Brev:
Sover dårligt om natten og forkert rytme
Kære Helen
Jeg har fulgt meget med på sidelinien i din brevkasse. Jeg har købt 3 af dine bøger og bruger dem flittigt. Alligevel har jeg nu brug for lidt mere konkrete råd om døgnrytme og manglende nattesøvn.
Jeg vil først lige fortælle lidt om min søn. Det er vores første barn. Han er en skøn dreng fra 19 maj i år, så han er nu 5 1/2 mdr gammel. Han er meget glad og let at stille tilfreds.
Han er en stor dreng på godt 9 kg og 70 cm lang. Han har altid været meget sulten, i starten ammede jeg næsten hver 1 1/2 time hele døgnet. Nu ammer jeg ca. hv. 3-4 time om dagen (ammer kun, han vil ikke tage flaske).
Vi er startet med grød og mos. Han spiser ikke særlig meget, under 1/2 dl, men er meget interesseret i maden. Han vil også gerne sidde med lidt i hånden han kan sutte på.
Han er vågen cirka 2 timer af gangen dagen igennem. Dagene kan dog stadig være meget forskellige, alt efter hvor lange lurene er, nogle gange sover han kun 45 min ad gangen, og så er rytmen ødelagt.
Han har aldrig været super god til at sove hverken om natten eller om dagen. Det sviger helt vildt meget hvor godt han sover.
Vores døgnrytme ser lige nu cirka sådan her ud:
kl. 6.30 Vågner
Kl. 7.30 får havregrød og vand af kop (vi er lige startet med dette måltid)
- ammes og puttes til første lur kl. 8-8.30 (er på dette tidspunkt tydeligvis meget træt)
Sover mellem 1 1/2 og 2 timer. Skal ofte køres lidt i barnevognen for at sove videre.
Kl. 11.30 Får grød og lidt frugtmos og vand af kop. Bliver aktiveret, og leger.
kl. 12-12.30 Ammes og puttes til anden lur. Sover også her 1 1/2 - 2 timer. Kan godt vågne efter 45 min og hjælpes videre i søvnen. Nogle gange må jeg ud til barnevognen 4-5 gange.
Kl. 16 er ved at være træt igen og klar til at sove tredje lur. Ammes og puttes. Her sover han kun 30-45 min.
Kl. 17.30 Grøntsagsmos og vand af kop (i starten var han glad for mos, nu gider han det ikke rigtig. Jeg tror måske han har svært ved at samarbejde til det fordi han er træt)
Ammes igen inde 4. lur.
Herefter bliver det lidt svært fordi hans lure hele dagen ligger så tidligt. Han har ikke været klar til at komme i seng før 19.30-20 tiden, vi har derfor været nødt til at putte ham til en 4. lur mellem kl. 18 og 18.30. Han er meget træt ved den tid. Det bliver ofte til en "klynketur" i ...
... barnevognen. Han falder måske i søvn efter vi har gået i 10 min og sover så 10-20 min.
Det er træls for os allesammen med denne lur, men vi synes også at det er alt for tidlig at putte ham til natten kl. 18.30.
Kl. 19.30 putteritual med nattøj og godnatlæsning i stuen. Ammes i mørkt soveværelse. Bliver ofte så døsig ved brystet at han sovere videre når han lægges i seng, andre gange er han vågen og falder først i søvn ved 20.30 tiden.
Herefter kan det være meget forskelligt, men ofte ser natten således ud:
Vågner mellem 22.30 og 23.30 - Ammes og sover videre.
Vågner kl. 01.30 - forsøges puttes ved at vugge ham i armene, men som regel ender det med amning.
Våger igen kl. 04.30 - Ammes og sover videre.
(imellem ovenstående vågenperioder, er han ofte urolig - lyder som om han er vågen. Kan ligge og snakke og måske falde i søvn igen. Er sjældent ked af det. Jeg tager ham først op når han klynker.)
kl. 6 - 6.30 vågner og er frisk og snakker
Mange nætter er vi vågen hver 1 1/2 time. Jeg ser på uret om det er fordi han er sulten, at han vågner. Hvis det er 3 timer siden at han sidst har spist, lægger jeg ham til brystet. Mange gange spiser han ikke særlig aktivt. Han hyggespiser lidt og falder hurtig i søvn.
Jeg forsøger at holde ham igang og spiser ham af på begge bryster, så han forhåbentlig kan tage et lang stræk uden mad igen.
Han er ved at være stor og skal snart kunne klare sig uden mælk om natten. Han virker ofte ikke sulten når jeg lægger ham til brystet. Jeg søger en plan for hvordan vi kommer videre med en rytme uden den 4. lur kl. 18 og hvordan vi får en roligere nat med mere søvn og færre amninger.
Vi har talt om at flytte ham på eget værelse for at vi ikke vækker hinanden for meget. Han er nemlig ret lydfølsom. Giver sig altid når vi lister i seng. På den anden side tror jeg også ofte, at det handler om tryghed.
Jeg ved at du i din bog, skriver at man kan skubbe rytmen med 15 min hver dag for at rykke puttetiderne, dog tror jeg ikke det afhjælper situationen før der kommer mere rytme man kan regne med.
Jeg glæder mig meget til at få nogle konkrete råd til hvad vi kan gøre. Jeg er virkelig træt og nogle dage lidt opgivende. Jeg må ofte gå meget tidlig i seng for at hænge sammen dagen efter.
Glæder mig til at høre fra dig.
Mange hilsner
Tina
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
16. marts 2025 | Amning | 6 mdr.
Kære Helen, Først skal lyde et kæmpe TAK for dine råd og din vejledning ift....
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
12. marts 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Kære Helen Min søn er 5 måneder, og han er de sidste 1.5-2 måneder begyndt...
8. marts 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære sundhedsplejerske, Vores lille Luca på 6 måneder (på mandag) har altid...
26. februar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære Helen, Først vil vi – som et par forholdsvis nyudklækkede...
Viden om børn:
Frugtmos og børn
Fra 6 mdr´s alderen kan barnet spise al slags frugt. Det kan være frisk frugt eller kogt frugt.
Starter dit barn med skemad i 4-5 måneders alderen, er det dog helt okay, at du giver lidt frugtmos i denne alder. Det anbefales, at du begynder med den kogte mos til de mindste børn. Det anbefales også, at du tilbyder frugtmos som topping på en grød, eller som dessert efter et grøntsagsmåltid.
Til den første skemad er især pære- og æblemos godt, da det har en mild smag,...
Rodfrugter
Især i de kolde efterårs- og vintermåneder er rodfrugter rigtig gode. Rodfrugter er sunde, nærende og giver god smag til mange vinterretter og så har de farver og en naturlig sødme, som mange børn sætter stor pris på.
Pastinakker og jordskokker er lyse, gulerødder orange, og rødbeder har en farve, der kan variere fra det violette over i det vinrøde, alt efter hvordan de tilberedes.
Det danske klima er godt at dyrke rodfrugter i og det er som udgangspunkt en god idé...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.