Svar: Begyndt at skubbe og slå

---

Hej med dig

Tak for dit brev - og jeg er ked af at høre, at farmor er så alvorligt syg.

Der er nok ingen tvivl om, at jeres dreng reagerer på den uro og sorg, som han naturligt fornemmer er i jeres familie lige nu. Han mærker det, ser jeres signaler, aflæser jer meget tydeligt - uden dog at kunne sætte ord på og uden at kunne forstå, hvad det hele handler om. Og når han mangler ord, så vil han naturligt reagere fysisk. Det er helt naturligt for hans alder, og derfor vil han godt kunne mange overskud lige nu og verden kan let bryde sammen for ham. Der skal ikke så meget til før "bægeret flyder over".

Samtidig er det naturligt svært for ham helt at forstå de yngre børn. Det er noget lettere at lege med børn, som er ældre end han selv er. De yngre børn vil jo nogle gange tage legetøj ud af hånden på ham, eller måske trække sig op at stå ved at hive i ham, eller tager måske nogle gange lidt for hårdt fat i ham, hvor han føler det ubehageligt og naturligt ikke forstår, hvad det er de vil. Derfor kan han godt føle sig presset af de yngre børn og af den grund skubbe til dem og slå fra sig. Og det hele naturligt sammenholdt med, at han jo lige nu måske mangler lidt overskud.

Det er rigtig vigtigt, at I hjemme sørger for at give ham masser af fysisk kontakt og nærhed. Netop kys, knus, kram, at I sidder tæt sammen, putter sammen, kærtegner, massere ham osv. vil være med til at stimulere hormonet oxytocin, også kaldet kærlighedshormonet. Det vil være med til at dæmpe de øvrige hormoner, som lige nu måske stresser ham lidt. Så fysisk kontakt er rigtig godt og rigtig vigtigt.

Og så skal han naturligvis hjælpes i situationer, hvor I fornemmer, at han kan have lidt svært ved helt at tolke de andre børn, simpelthen fordi han ikke ...

---

---

... er ældre end han trods alt er. Han skal hjælpes til at dele legetøj, hjælpes til at lege og finde ud af, hvad det er de vil, så han ikke føler sig presset af dem. Det er nødvendigt, at I eller en anden voksen er i nærheden og forklarer ham, hvad de andre børn vil ham - og guider dem begge. Sætter de ord på, som han mangler "pigen vil bare se bilen, du får den igen" osv. så han ikke slår hende, når hun tager den fra ham, men forstår, at det er okay.

I må også gerne hjælpe ham med at sige "ae-ae" i stedet for at slå, så han lærer at han skal kærtegne, ligesom du også gerne må lære ham at sige undskyld, hvis han har gjort noget forkert eller gjort en anden ked af det. Han er stadig så lille, at han ikke forstår meningen bag undskyld, men derfor må du stadig godt lære ham det.

---

---

---

Det er vigtigt, at I er der, guider og hjælper før situationerne opstår. Hvis han igen og igen når dertil, hvor han ender med at slå eller skubbe, så kan dette blive forstærket hos ham og det kan blive sværere at komme væk fra det igen. Det er derfor godt, hvis I kan nå at aflede og hjælpe, før han når at forløbe sig, så I kommer igennem situationen på en mere hensigtsmæssig måde.

Jeg tror bestemt ikke at jeres dreng er "forsømt", men det er klart at jeres overskud ikke er så stort lige nu - og det er okay. Det kan vores børn godt klare. I perioder har vi naturligt mere overskud end i andre perioder. Det vigtigste er, at du er opmærksom på det og det er du jo netop. Så selvom det er svært at overskue det hele lige nu, så prøv at være der for hinanden, giv hinanden masser af nærhed og tæt fysisk kontakt - det har I alle tre stor glæde af lige nu:)

Håber du kan bruge mine tanker lidt videre, og at det giver lidt ro med på vejen. Mange knus herfra:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---