigt, at far også bakker op om at mor godt kan. Det kan være situationer, hvor hun f.eks. ikke vil have at mor hjælper hende med jakken - "far skal" - eller lignende. Her vil det være rigtig fint, at far f.eks. siger "nu hjælper mor dig", så han direkte bakker op om, at du godt kan. På samme måde kan du sige f.eks. "jeg hjælper dig med jakken, så kommer du hen til far bagefter", så hun hører, at hun ikke kan afvise din hjælp, men samtidig at du lytter til hende og at hun naturligvis stadig kan få sin far.
Det er også vigtigt, at hun i hverdagen mærker, at du og far er rigtig glade for hinanden. Det er vigtigt, at hun ser at I ...
... knuser, krammer og kysser. At I går hånd i hånd, når I går tur. At I sidder tæt i sofaen osv. Ikke fordi hun skal føle sig udenfor, det er vigtigt, at hun også får lov til at være med og får kys og kram, når hun ser at I kysser - og hun måske virker til gerne at ville - men det er vigtigt, at I samtidig signalerer, at I to hører sammen, at I er en enhed og at hun ikke kan spille jer ud mod hinanden.
Og når alt dette er sagt, så er det naturligvis stadig også helt okay, at far nogle gange tager over og gør tingene sammen med jeres datter, så hun også føler at far prioriterer hende (ligesom mor nogle gange prioriterer lillebror) og acceptere at tingene bare nogle gange går lidt lettere, hvis det er far. Det er f.eks. vigtigt, at I ikke gør putning til en kamp om, hvorvidt det er far eller mor der putter. Det er vigtigt, at hun falder trygt og roligt i søvn og forbinder det at skulle sove med noget dejligt og rart. Det skal være en hyggestund, at komme i seng. Men det betyder ikke, at du ikke også skal sige godnat. I skal begge sige godnat. I kan måske skiftes til at læse godnathistorie og den der ikke læser, kommer stadig ind og siger godnat:)
Hun har naturligt en alder, hvor hun også synes det er spændende at finde ud af, hvordan du reagerer, når hun afviser dig. Det er spændende at udforske de følelser, som en afvisning fremkalder i dig - og hun søger naturligt også redskaber til, hvordan hun kan løse lignende situationer, når hun f.eks. bliver afvist af andre børn i børnehaven, når hun spørger om hun må være med.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Hun mærker med det samme, at du bliver ked af det, trækker dig osv. og det må hun naturligvis gerne til en vis grad mærke, men det er vigtigt, at din reaktion ikke er så voldsom, at hun får lyst til at afvise mere og mere for at undersøge det igen og igen. Nogle gange kan det være rigtig fint, at du siger "jeg vil gerne hjælpe dig", så hun hører det direkte. Og atter andre gange som sagt holde fast i, at nu hjælper du og far er der bagefter...
Du spøger om det vender - og ja, det tænker jeg, at det gør. Især hvis du hele tiden viser hende, at du stadig prioriterer hende og elsker hende højt. Sæt ord på alt det dejlige, som du oplever ved hende og dig og hvor meget du nyder at være sammen med hende. Sæt ord på, hvad der gør hende til noget helt særligt og hvorfor lillebror eller andre aldrig kan tage hendes plads i dit hjerte:)
Håber du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
3. april 2025 | Udvikling | 4 år, 5 mdr.
Social angst og skoleudsættelse
Kære Helen. Vi er altid meget glade for dine svar. Der er lidt tid til mit...
23. marts 2025 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores dreng, som nu er blevet 10 måneder, er startet i dagpleje....
17. februar 2025 | Udvikling | 11 mdr.
Hej Helen Vores dreng på knap 1 år startede i dagpleje 6. januar, så han har...
10. februar 2025 | Udvikling | 9 mdr.
Bekymring for sproglig og motorisk udvikling
Hej Helen Jeg skriver da jeg er bekymret for min søn. Han er idag 9...
6. februar 2025 | Udvikling | 15 mdr.
Kære Helen Jeg har et kort spørgsmål i dag. Min datter, som nu er blevet...
Viden om børn:
Gulsot nyfødt
Ca. 60% af alle nyfødte får en gullig farve i huden, det kaldes gulsot eller icterus/ikterus. Det opstår ofte, når barnet er 2-3 dage gammelt, og det topper, når barnet er 5 dage.
Gulsot er hos de fleste børn en ufarlig tilstand, som ikke skader barnet, og som ikke kræver behandling. Det opstår, fordi børn fødes med en del ekstra røde blodlegemer. Da barnet lå i livmoderen, var blodlegemerne med til at ilte barnets blod, men efter fødslen har lungerne overtaget denne funktion,...
Tidlig født
Når børn bliver født før termintidspunktet taler man om for tidlig fødsel. En graviditet varer normalt ca 40 uger.
Børn der er født mellem uge 33 og uge 37, betegnes ofte "moderat tidlig født". Disse børn er altså født mellem 3-8 uger for tidligt.
Børn der er født mellem uge 29 og uge 32, betegnes normalt som "meget tidligt født". Disse børn er født mellem 9-12 uger for tidligt.
Børn der er født før uge 29, betegnes normalt som "extremt tidligt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.