Svar: Lur i vuggestuen - 2 år, 4 mdr.
Kære forældre
Tak for jeres brev :)
Hvor er det bare frustrerende, at det ikke er muligt at indgå i et samarbejde med institutionen omkring jeres datters søvn - og jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor pædagogerne synes det er bedre, at hun springer sin middagslur over et par dage om ugen, end at hun får lov til at sove f.eks. 1.5-2 timer, når hun nu rent faktisk er træt og viser behov for sin middagslur... Det må da være bedre for hende at få en kortere middagslur end ikke få nogen lur!
Hvor om alting er, så lyder det jo som om, at hun trives der og I er som sådan glad for institutionen. Jeg synes det lyder som om, at I skal blive hvor I er - der er heller ikke længe til hun skal starte i børnehave, og hun behøver ikke flere skift end højst nødvendigt.
Holder I juleferie? Kunne det ikke lade sig gøre, at I forsøger at skabe nye rutiner i ferien, fordi I her har flere dage til det. Det fungerer jo i weekenden, hvor hun kan puttes kl 20, stå op kl ca 07 og sove 1.5-2 timers middagslur - en weekend er bare for kort tid til at hendes indre ur indstiller sig - men en ferie vil måske være tid nok. Jeg tænker, at hvis I gennem en længere periode kan få kørt den rytme ind, som fungerer i weekenden, så vil hun sandsynligvis af sig selv begynde at vågne efter 1.5-2 timers lur i vuggestuen og så er I ovre problemet. Jo længere nattesøvn hun tager, jo kortere vil dagssøvnen naturligt være, så hvis I kan udnytte ...
... juleferien til at få hendes nattesøvn gjort lidt længere, så vil dagssøvnen sandsynligvis passe sig ind - og forhåbentligt også når hun så begynder i vuggestue igen i det nye år...
Det man normalt gør er at putte hende tidligere aften efter aften, så hun puttes kl 21, 20.45, 20.30, 20.15, 20.00 - og tager hende op til samme tid om morgenen. I takt med at nattesøvnen forlænges vil nogle børn af sig selv afkorte dagssøvnen men ikke alle - og hvis de ikke gør det af sig selv, så kan man afkorte middagsluren tilsvarende, så man fjerner et kvarter af gangen...
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Nogle gange kan man også være heldig, at I kan lade hende sove længere om morgenen, så hun ikke vækkes kl 07 men måske får lov til at vågne af sig selv kl 7.30-8 - og så vil hun måske af den grund afkorte sin middagslur og kan så puttes til natten i nogenlunde tid... Det er dog ikke altid det virker, fordi nattesøvnen jo ikke skal forlænges om morgenen, men om aftenen og nogle gange vil hun stadig sove lige så meget til middag og måske endda sove senere og så er I lige vidt... men det kan også forsøges...
Jeg tænker altså at I lige nu skal acceptere, at hun først går til ro for natten kl 21 og stadig tage hende op om morgenen - og så må hun sove den længere middagslur. Og brug så juleferien til at forsøge at ændre rytmen lidt, så hun sove længere om natten og sover mindre om dagen...
Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Tilskudsblanding
En tilskudsblanding er en modermælkserstatning, der kan gives som tilskud til anden ernæring. Det vil sige, at barnet ikke kan leve af en tilskudsblanding alene.
En almindelig modermælkserstatning kan barnet få fra fødslen, hvor en tilskudsblanding ofte først anbefales fra 6 måneder, hvor barnet naturligt også får skemad.
Er du i tvivl kan du altid læse på pakken. Det vil fremgå af indholdsdeklarationen, hvorvidt der er tale om et fuldgyldigt præparat eller ej....
Æbler og æblemos
Barnet kan fra 6 måneder spise al slagt frugt, frisk eller kogt. Frugten bør stadig moses, og æblemos vil ofte være et hit hos børn - især hvis det serveres, som topping på en grød. Rå æbler bør du dog være opmærksom på.
Børn under 3 år bør ikke få fødevarer, som er meget hårde eller som knækker let. En stor æblebåd kan knække og sætte sig fast i halsen, og af samme grund kan det ikke anbefales at give små børn et helt æble at gnave af. Du skal også være opmærksom på skrællen,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.