Svar: Barn vågner om natten
Kære KJ/A
Tak for dit brev :)
Selvom din datter ikke falder i søvn ved dit bryst, så er der ingen tvivl om, at hun forbinder brystet med at skulle sove og at brystet hjælper hende videre i søvnen, når hun har sine små opvågninger om natten. Hun lyder derfor til at have et søvnassociationsproblem, hvilket betyder, at hun er blevet uhensigtsmæssig afhængig af dit bryst, for at kunne sove om natten.
Vi vågner alle sammen 10-20 gange hver nat, vender os om på den anden side, sparker dynen af, trækker dynen på os, putter os ind til ham/hende, der ligger ved siden af os - og når jeres datter har disse opvågninger, så er det ikke nok for hende med stillingskift og mærke, at du er der, hun har også brug for at få dit bryst i munden - og det er det hun nu skal lære, at hun ikke længere behøver.
Du skal naturligvis sikre dig, at hun ikke vågner, søger brystet ekstra osv. fordi hun har ondt i ørerne - det at søge brystet om natten, kan godt være tegn på smerte fra ørerne, fordi det at sutte udligner trykket. Hvis hun har smerter skal hun derfor behandles for dette.
Du skal også sikre dig, at hun spiser og drikker nok hele dagen igennem. Det er en forudsætning for at kunne undvære mælk om natten, at hun får sit behov tilstrækkeligt dækket i dag- og aftentimerne. Du skriver, at hun spiser fint - men 4-7 amninger om natten giver en ret stor mængde mælk i maven og det må alt andet lige påvirke hendes appetit og væskeindtag om dagen. Med den alder hun har, burde det være nok med 1 til max 2 amninger i døgnet...
Det er dejligt, at du har min bog om børn og søvn - måden du vænner hende af med brystet står i kapitlet "6 måneder, så er det slut med mælk om natten". At din datter er blevet 11 måneder før I får trappet ned sker der ikke noget ved - måden at gøre det på, er den samme... Den største forskel består i, at hun jo er langt mere bevidst nu og derfor naturligt vil kunne protestere mere voldsomt, når du pludselig trækker brystet til dig, afkorter amning og forsøger at hjælpe hende med kærtegn i stedet...
Hun er jo også så lille, at hun ikke forstår, hvorfor du vil stoppe amning. Hun søger brystet, fordi hun synes det er dejligt, og hun forstår naturligt ikke, hvorfor du ikke længere synes, at det er så godt for hende. Hun kan heller ikke forholde sig til tid og hun ved derfor ikke, ...
... hvorfor hun f.eks. må få bryst kl 20 og 23.30 - men ikke på andre tidspunkter. Og det kan naturligt også gøre hende ekstra frustreret, at hun nogle gange kan få lov og andre gange ikke kan.
Derfor kan det nogle gange være nødvendigt at stoppe helt med amning, fordi når det er slut, så er det slut - og det kan være lettere for hende at forholde sig til og acceptere, end at hun nogle gange må og andre gange ikke må...
Du skriver, at du også giver flaske, og du kan derfor naturligvis overveje, om du vil give flaske aften og sen aften i stedet for brystet. Far kan også tage over og tilbyde flasken sen aften og du kan evt. sove i et andet rum. Nogle børn vil blive ekstra forvirrede over, hvis mor er der, fordi hun jo kan lugte din mælk og naturligt gerne vil die - hvis far er der i stedet for dig, kan hun måske bedre finde ro. Det er så vigtigt, at far ikke begynder at give flaske 4-7 gange om natten. Som med brystet er det relevant med 1-2 flasker i døgnet. Ellers får I skabt en ny uhensigtsmæssig vane.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Jeg vil anbefale dig, at du indfører en godnatgrød som en fast del af hendes putteritual, så hun er fyldt godt op med grød og mælk/vand af kop før hun skal sove. Så kan hun blive puttet med amning eller flaske og sen aften, bliver hun så tilbudt mælk igen - og derefter skal hun så hjælpes til at sove, uden at få hverken bryst eller flaske i munden. I må hjælpe hende med nærhed, give hende masser af fysisk kontakt, så hun fornemmer ,at hun ikke er alene. Selvom hun skal undvære brystet, så skal hun ikke mangle nærhed. Og sover du sammen med hende, må du tage en t-shirt på eller lignende, som sikrer, at hun ikke selv kan finde brystet i søvne.
Og til sidst vil jeg lige nævne, at det jo også er vigtigt, at du tager en beslutning om, at nu er det slut. Jeg ved fra dine tidligere breve, at jeres datter ikke har været særlig interesseret i brystet, men interessen kom pludselig - og det har naturligvis været super dejligt, og jeg kan godt forstå, at du har nydt det - men nu tager det lidt overhånd... Med den alder hun har, vil hun højst sandsynligt ikke selv sige fra overfor brystet, det er en beslutning, som du skal tage - og det bliver derfor højst sandsynligt ikke uden protester. Men det betyder ikke, at hun ikke stadig kan få masser af nærhed og tryghed.
Håber du kan bruge dette videre:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Håndudmalkning
Hvis man har brug for at malke mælk ud til sit barn, så kan man gøre det med håndudmalkning. Når man bruger sine hænder, skal man være ekstra opmærksom på hygiejnen - men ellers er håndudmalkning normalt den mest skånsomme form for udmalkning af brystet.
- Begynd med at vaske dine hænder og klem en lille smule mælk ud af brystet, som kasseres.
- Malk ud i en ren skål, som mælken let kan sprøjtes ned i
- Læn dig forover, massér brystet blidt ned mod...
Strækmærker
Under graviditeten oplever mange kvinder at de får strækmærker i takt med at maven vokser.
Har man først fået strækmærker forsvinder de ikke igen, men de bliver som regel næsten usynlige indtil en næste graviditet.
Mærkerne skyldes bristninger i underhuden. De kommer både fordi at maven vokser, men også fordi der sker nogle hormonelle forandringer. De kommer ofte på maven, lårene, brysterne, ballerne og/eller armene, og i starten ses de ofte som rosa eller blålige...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.