Annonce

Annonce

Svar: 9 måneder baby sover ikke om natten


8. november 2015

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Mor D

Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres dejlige lillebror, som lyder til at være rigtig godt i gang med separationsfasen:)

I den periode, hvor børn øver sig i at kravle, rejse sig ved tingene og rent fysisk prøver at bevæge sig mere og mere omkring i verden på egen hånd og dermed bevæge sig lidt væk fra forældrene - her vil de ofte også søge ekstra fysisk kontakt. Man kan ikke separere sig, hvis ikke man føler sig knyttet til. Og det betyder, at jeres dreng i denne periode, som han går igennem lige nu, vil have brug for at være lidt mere på skødet, vil kunne klynge sig lidt ekstra. Det ses ofte især, når han skal sove og overgive sig til søvnen, men det ses også om natten.

Han vil om natten vågne, græde, tydeligt have behov for din nærhed, dine beroligende hænder, din fysiske kontakt. Han har behov for din hjælp til at blive lagt ned igen, få dynen på sig, som han har sparket af, brug for at du trækker ham ind i midten af sengen, fordi han har flyttet sig ud i et hjørne og ikke selv mestrer at lægge sig godt igen. Og nogle gange vil han have behov for at komme helt op i din favn, blive vugget og trøstet lidt og først derefter kan han atter sove videre.

I denne alder kan han også søge brystet ekstra om natten, netop fordi brystet er det mest trygge han kender. Det er dog rigtig godt, hvis du kan passe på ikke at få skabt en vane, hvor han pludselig skal have brystet en gang i timen for at kunne sove. På samme måde er det rigtig godt, at du er opmærksom på, at han ikke nødvendigvis behøver sutten i munden, hver gang han vågner.

Det vil være rigtig fint, hvis du kan amme ham 3 gange i døgnet nu. Disse amninger kan f.eks. ligge før middagslur, aften og sen aften, eller de kan ligge før middagslur, aften og en gang i løbet af natten, eller de kan ligge aften, sen aften og tidlig morgen. Hos jer lyder det som om, at behovet for brystet ikke længere er så stort før middagslur og det kan derfor godt tænkes, at det er denne amning, som du fremover vil erstatte med lidt mme af en kop. Det vil som du selv nævner være en mulighed, når han bliver ca. 10 måneder...

Hvordan oplever du hans behov for brystet sen aften? Hvis han ikke vågner af sig selv og søger brystet her, så kunne du også prøve at amme ham, når han i stedet vågner af sig selv. Der er ingen der siger, at han skal sove sit længste søvnstræk fra kl 24, han må gerne sove sit længste søvnstræk fra kl 20. Så måske ville det hos jer fungere bedre, hvis du f.eks. ammede ham kl 20 og så først igen kl 02... fordi det kunne gøre, at han så ikke vågnede og var så ked af det kl 04...

Og her kan godnatgrøden så også have sin berettigelse. Selvom du oplever, at han spiser godt og ikke virker sulten (hvilket naturligvis er super fint!), så kan en godnatgrød måske være med til at gøre, at han kan vente med at blive ammet til klokken måske er 02 og derved sove bedre hen mod morgenstunden.

Du fortæller at du om aftenen ammer ham, men at det er meget svært og at lillebror så ofte vågner ...


Annonce

... efter 20 minutter. For at undgå dette, så kan det faktisk være en god idé, hvis du kunne amme ham af to omgange. Det vil sige, at du f.eks. kunne amme ham, give ham et bad, evt. give ham en godnatgrød, amme ham igen og først derefter putte ham - eller du kan blot lægge en skiftning ind imellem amningerne om aftenen, så du ammer, skifter ham og ammer ham igen og først derefter putter ham. Det vil nogle gange gøre, at du kan undgå at han vågner efter 20-30 minutter, grædende og brystsøgende.

En anden mulighed er, at du om aftenen prøver at lægge dig med ham og amme ham i dobbeltsengen - og lader ham falde i søvn der. Du skal naturligvis sikre dig, at han ikke kan trille ned og komme til skade, især nu hvor han motorisk er så godt i gang! Men det kan nogle gange hjælpe, at han ikke oplever et skift fra din favn og ned i seng - så du lægger dig, ammer ham, lader ham falde i søvn med din nærhed og lader ham sove. Du må meget gerne gøre det sådan, at han ammes, slipper brystet, smiler til dig, triller om på siden og falder i søvn. Det kan nogle gange være en fordel, hvis du kobler tremmesengen til dobbeltsengen, så tremmerne er fjernet fra den ene side og sengene på den måde sat sammen. Det giver dig mulighed for at trøste og berolige ham med dine hænder og nærhed, uden at du behøver at stå op og gå rundt med ham, og han lærer at forbinde sin seng med stedet, hvor han sover. Det er også lettere ofte at flytte ham fra din seng og over i egen seng, hvis sengene er koblet sammen.

Det lyder som om, at du om aftenen ofte er alene om at putte drengene, og her er det naturligvis begrænset, hvad du kan gøre - men måske kunne I finde en løsning (far eller Nanny), nu hvor det med putningen er lidt svært. Lillebror har jo som sagt glæde af at amningen f.eks. deles i to, - storebror har glæde af at blive prioriteret om aftenen, så han har mor eller far for sig selv. Det er vigtigt, at han ikke føler, at lillebror altid er med hvor han er, at storebror også mærker ,at der er tidspunkter, hvor kun han prioriteres, hvor han kan have sine forældre for sig selv - og her er puttetiden vigtig.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Du skal naturligvis sikre dig, at lillebror ikke græder fordi han har ondt - det kunne være tænder, som du selv er inde på. Det kunne også sagtens være ørerne...

Med hensyn til din lyst til at komme i byen om aftenen.. det kræver et eller andet sted, at lillebror vil tage imod en flaske og det skriver du, at han ikke vil. Alternativet til en flaske er naturligvis, at han kan drikke mme af en kop eller tudkop, så han på den måde stadig får sin mælk. Han får dog naturligt ikke den nærhed og tætte kontakt med mor, som han jo søger rigtig meget og derfor er det måske ikke lige i øjeblikket, at du skal vælge at tage hjemmefra om aftenen. Måske kunne du og din mand i stedet spise frokost i byen en dag. Det kan være lettere for børnene at blive passet i dagtimerne og også lettere for dem, som skal passe dem:)

Håber du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke med dem begge! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger

Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...

Læs hele brevet og Helens svar


19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

Natamning - snart 8 mdr.

Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...

Læs hele brevet og Helens svar


18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Putning og for meget natamning

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Baby vågner hele tiden om natten

Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...

Læs hele brevet og Helens svar


16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?

Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Udstyr til nyfødt - tjekliste

Når du er gravid og første gang besøger en babyudstyrsforretning, så kan du blive helt svimmel over alt det udstyr du kan købe. Tænk fremad når du skal vælge - meget babyudstyr er dyrt og bruges kun i kort tid. Derfor kan visse ting med fordel købes brugt, eller måske kan I låne eller arve. Det kan godt betale sig.

En tjekliste over babyudstyr, som kan være godt have have klar før fødslen:

- Autostol - nødvendigt, hvis I skal fragte baby i bil fra sygehuset og...

Læs mere i Babylex

Naturlægemidler - børn

Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der ofte indeholder tørrede planter, plantedele, eller udtræk af planter.

Naturlægemidler er frihandelslægemidler, hvilket betyder, at de ikke behøver blive solgt på et apotek. Læge og apotek behøver således ikke at være involveret i behandlingen, og derfor kan naturlægemidler kun godkendes til behandling af "lettere sygdomme".

Naturlægemidler anbefales ikke til børn under 2 år uden lægens anvisning....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine meget brugbare råd og ikke mindst for din omsorgsfulde respekt for børnene.

Tak fra Pernille
Sophus´ mor


Annonce