Svar: Storebror på 20 mdr

---

Kære Stine

Tak for dit brev, dejligt at høre fra dig igen - og stort tillykke med at I venter jer en lille ny - det kan jo næsten ske når som helst:)

Selvom det ikke var helt planlagt at jeres børn aldersmæssigt skulle ligge så tæt, så lyder det helt fint. Jeg tænker, at du ikke skal bekymre dig - det bliver naturligt rigtig hårdt for jer, fordi der er to børn, som vil kræve jer rigtig meget og som har rigtig meget brug for jer hver især - men i forhold til børnene, kan det faktisk være en fordel... Storebror er jo så lille, at I ikke kan sige "nu må du lige selv" eller "nu må du lige vente lidt" - det kan han ikke, og derfor vil han ikke opleve at blive forventet for meget af - han får stadig lov til at være "lidt lille", hvis du forstår, hvad jeg mener:)

Jeg tænker også, at i tiden fremover, kan der være noget praktisk og rart i at børnene aldersmæssigt ligger tæt. De kan lege sammen, gå i samme dagpleje eller institution, de kan have fælles legekammerater osv. Og de vil naturligt kunne bruge hinanden på en anden måde end hvis der var flere års mellemrum. Man kan sige, at når de aldersmæssigt ligger tæt på hinanden, så vil de måske bedre kunne dele forskellige oplevelser.

Udfordringen ligger ofte i, at man meget let kan komme til at sammenligne dem og nogle gange også behandle dem ens, men de er jo ikke ens. Der er meget stor forskel på, om man er 1 år eller 2 år, om man er 3 eller 4 år... Jo yngre de er, jo større vil forskelligheden naturligt være. Derfor kan det være rigtig godt, at være opmærksom på, at de også har brug for tid for sig selv og at der i årene frem, kan være noget, som man får lov til fordi man er den ældste og noget man kan, fordi man er den yngste - så de ikke bliver behandlet ens.

En anden udfordring handler om, hvilket køn den lille ny viser sig at have - hvis I får en lillesøster, så vil hun måske på nogle punkter kunne være meget moden og derfor på et tidspunkt "overhale" storebror, hvilket naturligt kan give lidt udfordringer. Det kan også nogle gange give lidt udfordringer, hvis de har samme køn, fordi man så ofte kommer til at sammenligne mere og forvente at de interesserer sig for det samme, vil det samme osv...

Deres personlighed og temperament vil også spille ind. Hvis de har meget forskelligt temperament, hvis storebror f.eks. er lidt tilbageholdende og lidt mere følsom og den yngste måske er mere stridbar, så kan det nogle gange være lidt svært.. I kan ikke vide, hvad tiden bringer, det må komme - og så må I prøve at se det positive i deres forskelligheder:)

Det vigtigste er, at I ser dem individuelt og møder dem hver især. De er forskellige og skal have lov til at være forskellige, have forskellige interesser, udvikle sig i forskelligt tempo osv. Og de skal begge mødes med følelsen af at de har værdi, at de er noget værd, fordi de er lige præcis den de er, ingen kan tage deres plads, ingen af dem kan undværes.

Og det er netop dette I skal have fokus på, når I bringer den lille ny hjem. Storebror har rigtig meget brug for at mærke, at den lille baby ikke tager hans plads, der er stadig samme plads til ham. Det vil være rigtig godt, at I giver ham lidt ekstra nærhed, tæt fysisk kontakt osv. ...

---

---

... Og meget gerne inddrager ham, når du f.eks. sidder og ammer. Det er meget svært for ham at se, når du sidder og er tæt med den lille baby - han kan meget let få følelsen af at være uden for, en følelse af "de to har noget sammen, de giver det til hinanden og ikke til mig", og derfor skal du være opmærksom på de signaler han sender, når han ser dig sammen med lillebror eller lillesøster.

Inviter ham gerne med, prøv om du nogle gange kan amme og samtidig læse en bog for storebror, så det bliver noget fælles og hyggeligt for jer alle tre, - du vil naturligt bruge lang tid på at sidde i sofaen og amme, og det er vigtigt, at han føler, at han kan være med.

Det kan også være en god idé, at han stadig kommer i dagpleje dagligt. Det at være i dagpleje, kan godt være et "frirum" for ham. I dagplejen er alt som det plejer og han kan være som han plejer at være, her er hans rolle som den plejer. Hjemme er hans rolle lavet om, her skal han pludselig være storebror, finde ud af at dele mor og far med en anden og det kræver naturligt ekstra ressourcer og overskud fra hans side - derfor kan det nogle gange være rart at være i dagplejen, fordi han der kan "være sig selv".

Når det er sagt, så kan han dog også nogle gange have brug for en fridag, eller en kortere dag. Han kan nogle gange godt have brug for at kunne vågne af sig selv eller måske bruge lidt længere tid på morgenmaden, blive afleveret lidt senere eller måske hentet lidt tidligere. Og det er vigtigt, at du er opmærksom på dette og forsøger at være fleksibel i forhold til, hvad han viser behov for.

---

---

---

Hjemme kan han godt reagere fysisk - fordi han verbalt naturligt ikke kan sætte ord på alle de følelser han har. Derfor kan han godt bryde sammen, græde voldsomt, sparke, slå ud efter jer eller lignende. Det er vigtigt, at I her forsøger at rumme hans følelser og giver ham masser af nærhed og tæt fysisk kontakt. Det er f.eks. rigtig fint, at I om aftenen nogle gange lader ham sidde på skødet og spise lidt af jeres tallerken - hvis han så derefter beder om mere mad, så kan I f.eks. sige "du må gerne få mere, sæt dig på din stol, så får du mere mad" eller lignende, så I på den måde stadig holder fast i at det er på stolen at mad indtages. Har han spist færdig, må han naturligvis gå fra bordet.

Med hensyn til at "holde fast i at sidde ved bordet og spise", så tænker jeg, at det generelt vil være godt, at han lærer at man sidder ved bordet, når man spiser. Så uanset hvornår på dagen det er - om det er i løbet af dagen eller om aftenen, at han måske virker sulten, beder om mad eller drikke, så siger I "sæt du dig på din stol, så får du mad" eller lignende. Så han lærer at det er sådan det foregår og så han ikke får stukket mad i hånden, som han så kan løbe rundt med.

I skal naturligvis prøve at skelne mellem, hvad der skyldes alder og udvikling og hvad der skyldes, at han bliver storebror - når han reagerer. Det kan være svært. I skal dog ikke have dårlig samvittighed over at han nu får en lillebror eller lillesøster, men prøve at se alt det gode, der er i at være to børn og to voksne:)

Håber du/I kan bruge disse tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke - også med den forestående fødsel!:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---