Brev:
Motorisk bagud?
Hej Helen.
Ja så skriver jeg igen angående min datter der nu er knap 2,5 år (2. dec). Hun er en rigtig nem og kærlig pige der trives rigtig godt med at blive passet hjemme sammen med tre jævnaldrene dagplejebørn. Hun er glad og tilpas, spiser fint, sover fint og interagerer fint med de andre.
Men hun er stadig bagude rent motorisk, og jeg har svært ved at vurdere hvor meget. Hun kan ikke følge med i løb, (hun løber dog) hun kan endnu ikke hoppe (hun øver meget, og kan næsten, men der er altid lige en tå der ikke kommer med). Hun er kun lige begyndt at kunne køre på sin løbecykel i gå tempo.
Hun bryder sig pt ikke om at gynge (kun i babygynge, hvor det til gengæld ikke kan blive vildt nok). Ej heller vil hun rutsje andet end på de der plastik Little tikes rutsjebaner. Her vil hun gerne rutsje på både de små og de lidt større (120 cm). Hun kan gå langt, men går stadig langsommere end de andre, og hun har svært ved at gå op og ned af stejle bakker uden hjælp. Det virker generelt som om hun er bange for at falde og utryg ved ting hun ikke er sikker på at hun kan mestre, og derfor afstår hun helt fra at prøve.
Vi er meget ude, og også tit ude om eftermiddagen hvor hun er rigtig god til at lege selv, men det bliver mest til sandkasse leg og leg i legehuset. Ikke så meget fysisk krævende.
Lægen og sundhedsplejersken er ikke bekymret over min beskrivelse og jeg var også selv meget langsom motorisk som barn, men jeg bliver naturligvis bekymret når hun bliver overhalet af langt yngre børn.
Sprogligt er hun godt med og har mange ord, men hendes udtale er meget uklar, og andre end hendes primærpersoner har svært ved at forstå en del af hendes ord. Hun er meget dygtig finmotorisk, og kan blandt andet selv tråde en stoppenål for at trække perler og papir på.
Hun skal i børnehave til 1. februar hvor hun er 2 år og 8 måneder, og jeg frygter naturligvis at hun ikke kan følge med og trækker sig fra ...
... de andre børn. Både fordi hun er et meget stille og roligt barn, men også fordi hun kommer til at starte tidligere i børnehave end normalt (dette er grundet flytning til anden by).
Hun er ret forsigtig med nye børn, og holder sig tæt til ”sine” voksne til hun lige er faldet til, hvorefter hun dog kaster sig ind i legen med krum hals, så vi har budgetteret med en lang indkøring så hun bliver tryg ved at gå i børnehave.
Jeg har mulighed for at sende hende i dagpleje hos en kollega to dage om ugen (hun kender kollegaen og er tryg ved hendes børn og hendes hjem) de sidste to måneder inden vi skal flytte, vil det være en god eller en dårlig ide?
Hun har også rigtig svært ved at forstå hvad hun skal med en potte/et toilet. Hun VIL simpelthen ikke i nærheden. Hun kommer selv og siger, ”mor, jeg går lige hen og laver” og så stiller hun sig i et hjørne. Men lave på potten vil hun ikke. Hun vil ikke engang kigge i bøger der omhandler pottetræning, og hun vil heller ikke sidde der med hverken bøger eller selskab.
Jeg tænker at det er vigtigt ikke at ”skræmme” hende ved at presse hende fysisk til at sidde der, men hendes far er af en anden mening og har presset meget på for at vi skal træne med hende. (vi er skilt så jeg ved desværre ikke hvordan det foregår dernede).
Jeg har indtil videre valgt at tænke at det kommer når det kommer, og vente til foråret hvor det også er lettere i forhold til mængden af tøj og så videre. Hvad er normalen?
Hun er meget optaget af julemanden og siger at julemanden skal have hendes sutter så hun kan få en hest (gyngehest), (En af de andre piger skal også af med sutterne og de skal op til julemanden, så det er en stor fælles interesse for de to), vil det være dumt at tage dem fra hende i juleferien når nu der venter flytning og børnehavestart lige i februar?
Sikke en masse spørgsmål, håber du kan finde hoved og hale på det hele.
Med venlig hilsen
Spørgejørgen.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
21. august 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej igen Helen Og som altid tak for dine meget grundige svar! Hvor er det...
Viden om børn:
Gylp
Når barnet spiser, sluger det ofte lidt luft, eller kommer til at spise for meget eller for hurtigt. Det resulterer i, at barnet ofte gylper efter et måltid, og det er helt normalt. Ofte er det, når barnet bøvser, at der kommer lidt mælk med op.
Hvis dit barn får flaske, kan du forsøge med en anden type flaskesut. Hvis hullet er for stort, så løber mælken for hurtigt. Du kan også forsøge at ændre spisestillingen, så dit barn sidder mere lodret, når det får mad.
Klip i mellemkødet (Episiotomi)
I forbindelse med en fødsel kan det være nødvendigt at klippe kvinden i mellemkødet så barnet bedre kan komme ud. Dette kaldes en episiotomi og jordemoderen klipper i det stykke der er mellem skeden og endetarmsåbningen. Man kan også briste spontant.
Uanset om man brister eller bliver klippet, så vil man blive syet sammen, for at såret gror rigtig sammen igen.
Det er altid vigtigt at skylle såret efter hvert toiletbesøg den første tid efter fødslen, for at undgå...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!