Annonce

Annonce

Svar: Vågner med gråd efter 30 til 45 min.


8. oktober 2015

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Johanne

Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres lille pige:)

For at starte med det sidste først - så lyder det som om, at du nu skal prøve at skifte lidt fra dag til dag, så du nogle dage lægger dig og ammer hende i dobbeltsengen og lader hende falde i søvn der ved siden af dig - og andre dage ammer hende og putter hende i barnevognen og triller hende en tur. Simpelthen for at vænne hende til, at hun ikke behøver sove tæt med dig og at hun, som du selv nævner, ikke fast behøver brystet, når hun vågner efter 45 minutter.

Det vil også være en god idé hvis du nu forsøger at amme hende af to omgange før du putter hende - og lægger en skiftning ind imellem. Det vil sige, at du ammer hende, skifter hende, så hun vågner lidt op til dåd igen - og så ammer du hende igen, og først derefter putter du hende. Det kan gøre, at du så undgå opvågningen og hendes søgning mod brystet efter 45 minutter.

Du fortæller, at I nu er kommet godt i gang med skemaden og det lyder super. Jeg kan ikke helt ud af dit brev se, om I er begyndt med skemad om dagen eller om aftenen - men hvis I er begyndt om aftenen, så kan det være forklaringen på at hun er så urolig, ked af det og brystsøgende. Jeg anbefaler normalt at man starter med skemad i løbet af dagen til formiddag eller frokost og først når dette måltid går godt, så introduceres der lidt skemad om aftenen. Måske har du gjort omvendt...:)

Du skal også være opmærksom på, hvor meget mad du giver hende. Hvis du giver hende for store portioner, så vil hendes mave og tarm naturligt arbejde på højtryk for at nedbryde dette. Samtidig vil der ikke være plads nok i maven til mælken og derfor vil det igen øge hendes behov for brystet. Det er altså vigtigt at finde balancen mellem at tilbyde hende en passende mængde skemad, men ikke give hende så meget, at det påvirker hendes indtag af mælk.

Det betyder, at det f.eks. kan være bedre at du nu giver hende 1/2 til 3/4 dl. grød eller mos, sammen med vand af kop og så ammer hende før hun skal sove. Det passer måske med 1-1.5 time efter, at hun har fået skemad. På den måde får hun plads til begge dele i maven og hun vil ofte have lidt mindre maveuro om natten.

Det er super dejligt ,at hun har kunne sove gode lange søvnstræk tidligere. Det er dog meget normalt, at i takt med at hun bliver ældre, spiser mere og også starter med skemad - vil have brug for mælk på ydertidspunkterne. Hun er nødt til at dække sit behov over døgnets 24 timer, hvis hun ...


Annonce

... skal have plads i maven til begge dele. De fleste børn vil derfor først kunne sove igennem, når de er 6 måneder og får flere måltider hele dagen igennem - og stadig ammes 6 gange i døgnet. At sove igennem i denne alder betyder derfor, at hun vil kunne sove 5-6 timer uden mælk. f.eks. fra kl 23.30 til 05... Det kan du således ikke regne med, at hun kan allerede nu, men på sigt, i takt med at hun får mere skemad i dagtimerne, bliver ældre osv. så vil det være naturligt at dette bliver mulighed.

En plan for dagen med to måltider skemad kan se således ud:

Tidlig morgen 06: Ammes og sover videre, vågner evt. med en ekstra amning, når dagen begynder.

Formiddag 9-9.30: Ammes og puttes til formiddagslur

Frokost 11-11.30: Tilbydes 1/2- 3/4 dl. grød, evt. med lidt frugtmos som topping, vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur ca. kl 12.30-13 - det afhænger dog af, hvor lang formiddagsluren er og hvad tid den ligger

Eftermiddag 16: Ammes og sover dagens 3. lur som ofte er en powernap


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Aften 17.30-18: Tilbydes 1/2 - 3/4 dl. grøntsagsmos, vand af kop.

Ammes og puttes til natten ca kl 19.30-20 - tidspunktet afhænger af, hvor sent dagens 3. lur ligger

Sen aften 23-24: Ammes

Midt nat 03: Ammes

Det er rigtig godt, at du er opmærksom på sutte. Det er helt okay at du om aftenen erstatter brystet med sutten og putter hende med den. Men pas på, at du ikke per automatik giver hende sutten i munden hver gang hun vågner om natten. Prøv om ikke du med dine hænder, nærhed, kærtegn osv. kan lulle hende videre i søvnen uden at hun skal have noget i munden.

Hun gennemgår en stor udvikling både motorisk og mentalt og det gør naturligt, at hun om natten kan drømme rigtig meget. Nogle gange vil hun græde i drømme, klynke osv. andre gange vil hun ligge og smaske, pludre eller måske grine imens hun sover. Det er vigtigt, at du forsøger at vurdere, hvornår du skal være der for hende og reagere på hendes lyde og hvornår det er okay, at du faktisk lader hende komme videre i søvnen selv... Det er rigtig svært, men prøv at sige til dig selv, at du skal forsøge at hjælpe hende videre med så lidt aktivitet fra din side som muligt. Og det kan så naturligvis variere, hvor meget og hvor lidt aktivitet der er nødvendigt - det kan variere fra time til time og også fra nat til nat.

Jeg håber, at du kan bruge ovenstående lidt videre og at du også har fået lidt idé om, hvad du kan forvente af hende lige nu:)

Rigtig meget held og lykke fortsat:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?

Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

22. april 2025 | Sovevaner | 14 mdr.

Nu 14 måneder og i seng på anden måde - del III

Hej Helen, Det er ikke lykkedes for os.. i to aftener fald han i søvn...

Læs hele brevet og Helens svar


13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.

Gråd i barnevogn - del 2

Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Mor kan ikke putte - 10 mdr.

Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.

Overgang ud af tremmeseng

Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.

13 mdr og i seng på anden måde - del II

Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Menstruation - efter fødsel

Det er meget forskelligt, hvornår menstruationen begynder igen efter en fødsel. Hos nogle kvinder kommer menstruationen allerede efter ca. 8 uger, men det er også helt normalt, at menstruationen først kommer et år efter, at du har født.

Hvis du ammer, vil det ofte udskyde din menstruation, så menstruationen først vender tilbage, når du begynder at trappe ned i antallet af amninger eller helt er stoppet. Men menstruationen kan vende tilbage på forskelligt tidspunkt, uanset om du...

Læs mere i Babylex

Ærter

Fra 6 måneders alderen må barnet gerne få ærter. Ærter kan her koges til ærtemos og det samme kan gøres med andre bælgfrugter, som brune og hvide bønner, kigærter og linser.

Barnet optager bedst næring fra ærter og andre grøntsager, hvis de koges.

Fra 9-10 måneders alderen vil mange børn have stor glæde af at spise ærter, det er god træning for at øve pincetgreb og ærter kan fint gives sammen med rugbrød til frokost.

Ærter indeholder protein, samt...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen & Co.

Jeg har gjort det før, og det kan måske virke af for meget, at jeg nu gør det igen, men synes endnu engang, at jeg vil sende en tak til dig Helen og hvem end der ellers sidder bag hjemmesiden.

Nu med datter nr. to og efter syv ugers bekendskab med nyeste arving, finder jeg mig selv en lørdag aften helt i panik over, om vi da bare slet ikke kan finde ud af at have en baby. Og wupti på fem minutter har jeg fundet flere lign tilfælde af frustrerede mødre, der beskriver scenarier, der minder om det jeg sidder i. Med et bliver min situation helt "normal" og efterfølgende kan jeg med stor ro læse dine konstruktive svar, som jeg endnu engang finder både kompetente, letforståelige og direkte anvendliege (nu håber jeg også baby-pigen gør det;) )

Så igen stor ros herfra - det er en super hjemmeside!

Med lidt mere ro i mor-sindet sendes en stor TAK herfra.


Annonce