Svar: Nye sovevaner og puttemareridt
Kære Mor
Tak for dit brev :) Dejligt at høre fra dig igen, og hvor dejligt at høre, at I venter jer en lille ny, tillykke!
Du fortæller, at I snart skal flytte og jeg tænker derfor, at det vil være oplagt at bruge netop flytningen til at få lavet nye rutiner. Det vil være rigtig godt, at I netop i forbindelse med flytning lærer jeres datter at sove på eget værelse og i egen seng. Hvis I starter med at lade hende sove hos jer, så vil det naturligt blive rigtig svært for hende at lære at sove på eget værelse - derfor skal dette læres fra starten.
Det kan være en fordel, hvis I inden I flytter lærer hende at sove i egen seng, så hun forbinder sin seng med stedet, hvor hun skal sove. Egen seng kan så enten være tremmesengen, som I har fjernet tremmerne fra, eller det kan være den seng, som mor og datter plejer at ligge i om natten. I skal altså lige nu vænne hende til at sove i den seng, som I tænker hun fremover kan sove i. Og dermed starte med at vænne hende til sengen og så lade sengen og ritualerne flytte med på eget værelse, når I flytter.
Det lyder som om, at hun stadig har behov for tæt fysisk kontakt med mor. Hun sover bedst, hvis mor lægger sig sammen med hende - og det lyder også som om, at I er nødt til at ændre dette i små etaper. Det vil sige, at den fysiske afstand mellem jer stille og roligt skal øges.
Det er super godt med godnathistorie, snak om dagen og nærhed. Men det vil være rigtig godt, hvis du i stedet for at ligge med hende og læse for hende liggende, begynder at sætte dig op - så hun ligger ned, men du sidder op. Stadig kan hun mærke dig, lægge fødderne på dine ben osv. så hun mærker, at du er helt tæt på, men du sidder og hun ligger. Du viser hende billeder, læser højt, viser billeder i bogen igen osv.
Når hun kan dette, så sætter du dig evt. på en stol ved siden af sengen. I stedet for at du sidder hos hende, så sidder du lige ved siden af hende. Ritualet er præcist det samme, du læser, taler om dagen, viser billeder i bogen, kysser godnat, synger samme godnatsang osv. alt er som det plejer at være, men hun ligger, hvor hun skal sove og du sidder ved siden af hende.
Du spørger, hvordan hun skal lære at sove i tremmesengen uden at falde ud... Er der ikke en kant? Hun burde ikke kunne falde ud af sengen, måske er der mulighed for at sætte en sengehest på? Ligger I på en bred boxmadras, vil hun naturligt godt kunne trille ud over kanten på denne, fordi den måske ikke har nogen høj ramme - i givet fald vil tremmesengen eller en juniorseng med sengehest være bedre (og så kan den lille ny overtage tremmesengen).
Det er helt okay, at du bruger 15 minutter på at sidde hos hende og hjælper hende med at slippe dagen og koble fra, så hun falder trygt i søvn. På den måde skal du naturligvis stadig være der. Men putningen bør ikke trække ud i timer - og så er ...
... det helt okay, at du vælger at gå, - simpelthen for at vise hende, at du faktisk mener at det er sovetid og ikke legetid. Det er altså ikke for, at hun skal blive ulykkelig og begynde at græde, at du går - du straffer hende ikke, men viser hende, at du sidder der med det formål, at hun skal lægge sig til at sove trygt... Derfor skal du naturligvis også vende tilbage, selvom hun ikke er ked af det - netop fordi det ikke handler om at hun skal græde eller blive utryg.
Hvordan har hun det med at du går om dagen? Det er vigtigt, at hun generelt ved, at du ikke forsvinder, når du går fra hende og at du nogle gange går ud i et andet rum, hvor hun ikke kan se dig. Måske skulle I prøve at lege gemmeleg. Du, hun og far kan skiftes til at gemme jer og finde hinanden. Det kan være en god måde at lære hende på, at I stadig er der - ligesom I kan sige små lyde og finde hinanden efter lyd. Det kan hjælpe hende til at ligge i sin seng, lytte og kunne høre, at I er der, betygge hende i at det er okay at være i sengen, okay at ligge der, for hun er ikke alene, hun kan høre at I er der, hun kan kalde og hun kan også stige ud af sengen og komme ind til dig/jer.
Det er rigtig vigtigt, at I holder fast i dagsrytmen, så hun kommer op til fast tid hver morgen (uanset om det er hverdag eller weekend) og at hun ikke sover mere end 1.5 time til middag, hvis det er dette hun trives med. Jo mere ens rytme, jo mere vil I kunne finde det rette puttetidspunkt.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Hvis dette ikke hjælper, så kan det være en idé at I en periode putter hende lidt senere, end I normalt ville gøre, simpelthen for at sikre, at hun er træt og parat til at sove, når hun bliver puttet. Det kan naturligvis gøre, at hun så i nogle dage får lidt mindre søvn end I mener hun har behov for - og her skal I så holde fast i at hun stadig kommer op kl 07 og stadig "kun" sover 1.5 time til middag. Selvom hun har sovet dårligt og sovet sent, så skal søvnen ikke hentes om dagen, men om aftenen. Så I kommer dertil, hvor hun begynder at føle sig træt og parat til at sove, når det er puttetid.
Og hvordan indretter man sig med en ammebaby og en pige, der gerne vil sove sammen med mor og far... Tja.. Nogen vælger at bygge en 4 meter bred seng, så der er plads til alle :) Ellers er det et spørgsmål om, at I bruger de næste måneder på at lære jeres datter, at hun trygt kan sove i egen seng på eget værelse - i hvert fald skal hun falde i søvn i sin seng, forbinde sin seng med stedet, hvor hun skal sove og hvis hun så vågner tidlig morgen af en drøm, så kan hun naturligvis trisse ind til jer og putte sig hos jer og sove videre. Også selvom der skal være plads til en lillebror eller lillesøster, eller måske netop derfor. Det er vigtigt, at hun ikke føler sig udenfor:)
Jeg håber, at du kan bruge ovenstående tanker lidt videre, fortsat held og lykke med det hele!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
22. april 2025 | Sovevaner | 14 mdr.
Nu 14 måneder og i seng på anden måde - del III
Hej Helen, Det er ikke lykkedes for os.. i to aftener fald han i søvn...
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
Viden om børn:
Rotavirus
Rotavirus er den hyppigste årsag til diarré og opkastninger hos spædbørn. De fleste børn smittes mens de er mellem 6-24 måneder. De får kraftige opkastninger, vandig diarré og måske feber og barnet er i risiko for at få væskemangel. Symptomerne kan vare op til 7 dage.
Tegn på væskemangel er tørst, irritation, uro, sløvhed, indsunkne øjne, tør mund og tunge, tør hud og sparsom vandladning. Hvis du ikke kan få dit barn til at drikke og du oplever et eller flere af ovenstående tegn...
Børn i bilen
Der er fem gode huskeregler, når du skal transportere dit barn i bilen:
1. Det er vigtigt at barnets autostol passer til både barn og bil. Tag derfor både barn og bil med, når du køber autostol.
2. Sørg for at autostolen sættes korrekt fast. Følg brugsanvisningen og stram selerne så godt til som muligt, så stolen er godt fastspændt til sædet i bilen.
3. Vælg bagudvendt autostol så længe som muligt. Det er mest sikkert for barnet.
4....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!