Svar: Problemer med amning - 8 uger gammel søn
Kære du
Tak for dit brev :)
Det lyder som om, at I har fået bugt med svampeinfektionen og at din dreng og du selv nu trives bedre med amning. Det lyder også som om, at du har fået mere mælk, at mælken flyder lidt lettere til ham - og jo, du må gerne amme ham 6 gange i døgnet, hvis du fornemmer, at han trives med dette :)
Tegn på at barnet trives med amning er:
Det er vigtigt, at du kan mærke, at du har mælk. Brysterne skal føles tunge og når din søn har spist hos dig, skal brystet virke mere blødt og eftergiveligt. Du vil sandsynligvis kunne mærke, at din mælkemængden er størst først på dagen og mindre om aftenen. Det er normalt. Du vil måske også kunne fornemme en forskel på mælkeproduktionen på venstre og højre bryst - det er også normalt.
Når din søn spiser hos dig, kan du høre og se, at han spiser med en god rytme. I begyndelsen spiser han hurtigt, men stille og roligt mere rytmisk, og du kan høre, at han synker mælken. Du kan også se mælk i mundvigene på ham, både når han spiser, og når han slipper. Du skal kunne se mælk i brikken, når han slipper. Han virker mæt, glad og tilfreds, når han slipper, og ofte vil han i forbindelse med amning falde veltilpas i søvn.
Han vil melde sig selv til måltiderne - og det kan godt være ca. hver 3-4 time. Nogle gange vil han måske die lidt ind imellem og det er vigtigt, at du lægger ham til brystet, når han har lyst. En gang imellem dier han kortvarigt og tager kun toppen for at slukke sin tørst, men de fleste gange vil han die i længere tid, hvor du fornemmer at han spiser et egentligt måltid. Det er rigtig fint, hvis du ammer 6 hovedmåltider dagligt og derudover lader ham komme til hyppigere, hvis han viser behov.
Du kan også se, at hans mave fungerer godt. Afføringen er grødet, gul og kommer fortsat hyppigt. De fleste børn er lidt ældre inden der begynder at kunne gå flere dage imellem deres afføringer. Ofte netop i 2-3 måneders alderen vil mange opleve en ændring. Det er vigtigt, at han har let ved at komme af med afføring og han skal tisse mindst 6 gange i døgnet, svarende til antal amninger. Urinen skal være klar - prøv at lægge mærke til urinen, ofte tisser han måske lige når han får bleen af.
Og så skal han naturligvis tage på i vægt, og det er rigtig godt, hvis han kan tage 200 gram eller mere på om ugen - det er tommelfingerreglen de første ca 3 måneder. MEN, det er dog også sådan, at normalintervallet for vægtøgning varierer, og derfor er det vigtigt også at se på, om barnet har det godt. Det er vigtigt, at din dreng ...
... virker rolig, glad og tilfreds. Han skal spise, sove og når han er vågen, så skal han have overskud til at pludre og være i kontakt med dig. Han kan naturligt kun være vågen et par timer af gangen, så vil han sandsynligvis have behov for mælk igen - og så skal han puttes. Men når han er vågen så skal han være opmærksom, aktiv og interesseret i omgivelserne, i dit ansigt og i din stemme.
At han lige nu nogle gange vægre sig mod at være i favn, blive holdt ved brystet, kan godt hænge sammen med at amningen for jer har været problematisk i begyndelsen og at han måske har haft ondt på grund af sin svampeinfektion - ligesom mælken har haft svært ved at løbe til ham, så han har skulle kæmpe lidt ekstra. Han kan også have følt sig lidt for presset til brystet og protesterer derfor nu...
Du skriver, at han har det bedst, når han kan hænge over din skulder eller når han kan ligge på puslebordet og kikke på dig. Måske føler han, at I skal være i kontakt, når han er i din favn. Prøv derfor nogle gange at vende ham rundt, så han kikker lidt ud i rummet, når du bærer ham. Eller prøv at lægge ham på maven hen over din underarm, så han kikker lidt ned mod gulvet, når du bærer ham rundt. Det kan nogle gange gøre, at han så falder lidt til ro.
Med hensyn til spændinger i nakken, så synes jeg at I bør få jeres læge til lige at kikke ham igennem. Lægen kan vurdere, om der er behov for kiropraktor eller en børnefysioterapeut. Samtidig kan lægen også veje jeres dreng, sætte hans vægt og længdemål ind på en kurve og I kan sammen vurdere, om jeres dreng får mælk nok, når han spiser, som han gør lige nu:)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Jeg synes ikke, at du skal malke ud og supplere på en flaske, hvis han kan spise effektivt og godt hos dig 6 gange i døgnet - og han i øvrigt tager på, følger sin kurve og virker glad og tilfreds. Men for at vurdere, om han har behov for ekstra mad, vil det være godt med en vægt og ekstra tjek hos egen læge:)
Det er svært at svare på, om han nogle gange vil kunne bide en evt. smerte i sig fordi han er sulten - umiddelbart vil jeg svare nej. Hvis han har ondt, så vil han græde, slippe brystet, protestere - stadig søge, forsøge at spise, vise at han er sulten og derfor også drikke lidt, men hvis han har ondt, vil han sandsynligvis hurtigt slippe igen... Lidt det forløb du har oplevet tidligere, men som har ændret sig nu.
Hvis du ikke allerede har købt den, så vil jeg anbefale dig rigtig meget at købe min nyeste bog "Helens bog om Amning og Flaske", som netop er udkommet:)
Rigtig meget held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
Viden om børn:
Muslingeskaller - brystvorte
Du kan købe muslingeskaller, også kaldet ammeskaller. Disse blev introduceret i Danmark omkring år 2000 og var meget populære. Senere blev de frarådet, fordi mange fik problemer med svampeinfektion i brystet netop i forbindelse med brug af ammeskallerne.
Da skallerne bæres direkte på brystet og inde i BH´en, skulle de have en helende virkning på ømme og revnede brystvorter - men skulle altså samtidig også kunne medføre svampeinfektion. Virkningen af ammeskaller/muslingeskaller...
Lus hos børn
Rigtig mange familier oplever, at deres børn kommer hjem med lus, og det bedste du kan gøre er at kæmme dit barn. Kæmning gør du bedst således:
1. Først vasker du barnets hår almindeligt. Helt våde lus sidder stille, men hvis lusene er tørre eller kun let fugtige, så bevæger de sig rundt. Våde lus er derfor lettere at få fat i. Sæt barnet på en stol foran dig, så du sikrer dig en god arbejdsstilling. Det tager tid at kæmme hår.
2. Så kommer du en god portion balsam...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.