Svar: Monstre og spøgelser saboterer nattesøvnen
Hej med dig
Tak for dit brev - og fine beskrivelse af jeres dreng og alle dine tanker:)
Det lyder som om, at han lige nu drømmer rigtig meget og er bange for sine drømme. Det er derfor rigtig godt, at I lader ham sove sammen med jer - MEN, jeg tænker dog, om ikke det kan lade sig gøre at han sover på en madras på gulvet, så han ikke ligger tæt med jer, for at falde i søvn - men lærer at sove lidt på afstand af jer, og så han samtidig oplever, at han gerne må sove i soveværelset sammen med jer. Det er vigtigt, at han har følelsen af, at han ikke behøver sove alene, han må gerne sove i soveværelset sammen med jer, og han kan derfor godt falde i søvn der - men I går senere i seng og skal naturligt derfor kunne gå fra ham og I kommer så i seng senere, og er der stadig, hvis han har brug for jer...
Når man ikke er mere end 3-4 år gammel, så tænker man ofte meget konkret og har svært ved at skelne mellem fantasi og virkelighed. For ham er drømmene derfor virkelige og derfor også meget skræmmende. I skal være opmærksomme på, at han kan blive påvirket af ting af hører eller ser i hverdagen. Det er hans oplevelser, som bearbejdes i drømme om natten. Vær derfor opmærksomme på, hvilke programmer han ser på Tv, hvilke spil han spiller, hvilke historier der bliver læst højt osv.
Nogle gange kan nogle af de film, som vi voksne synes er søde og fine for børn, være skræmmende. Det kan f.eks. være film med legetøj, der bliver levende om natten eller kaffestel, der danser rundt og spiller musik. Det virker ikke skræmmende på os, men hvis man er et meget konkret tænkende barn, så kan det naturligt godt skræmme, for hvad så med barnets legetøj - kan det også blive levende om natten? Derfor er det vigtigt, at I taler med ham om nogle af de ting han ser, hører og det I læser. Så han bliver bevidst om, hvad der er virkelighed og hvad der er fantasi.
Det kan nogle gange være en god idé at låne bøger på biblioteket, der handler om drømme og børn der drømmer. Det kan hjælpe at læse bøger om andre, som oplever det samme. Det er rart ikke at føle sig alene med disse oplevelser, ligesom det kan være lettere at tale om den i bogen, end at tale om sig selv.
Det er også en god idé, at I overvejer, hvilken type godnathistorie I læser. Det er vigtigt, at I ikke læser bøger o monstre, spøgelser eller måske eventyr, hvor nogen er onde, nogen dør osv. Prøv at finde godnatlæsning med søde, rare og sjove historier.
I skriver, at han ofte falder dybt i søvn - og snorker. I kan være opmærksomme på om han har problemer med hævede polypper. Det kan genere ham og hans vejrtrækning, når han sover og kan naturligt gøre, at han også sover dårligere end hvis hans vejrtrækning var mere fri...
Hvordan har han det med at være på afstand af jer om dagen? Er det kun om natten, og når han skal sove, at det er vigtigt for ham, at I er der hele tiden? Er det f.eks. svært for ham ...
... at lege udenfor, hvis I er inden døre? Er det svært for ham at I går ud i haven og han skal være alene indenfor? Hvordan har han det med at være i børnehave og være adskilt fra jer der? Det kan være en overvejelse værd, om han generelt har svært ved at være adskilt fra jer og måske skal have lidt ekstra støtte her.
Det er vigtigt, at I ikke siger til ham, at I ikke går fra ham - hvis I så gør det. Altså når I putter ham om aftenen, så skal I ikke love ham, at I bliver liggende i soveværelset hos ham, hvis I ikke har tænkt jer at gøre det. Det er meget vigtigt, at han kan regne med det I siger. Derfor kan det være bedre at sige, at I går ind i stuen, men at I er der, passer på ham og at han kan kalde, - og at I kommer ind i soveværelset, når det er tid for jer at gå i seng.
Det er også vigtigt, at I ikke forstærker hans angst. Hvis han f.eks. er bange for at der skal komme monstre eller spøgelser ind i jeres hus, så er det vigtigt, at I ikke tager ham med rundt i huset, viser ham at dørene er låst, hasperne er sat på vinduerne osv. fordi det vil bekræfte ham ekstra i, at der er noget derude, som I skal være bange for og beskytte jer imod. Lyt derfor til ham, anerkend at han er bange, men gentag igen og igen, at I er der og at I passer på ham, det er derfor han har mor og far:)
Mareridt opstår ofte i 3-5 års alderen og det er helt naturligt at jeres dreng derfor har mareridt. Det kan være værre i nogle perioder end andre. Det er vigtigt at huske på, at mareridtene for ham er virkelige og derfor er det vigtigt, at I lytter til ham og ikke siger f.eks. "det er noget pjat" eller lignende. Men samtidig også styrke ham til at kunne klare natten, uden at være bange.
Nogle børn har glæde af at man inddrager dem. Nogle gange kan det hjælpe at spørge ham direkte, om han selv har forslag til, hvordan han kan komme til at sove bedre og føle sig mere tryg.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Inddragelse kan også være at bruge humor - tale med ham om, at et spøgelse bare har et lagen over hovedet og hvis spøgelset kommer, så hiver I bare lagnet af - og så bliver det nok forskrækket...
Nogle børn har glæde af, at man giver dem en tryllestav, som de kan bruge hen over sengen, før de skal sove - så de selv tryller de onde drømme væk.
Nogle gange kan det hjælpe, at I selv fortælle om dengang I var børn og drømte mærkelige drømme eller en anden historie, om noget som har været svært for jer, men hvor I har overvundet det. Fortæl ham, hvad I gjorde, og hvordan I kom videre...
Børn er forskellige, så hvor nogle børn har brug for at man ikke taler alt for meget om det uhyggelige de drømmer, så vil andre børn have stor glæde af at man taler om det være inddraget i at få drømmene til at gå væk. Nogle børn vil synes de er rigtigt seje, hvis de selv kan jagte drømmene væk, så de ikke kommer tilbage...
Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke med ham:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Vegetar og veganer
Lever du vegetarisk og spiser du varieret, så vil du sædvanligvis få tilstrækkeligt med protein og andre næringsstoffer - også selvom du f.eks. ammer. Jo flere fødevarer du udelukker fra kosten, jo større er risikoen for fejlernæring, og hvis du f.eks. ikke spiser æg, mælkeprodukter og andre produkter fra dyr, kan det få betydning for dit barn.
Børn, der ernæres vegetarisk eller vegansk med ingen eller sparsom brug af mælkeprodukter og æg, skal ammes eller have...
Kogt-vands-klude
Kogt vands klude er et gammelt husmoderråd til røde barnenumser.
Princippet er at man tager noget blødt bomuldsstof f.eks. stof fra et gammelt forvasket lagen og klipper nogle firkantede stykker, som passer til at lægge på barnets numse.
Stofstykkerne koges, afkøles og vrides og lægges på og mellem barnets baller, der hvor barnets hud synlig er generet af syren fra afføring og urin. Du kan gemme de kogte klude i en lille bøtte med lidt kogt vand, som du har stående...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.