Svar: Pylret mor?
Kære mor
Tak for dit brev - og jeg synes bestemt ikke, det lyder som om, at du er en hønemor, i hvert fald ikke mere end du skal være:)
Det lyder så fint, det du fortæller, det er rigtig dejligt, at du og din mand er omkring jeres datter og forsøger at være der, reagerer på hendes behov og hele tiden lader hende mærke, at hun ikke er alene. Og hvor er det godt, at du kan svare for dig, når du står model til diverse kommentarer!
Med hensyn til kommentarerne omkring gråd - så græder alle børn. Nogle græder meget, andre græder mindre, men alle børn græder. Gråd er en måde, som det lille barn udtrykker sig på, kommunikerer på. Det kan betyde noget forskelligt f.eks. "jeg er sulten", "jeg har brug for en ren ble", "jeg har brug for at blive taget op og mærke dig", "jeg keder mig og vil gerne snakkes med", "jeg har ondt i maven" eller lignende. Og gråd skal man altid reagere på. Men der er naturligvis forskel på, hvordan man skal reagere alt efter, hvad problemet er, og hvilken alder barnet har. Jeg har lavet en bog om gråd - men den handler også om trøst, netop fordi vi skal reagere på vores børn - "Helens bog om Gråd & Trøst".
Når jeres datter ikke græder meget, men generelt er en glad lille pige, så er det sandsynligvis fordi hun jo fra sin spæde start har været vant til at I har været der, reageret på hende - og det skal I naturligvis blive ved med. Det er et gammeldags menneskesyn, at "børn bare skal have lov at græde og at det udvikler deres lunger". Det er noget vrøvl...
Med hensyn til at ligge alene - så ja, hun må gerne ligge alene. Nogle gange kan hun ligge på tæppet på gulvet, imens du sidder i sofaen eller måske er i gang med at lave noget praktisk, forberede aftensmad i køkkenet eller lignende. I behøver således ikke sidde hos hende hele tiden, men kan være i nærheden og naturligvis reagere på hende, og de lyde hun siger. Det vil være rigtig fint, at I på den måde lader hende ligge på et tæppe, lader hende øve at trille omkring osv. og på ...
... afstand nogle gange pludre lidt med hende, så hun kan høre, at I er der og øve sig i at kikke efter jer, lytte efter jeres stemme:)
Med hensyn til at blive forvent med opmærksomhed - igen noget vrøvl! Naturligvis skal vi være opmærksomme på vores børn og reagere på dem, og de signaler de sender. Børn skal ikke ignoreres, men behandles fuldstændig som vi gerne selv vil behandles. Hvis vi voksne er kede af det, eller forsøger at kommunikere noget ud, så vil vi naturligvis gerne have, at den anden reagerer - og vi skal naturligvis også reagere på vores børn.
Børn kan ikke få for meget kærlighed og kan ikke forkæles med kærlighed. Den største gave et barn kan få fra sine forældre er ubetinget kærlighed. Det at vi elsker barnet blot fordi barnet er den det er - ikke fordi barnet opfører sig på en bestemt måde, ser ud på en bestemt måde eller kan noget bestemt...
Bliv du/I ved med at lytte til jeres mavefornemmelse og stol på, at det I ser, - en pige der stortrives på alle måder - netop er tegn på, at I gør det godt!

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Ud over min bog om gråd og trøst, så vil jeg også anbefale jer min bog "Helens bog om dit barns udvikling". I den beskriver jeg blandt andet, hvorfor børn gør som de gør - og hvordan vi så kan møde dem bedst muligt:)
Det anbefales at børn sover i samme rum som forældrene til de er 6 måneder eller til de bevidst kan vende sig, dreje sig og skifte stilling under søvn - dette af hensyn til forebyggelse af vuggedød. Efter 6 måneders alderen kan børn derfor komme på eget værelse - MEN det betyder ikke, at de skal det. Hvis man har det rigtig godt med at alle sover i soveværelset, så kan man roligt fortsætte med dette. Vækker man derimod hinanden, forstyrrer hinanden unødigt, så kan det være en idé at sove i hvert sit rum... Det afhænger helt af den enkelte familie, hvad der fungerer bedst:)
En tredje bog, som I måske ville have glæde af "Helens bog om børn og søvn" - det kunne være juleønske...:)
Håber du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
3. april 2025 | Udvikling | 4 år, 5 mdr.
Social angst og skoleudsættelse
Kære Helen. Vi er altid meget glade for dine svar. Der er lidt tid til mit...
23. marts 2025 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores dreng, som nu er blevet 10 måneder, er startet i dagpleje....
17. februar 2025 | Udvikling | 11 mdr.
Hej Helen Vores dreng på knap 1 år startede i dagpleje 6. januar, så han har...
10. februar 2025 | Udvikling | 9 mdr.
Bekymring for sproglig og motorisk udvikling
Hej Helen Jeg skriver da jeg er bekymret for min søn. Han er idag 9...
6. februar 2025 | Udvikling | 15 mdr.
Kære Helen Jeg har et kort spørgsmål i dag. Min datter, som nu er blevet...
Viden om børn:
Tvillingefødsel
Det er altid noget ganske særligt at få et barn, men at få to på en gang er noget helt specielt.
En tvillingefødsel skal helst foregå på en specialafdeling, fordi der ved fødsel af to børn er større risiko for komplikationer. Cirka halvdelen af alle tvillingegraviditeter bliver afsluttet med planlagt kejsersnit, og når du er i 36. graviditetsuge, vil du ofte få svar på, hvorvidt du kan føde vaginalt, eller om det anbefales, at du føder ved planlagt kejsersnit.
Man...
Sushi til gravide og ammende
Gravide og ammende må meget gerne spise sushi, og det kan være en udmærket måde at få varieret sit indtag af fisk på. Der er dog lidt forholdsregler du skal tage.
Fødevarestyrelsen pålægger både forhandlere, sushi-restauranter og øvrige leverandører at dybfryse fisken før den sælges. Fisken skal være frosset ned til til -20 grader i 24 timer for at komme eventuelle parasitter i fiskekødet til livs.
Vælger du at lave sushi selv, skal fisken på samme måde fryses ned...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.