Svar: Spørgsmål om mad og udvikling
Hej med dig
Tak for dit brev og velkommen til :)
Det lyder som om, at jeres datter har været og stadig er rigtig godt i gang motorisk. Hun var hurtig til at kravle og hurtig til at gå - og det er helt okay, at hun har brugt flest kræfter på dette og at det sproglige så kommer lidt senere.
Når det er sagt, så er det dog vigtigt, at I har fornemmelsen af at hun kommunikerer med lyde og fagter. I skal have fornemmelsen af at hun forsøger at tale med jer, og også have en fornemmelse af at hun faktisk forstår, hvad I siger til hende. Selvom hun måske ikke siger så mange rigtige ord endnu, så er det godt, hvis hun bruger lyde f.eks. mmm mam-mam, når hun spiser eller lignende, som udtryk for, at hun synes, at maden smager godt. Nogle af de første ord som kommer kan også være "hej" eller "hov", eller dyrelyde som I bruger, når I læser højt.
Jeres datter kan også vise interesse for sproget ved at pege, når I kikker på noget, fordi hun søger jeres ord, hun vil gerne vide, hvad tingene hedder. Nogle gange peger hun, andre gange spørger hun måske a´det?.
Det er vigtigt, at I taler med hende hele dagen, sætter ord på alt det I gør sammen, ting I ser "se der er en bus, bus", "se hunden, hunden siger vov" - og I må meget gerne gøre det samme, når I f.eks. hjælper hende med af- og påklædning: Sæt ord på det I gør og også hendes kropsdele "blusen over hovedet, borte tit-tit", "så den ene arm", "så den anden arm" osv. Så hun hører og lærer hele tiden - og netop også får lidt fornemmelse for at skulle tage tøj af og på.
Det er vigtigt, at I ikke presser hende til at sige bestemte ting, prøv at undgå sætninger som "kan du sige...". Det vil ikke få hende til at tale, men kan derimod gøre, at hun tier stille. Sæt i stedet ord på ting igen igen, "se her er mælk", "nu kommer mælken op i glasset", "mmm dejlig mælk" eller lignende. Så hun hører ordet mælk igen og igen. Når hun selv forsøger at sige mælk, så siger hun måske "mæ" og så svarer I "ja det er mælk". Så hun hører, at I forstår, hvad hun siger også selvom hun ikke udtaler ordet helt rigtigt. Det giver hende mod til at prøve flere ord.
Med hensyn til en dagsplan, så vil mit forslag se således ud:
Morgen 7: Havregrød, vand eller letmælk af kop.
Formiddag 9: 1/2 bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos, vand af kop.
Sover evt. formiddagslur - eller den begynder måske at kunne blive sprunget over
Frokost 11: Rugbrød med forskelligt pålæg, kød, fisk, ost, 1/2 hårdkogt æg, kogte pastaskruer, frikadelle osv. Gerne rester fra aftensmaden, vand af kop.
Puttes til middagslur - hvis hun har brug for mellemmåltid før, kan det evt. være en banan og en kop letmælk.
Eftermiddag 15: 1/2 bolle med smør, ost, frisk frugt. En portion tykmælk med revne æbler, rugbrødsdrys eller lignende. Vand af kop.
Aften 17: Familiemad, almindelige børnevenlige retter som pasta med kødsovs, boller i karry, kartoffelmos og millionbøf, frikadeller (kød eller fiskedeller), lasagne (kød eller lakselasagne), laks eller anden fisk bagt i ovnen osv. Der skal være mad i stykker og også stadig meget gerne lidt mos. Vand af kop.
Kommer i bad, gøres ...
... klar til natten.
Tilbydes en godnatgrød, sammen med en kop vand eller mælk, ca kl 1845-19. Får børstet tænder.
Puttes til natten - uden flaske, den trappes stille og roligt ud, og sover herefter uden mælk til næste morgen tidlig.
Det er helt okay, at hun ikke spiser så meget til måltiderne, det er dog vigtigt, at I tilbyder hende lidt og tit. Hun må meget gerne få frugt hver dag, - frisk frugt er at foretrække fremfor tørret frugt. Brug gerne frugt og bær som topping på f.eks. et surmælksprodukt eller giv hende det frisk i hånden.
Der findes ingen officielle anbefalinger for, hvor meget frugt og grønt børn under 4 år bør få, men som tommelfingerregel anbefales det, at halvdelen af barnets indtag af frugt og grønt bør dækkes i løbet af dagen og resten om aftenen. Det betyder, at du så vidt muligt skal servere frugt eller grønt til alle måltider. Det anbefales også, at du har fokus på ikke kun at give frugt, men også giver grøntsager og her gerne grove grøntsager.
Grove grøntsager er f.eks. blomkål, broccoli, fennikel, gulerod, grønne bønner, hvidkål, rødkål, majs, rødbede, rosenkål, rodselleri, porre, pastinak, persillerod, kålrabi, brune, røde og hvide tørrede bønner samt linser og kikærter.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Fine grøntsager er f.eks. agurk, asparges, bladselleri, løg, peberfrugt, salat, spinat, radise og tomat.
Giv hende gerne havregrynsboller, grahamsboller eller lignende. Det kan også være fiberholdige boller, som du køber f.eks. Schulstad Levebrød. Her kan du finde lysere boller, som stadig har et højt fiberindhold og uden hele kerner. Prøv også at gå efter fuldkornsmærket. Det er bedre end at give hende kiks.
Det er naturligt, hvis hun begynder at spise lidt mere selektivt. Hun vokser ikke længere så hurtigt og hun kommer ikke naturligt maden i munden for at smage - det bliver mere og mere spændende, at undersøge maden på anden vis og også undersøge, hvordan I reagerer, på det hun gør. Det er vigtigt, at I varierer kosten hele dagen igennem, serverer lidt af gangen og giver hende valgmuligheder. Brug gerne en tallerken inddelt i rum, og lad hende så selv vælge, hvad hun vil spise, i hvilken rækkefølge og hvordan.
Det vil være rigtig godt at I nu trapper ud af flasken før putning og det er netop vigtigt, at I trapper ud. Det betyder, at I skal skære ned for mængden af mælk i flasken. I stedet for at hun får 250 ml, så får hun 230, 210, 190, 170, 150 ml osv. Så hun vænnes til at få mindre og mindre. Samtidig med at I skærer ned i mængden af mælk, så introducerer I en godnatgrød og mælk af kop. Dette måltid vil stille og roligt overtage flasken.
Det vil også være rigtig godt, hvis I nu introducerer en puttebamse, putteklud eller lignende. Ligesom I også meget gerne må læse en godnathistorie for hende, synge en godnatsang osv. Tanken er, at jeres ritual stille og roligt tager mere og mere over, i takt med at flasken skæres væk. Hendes ritual vil således hele tiden være det samme, hun får stadig mælk, men nu af en kop. Hun bliver puttet som hun plejer med historie, bamse og sang - det eneste som mangler er flasken:)
Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke med hende :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
13. juni 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Min datter på 2 år og 6 måneder går i en vuggestue med cirka 25...
Viden om børn:
Episiotomi - Epis
Episiotomi eller Epis er, når kvinder under en fødsel klippes i mellemkødet. Man klipper i det stykke, der er mellem skeden og endetarmsåbningen, og man gør det, for at barnet bedre kan komme ud.
Der findes to typer af Episiotomi:
1. Man kan klippe lodret ned fra skedeåbningen til endetarmen. Dette klip heler ofte let op, men det anvendes ikke så meget mere, da der er risiko for, at klippet udvider sig og bliver længere, når barnets hoved passerer forbi - og derved...
Orlov
Som børnefamilie i Danmark, har I særlige rettigheder i forhold til at få orlov.
I har f.eks. begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.
Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.