Svar: Nye putteritualer - 2 år, 3 mdr.

---

Kære Skattepigens mor

Tak for dit brev og fine beskrivelse :) Dejligt at det er gået så godt med at flytte og super, at I holder fast i, at lillepigen sagtens kan sove i egen seng på sit nye værelse:)

Jeg synes, at det lyder som en god idé, at I har valgt at tage tremmerne af den ene side af sengen. Hun lyder til at være glad for dette, og jeg tænker, at det godt kan være med til at give hende lidt ro og gøre hende tryg, at hun fornemmer, at hun kan stige ud af sin seng og søge jer, hvis hun har brug for det.

Det spiller naturligt ind, at I nu bor et nyt sted, at skyggerne, mørket, lyset er forskelligt fra det hun kender og ja - det kan godt være, at hun har brug for lidt natbelysning. Det lyder dog fint, at I lige nu forsøger med en åben dør og lys i gangen og ser, om dette er tilstrækkeligt. Hvis det ikke er det, må hun gerne få en lille natlampe. Når og hvis hun vågner om natten, kan det berolige hende, at hun kan se, hvor hun er.

Jeg tænker dog også, at hun naturligt begynder at have en alder, hvor hun også prøver lidt grænser og hvor hun vil protestere over at skulle sove. Hun ved godt, at når hun ligger i sin seng, så sidder I i stuen og hygger, og hun vil naturligt gerne være en del af dette. Hun bryder sig ikke om at føle sig udenfor.

Derfor kan det være en god idé, at I forsøger at vise hende, at når hun skal sove, så sker der ikke noget spændende. Der er ikke noget, som hun går glip af. I har noget kedeligt at lave og derfor kan det være en god idé, at I forsøger at bruge det, som jeg kalder for "stryge-tøj-metoden". Jeg tror, at jeg har beskrevet dette for jer før - og I kan godt bruge denne metode med den alder jeres datter har nu.

Samtidig kan det godt være en god idé, at I ikke putter hende allerede kl 20, hvis hun først falder i søvn kl 22. Hvis I forsøger at gøre dette gennem længere tid, så lærer hun, at det at blive puttet hænger sammen med et ritual, der skal trække ud i timer. Hun lærer at ritualet består i, at hun skal have nattøj på, så læser far og så kommer mor og siger godnat - og så skal I sidde der, holder i hånden, hente vand, sidde der igen osv. osv. For at lære hende, at ritualet ikke varer så længe og ikke trækker ud, så vil det være godt, at I ikke putter hende før I ved, at hun er så træt, at hun med sikkerhed kan falde i søvn inden for ca. 15 minutter.

Det vil sige, at hvis hun ikke sover før kl er 22,så skal I ikke putte hende før - og stille og roligt skal I så med små skridt rykke puttetidspunktet frem, ...

---

---

... så hun puttes kl 21.45, 21.30, 21.15 osv. indtil I rammer det tidspunkt, som I fornemmer er hendes rigtige puttetidspunkt.

Samtidig med at I gør dette, så er det vigtigt, at hun ikke sover længere om morgenen eller forlænger sin middagslur. Det er nattesøvnen om aftenen, der skal forlænges:) I kan ikke ændre dette aften efter aften, det tager længere tid. Det vil ofte være sådan, at hun måske puttes f.eks. 21.30 og det går rigtig fint et par dage, så kan I måske pludselig putter hende allerede kl 20.45, fordi hun en aften er rigtig træt, men aftenen efter, så er hun ikke træt "så tidligt" og puttetidspunktet er så måske 21.15 og så holder I fast i dette et par aftener. På den måde er puttetidspunkterne nødt til at være lidt fleksible.

Det betyder også, at I i den periode, hvor I øver dette med hende, skal vække hende fra middagslur. Det betyder, at hvis hun normalt trives med at sove 1.5 time til middag, så skal hun stadig "kun" sove halvanden time - igen fordi hun ikke skal forlænge sin dagssøvn, men netop sin nattesøvn.

---

---

---

Det spiller naturligt også ind hos jer, at hendes hverdag har ændret sig, at hun er startet i ny vuggestue osv. Alt hvad hun oplever skal bearbejdes - så hun har både svært ved at koble fra, sige farvel til dagen og alle oplevelserne - og dermed svært ved at overgive sig til søvnen. Hun har også svært ved at sove roligt, når hun endelig sover, fordi hun drømmer rigtig meget og måske drømmer om at være adskilt fra jer. Derfor græder hun og søger jer ekstra om natten.

Derfor er det rigtig godt, hvis I netop (som det lyder som om, at I allerede gør:)) kan tale dagen lidt igennem med hende før hun skal sove, så I på den måde hjælper hende med at få lidt styr på alle oplevelserne og få bearbejdet lidt af sit tankemylder:)

Det er naturligvis også en overvejelse værd, hvorvidt I kan gå fra hende, når hun er puttet. Ikke fordi hun skal græde og være ked af det, men blot for at vise hende, at I ikke sidder og venter på at hun skal sove og at I faktisk mener, at det er sovetid og ikke legetid. Hvis I vælger at gå, så er det vigtigt, at hun virker helt tryg. Hun må ikke være ked af det, klynge sig til jer osv. så er det ikke meningen, at I skal gå fra hende. Nogle gange kan det hjælpe, at den ene forældre putter, går og den anden forældre kommer ind, putter og siger godnat, så hun har fornemmelsen af, at hun får sagt rigtigt godnat til jer begge...

Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke med hende:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---