Annonce

Annonce

Svar: Putning til lur om dagen - uden bryst! Søvn i det hele taget


25. november 2015

Kategori:
Alder:
11 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Cecilia

Tak for dit brev. Dejligt at høre, at jeres datter ikke længere efterspørger brystet om dagen:)

Jeg kan ikke helt gennemskue, hvor meget mælk hun nu egentlig får. Det lyder som om, at du stadig ammer om natten og derudover får hun også flaske? Det er vigtigt, at hun ikke tilbydes mere end to amninger ELLER flaske i døgnet, og jeg vil anbefale, at I lægger disse aften og sen aften f.eks. kl 20 og 23.30. På andre tidspunkter skal hun ikke tilbydes bryst eller flaske, men skal have rigtig mad og vand af kop. Det vil være rigtig godt, hvis du/I kan sikre hende mælk sen aften f.eks. 23.30 - så hun ikke behøver vågne kl 00/01, men måske sover igennem der...

Jeg vil også anbefale, at far lige nu tager over om natten. Det vil sige, at du enten kan amme kl 23.30 og derefter vælge at sove i et andet rum, og far sover så i dobbeltsengen sammen med Malaika - eller du kan gå tidligere i seng og lade far tilbyde hende en flaske kl ca. 23.30 og de to sover stadig sammen.

Hun vil naturligt stadig kunne vågne op, søge mor, brystet osv. om natten og her skal far så tage over. Far kan sove sammen med hende, give hende masser af nærhed, tæt fysisk kontakt osv. Men mælk får hun ikke. Hvis hun virker meget tørstig, kan far tilbyde lidt vand af en kop, men kun små mængder.

Hun skal tilbydes aftensmad og også en godnatgrød, som en fast del af putteritualet, så I sikrer jer, at hun ikke er sulten, når hun skal puttes. Det vil være rigtig fint, at far tager over om natten så hun her lærer at sove uden mælk - før far begynder på arbejde igen...

Det er også vigtigt, at I om dagen følger en helt fast rytme. Det vil sige fast stå op tidspunkt, - det er vigtigt, at I starter dagen til fast tid hver dag, uanset hvordan natten er forløbet. Hun skal have faste spisetidspunkter, faste puttetidspunkter osv. hele dagen igennem. Hvis det lige nu ikke kan lade sig gøre, at få hende til at sove to lure dagligt, så må I prøve med kun en lur. De fleste børn er mellem 12-18 måneder, før de kan nøjes med en ...


Annonce

... længere lur dagligt, men det er bedre, at hun sover en længere lur end at hun slet ikke får sovet... eller at den lur hun tager, ligger så tidligt, at eftermiddagen bliver alt for lang for hende og hun når at blive overtræt.

Om dagen vil jeg anbefale dig, at du sætter hende i barnevognen og triller hende en tur. Hun skal have mad og drikke først, og derefter bliver hun så skiftet, gøres klar til lur. Lad hende sidde og kikke på verden, mærke vinden i ansigtet osv. Giv hende gerne lidt frugtbåde eller måske en rosinbolle i hånden, som hun kan sidde og sutte på og pille i - det kan hjælpe hende til at koble fra og virke næsten meditativt.... og læg hende først ned, når hun tydeligt viser sig parat til at sove. Elever gerne ryglænet i barnevognen, så hun sidder/ligger lidt skråt og stadig kan slappe af.

Prøv ikke at lade dig gå på af, at far bedre kan putte end mor. Hvis far er hjemme de næste par dage, kan I evt. gå en tur sammen. Ellers bliver det måske ikke så stort et problem, når far ikke er der - det er sandsynligt at hun vil acceptere din hjælp på en anden måde, hvis I to er alene sammen og far er taget på arbejde:)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Hun må som sagt stadig meget gerne blive ammet eller få flaske to gange i døgnet og det er vigtigt, at du tilbyder hende dette, så hun føler sig mødt. Der er ingen tvivl om, at mælken har stor betydning for hende og hun er jo blevet ammet rigtig meget. Derfor skal hun heller ikke fuldstændig nægtes brystet (eller flasken), men skal stille og roligt hjælpes til at finde ro på en anden måde og her er far rigtig god. Man siger normalt, at det tager tre nætter, hvor far og Malaika sover sammen og I vil kunne mærke en ændring. Ikke at hun sover igennem efter 3 nætter, men far skulle gerne kunne fornemme, at hun falder lettere til ro, ikke efterspørger brystet helt så meget, ikke græder så meget osv...

Det er jo hele tiden en balance, for hun skal naturligvis hele tiden føle sig fuldstændig tryg :)

Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke med hende:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger

Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...

Læs hele brevet og Helens svar


19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

Natamning - snart 8 mdr.

Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...

Læs hele brevet og Helens svar


18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Putning og for meget natamning

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Baby vågner hele tiden om natten

Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...

Læs hele brevet og Helens svar


16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?

Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Epiduralblokade ved fødsel

En epiduralblokade bruges til fødende kvinder, når man ønsker at smertelindre dem fuldstændig under f.eks. udvidelsesfasen, hvorefter man så kan trappe bedøvelsen ned, og den fødende kan presse sit barn ud. Det kaldes også en rygmarvsbedøvelse.

Man har på danske fødesteder idag mulighed for at få en "walking epidual", hvor den fødende har mulighed for at bevæge sig lidt mere. Den tager toppen af smerterne, men er ikke så kraftigt bedøvende, som en egentlig epiduralblokade er.

Læs mere i Babylex

Lattergas ved fødsel

Lattergas er en blanding af ilt og kvælstofilte, som man indånder gennem en maske.

Lattergas bruges som smertestillende og er et tilbud til kvinder, der er i fødsel. Jordmoderen vejleder kvinden i, hvordan masken bruges - lattergas virker bedst, hvis du trækker vejret i masken, når du mærker, at der er en ve på vej, og så lægger masken fra dig igen, når veen klinger af.

Lattergas virker på den måde, at kvinden mærker smerten, men ikke lader sig gå på af den, og den...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Jeg har længe fulgt med i din brevkasse og har selv fået hjælp til mange "problemer" fra dine svar til andre! Du har været en stor hjælp uden du har vidst det ...!

Bedste hilsner
Sanne mor til dreng på 8 måneder


Annonce