Svar: Svær at vænne af med sutteflasker
Kære Sandra
Tak for dit brev :)
Det er en forudsætning for at kunne undvære mælk om natten, at jeres datter får både mad og væske nok hele dagen igennem. Derfor skal I sikre hendes indtag i dag- og aftentimerne og det er rigtig godt, at du fortæller, at du oplever, at hun om dagen spiser fint - sørg for at tilbyde hende vand til og også imellem måltiderne, så hun også får væske nok.
Det vil være en rigtig god idé at tilbyde hende en godnatgrød, som en fast del af putteritualet. Det skal være en grovere grød, der mætter godt - f.eks. en havregrød, flerkornsgrød eller mysligrød. Grøden skal gives sammen med en kop letmælk (den kan lunes, hvis hun bedre kan lide det). Herefter skal hun have børstet tænder og så vil det være rigtig godt, hvis I sætter jer med hende og læser en godnathistorie.
Hun kan sidde på skødet, eller hun kan ligge i sin seng imens I læser højt. Vis hende billeder, inddrag hende lidt i det I læser, så hun føler sig set og hjælp hende på den måde med at koble fra. Hvis hun har brug for sin flaske lige nu, så lad den være der, men stille og roligt trapper I mængden af mælk ud, så hun ikke får ret meget og i stedet kan hun så tilbydes lidt letmælk af en kop og til sidst lidt vand.
Vær hos hende, læs højt, put hende gerne med putteklud, puttebamse eller lignende. Sid lidt hos hende, syng en godnatsang eller hvad I nu bruger. Tanken er, at I indføre et ritual, som stille og roligt tager over og erstatter flasken. I takt med at hun ikke længere får mælk, så er ritualet præcist som det plejer at være. Det er kun flasken som forsvinder, alt andet er som det skal være - trygt, genkendeligt og dejligt.
Samtidig skal I om natten, skære ned i mælkemængde. Hun skal have mindre og mindre mælk i sin flaske, ikke 165 ml, men 150, 130, 110, 90 ml osv. Og til sidst skal hun ...
... ikke have mere flaske. I kan i stedet tilbyde hende lidt vand af en kop om natten, hvis hun er meget tørstig - men det bør holdes til et minimumindtag og det er bedre, hvis I kan hjælpe hende videre i søvnen med putteklud, kærtegne, bamse osv. som I også bruger om aftenen, når hun puttes der. Det er ikke meningen, at hun skal lære at drikke vand om natten - det er meningen, at hun skal lære at sove uden at få noget om natten...
Derudover vil det være en rigtig god idé, at I nu begynder at inddrage hende lidt. Hun er så gammel nu, at hun begynder at kunne forstå ordet "slut". Det kan være historien som slutter, når bogen klappes sammen. Det kan være tallerkenen der er tom, der er ikke mere mad osv. I skal udnytte dette i hverdagen, bruge ordet "slut" og samtidig slå ud med jeres hænder, gestikulere, signalere slut. og når hun forstår dette, så skal I overføre det til sutteflasken "slut, der er ikke mere mælk". og igen tilbyde hende et alternativ "hvis du er tørstig, kan du få vand her".
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
I skal derfor også lade være med at købe flere flaskesutter og lade hende være med, når de gamle bliver mørnede, ikke dur mere. Lad hende være med til at smide dem ud og hen af vejen, så må I vise hende, at flasken ikke dur mere. Uden flaskesut virker den ikke, den er i stykker "det er slut, dur ikke mere". I skal naturligvis så rumme hende og de store følelse hun får, når hun mærker at det er slut - og igen tilbyde hende alternativer - som kan være lidt vand, frugt eller andet.
I kan ikke regne med, at hun selv siger fra. Det er en beslutning, som I tager, at flasken nu er slut - og så skal I naturligvis hjælpe hende med at håndtere dette bedst muligt, og naturligvis sikre, at hun stadig har et trygt ritual, som følger hende og tager over:)
Håber I kan bruge dette videre, fortsat held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Barnevogn
Når I skal købe en barnevogn er det vigtigt at I gør jer klart, hvad vognen hovedsageligt skal bruges til.
Skal den mest stå på altanen, eller skal den bruges til at gå lange ture med. Skal den kunne bæres op og ned ad trapper? Og skal den kunne være i bilens bagagerum?
Det er også vigtigt at tænke på årstiden. Både sommer, men især om vinteren, er det vigtigt at både kassen og kalechen er vandtæt. Om vinteren er det vigtigt, at både sider og bund er godt...
Fisk og børn
Det er vigtigt at børn tilbydes fisk. Gerne flere gange om ugen, det vil sige næsten hver dag til frokost og et par gange til aftensmad.
Det er vigtigt at børn tilbydes forskellige typer af fisk. De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk. Fisk er rige på næringsstoffer som D-vitamin, selen og omega-3-fedtsyrer, som er meget vigtige for udviklingen af barnets hjerne.
Er dit barn mellem 0-14 år, er det vigtigt,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.