Svar: Søvn dag og nat - 8 mdr
Kære Mor
Tak for dit brev og dejligt at høre, at du oplever, at det går bedre med søvnen om dagen :)
Dagsplanen viser, at din dreng har en tidlig søvnrytme - han står meget tidligt op, sover tidligt hele dagen igennem og går derfor også tidligt i seng. Hvis du selv er morgenmenneske, så passer det dig måske godt med den tidlige rytme og så behøver du naturligvis ikke lave noget om - men hvis du tænker, at det fremover ville være dejligt, hvis han kunne starte dagen lidt senere, så kan du godt forsøge at ændre på dette.
Og måden du skal gøre det på, er netop ved at forsøge at lægge en 3. lur ind sidst på dagen, så han naturligt vil gå lidt senere i seng og stå lidt senere op - og i takt med at han så begynder at sove lidt længere, så vil hans lure om dagen ligge senere og den 3. lur kan så springes helt over. Som det er lige nu, så er han vågen i mange timer, før han puttes til natten og jeg tænker, at det (som jeg kan se, at du også forsøger på), vil det være rigtig godt, at du forsøger at få ham til at sove bare 30 minutter om eftermiddagen.
Jeg tænker, at det vil være rigtig godt med lidt flere måltider, lidt mere rigtig mad og lidt færre flasker i dagtimerne - og i stedet flaske sen aften. Lidt mere mad om dagen og flasken sen aften vil kunne have betydning for jeres nætter og din drengs evne til at sove mere sammenhængende.
Mit forslag til en dagsplan lavet ud fra dine angivne tider ser derfor således ud:
Morgen 7: Havregrød, vand af kop.
Puttes til morgenlur ca kl 8 som nu...
Formiddag 9.30-10: Tilbydes 1/2 bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos, vand af kop og skal ikke længere have flaske her.
Frokost 11-11.30 Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, suppleres med grøntsagsmos med kød eller fisk. Det kan være mos fra glas eller rester fra aftensmaden. Vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur mellem kl 12-13. Flasken før denne lur er rigtig god og kan godt være med til at sikre, at han sover en lidt længere middagslur.
Eftermiddag 15: 1/2 bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos, vand af kop.
Puttes til dagens 3. lur - hvis du kun kan få ham til at sove ved at tilbyde ham flaske, så må du give ham en lille flaske at falde til ...
... ro på (max 100 ml). Du må her gerne lægge dig med ham, du må også gerne putte ham i barnevognen og trille ham en tur, for på den måde at få ham til at overgive sig til søvnen. Måske vil han kunne sove lidt senere end du forsøger lige nu, prøv f.eks. mellem kl 16-17...
Aften 18: Familiemad, kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta. Udgangspunktet er almindelige børnevenlige retter og mad, der smager af noget og mad med mere bid. Der skal være mad i stykker og også moset mad. Vand af kop.
Kommer i bad - badet er med til at aktivere ham både motorisk og mentalt og ca en time efter badet vil han måske være parat til at sove - det kan være med til at rykke hans puttetidspunkt, så han naturligt går lidt senere i seng (samtidig med at han jo har sovet 3 lure)
Flaske og puttes til natten ca 19.30
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Sen aften 23: Flaske, det der også kaldes et drømmemåtid. Prøv at tilbyde flasken mere eller mindre i søvne, før du selv går i seng og se om du kan fylde ham lidt ekstra op her - hvorefter han så sover til næste morgen tidlig og starter dagen med grød.
Som du kan se, så har jeg ændret en lille smule på rytmen, men bruger dog de tidspunkter, som du har sendt mig. Tanken er som sagt, at du i en periode skal forsøge at få din dreng til at sove 3 lure - for at få flyttet hans puttetidspunkt om aftenen, så han kan gå lidt senere i seng og hele dagens rytme ændres stille og roligt. Samtidig fjernes hans formiddagsflaske og i stedet får han en flaske før sin middagslur. Og så tilbydes han en drømmeflaske sen aften - den kan have betydning for hans opvågning kl 01 og 03 - hvilket hele dagens rytme også kan... Tidspunkterne han sover på i løbet af dagen, hans indtag af mad, mælk, tidspunkterne for dem osv. kan forklare hans opvågninger på samme tidspunkt hver nat.
Du skriver, at han er svær at putte til eftermiddagsluren og at det ofte tager dig en time. Jeg foreslår derfor, at du her forsøger med en lille flaske - OG at du ikke putter ham allerede kl 15.30, men først prøver at putte ham mellem 16-17. Og det er helt fint, at han der kun sover 30 minutter. Det vil passe rigtig fint med, at han så først puttes til natten ca 19.30.
Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Børnevaccinationsprogram
I Danmark har vi følgende børnevaccinations program, som anbefales af sundhedsmyndighederne:
3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 1 og PCV-1
5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 2 og PCV-2
12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 3 og PCV-3
15 mdr.: MFR 1
4 år.: MFR 2
5 år.: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination
12 år.: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3 (MFR 2 til...
Kogt-vands-klude
Kogt vands klude er et gammelt husmoderråd til røde barnenumser.
Princippet er at man tager noget blødt bomuldsstof f.eks. stof fra et gammelt forvasket lagen og klipper nogle firkantede stykker, som passer til at lægge på barnets numse.
Stofstykkerne koges, afkøles og vrides og lægges på og mellem barnets baller, der hvor barnets hud synlig er generet af syren fra afføring og urin. Du kan gemme de kogte klude i en lille bøtte med lidt kogt vand, som du har stående...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.