Brev:
Afbrudt søvn og dårlige søvnvaner
Kære Helen.
Vi har som mange andre købt flere af dine bøger, og konsulterer pt. søvn-bogen dagligt. Men vores problem har alligevel nogle nuancer, som vi ikke synes at finde svar på i bogen.
Vi har en meget aktiv dreng på 7 mdr., der størrelsesmæssigt ligger i den store ende (9,5 kg og 73cm). Han har været hurtigt ude med flere ting. Han fik de første tænder som 3 mdr. baby, sad stabilt op selv som 5 mdr., møvekravler i høj fart nu og kan selv sætte sig op fra maveleje og rejser sig op i kravlegården (men ikke andre steder). Han kan godt sidde stille i barnevognen på ture, men er ellers meget aktiv.
Vi havde en svær start med amningen, og vi fik derfor forbud mod sutten, som han derfor ikke ser som andet end legetøj på lige fod med det andet (har prøvet flere modeller, men han bliver gal hvis man kommer den i munden på ham). Han har aldrig rigtig fået en anden ting, som “trøsteobjekt”, og er fra start (og stadig) blevet ammet i søvn til natten. Når han skal trøstes er det altså kun brysterne, der virker. Vi kan også tage ham i vores arme og gå med ham (når han vågner og er ked om natten), men så følger der en grædetur med af varierende længde (dog sjældent mere end 15 min.).
Om dagen er han ret hårdfør og græder sjældent over andet end putning og overtræthed. Man kan godt gå i køkkenet og på toilettet uden at han brokker sig det mindste, og generelt er han rigtig glad, smiler og griner.
Om dagen sover han pt. 2-3 lure dagligt. Indtil for et par dage siden har vi kunne gå en tur med ham i barnevognen, hvor han halvt sidder op, og så lægger vi ham helt ned, når han sover efter ca. 10 minutters gang. Lægges han ned fra start (uanset om man går afsted eller ej), så skriger og græder han helt ulykkeligt og hjerteskærende med tårerne trillende ned af kinderne. Om dagen er vi altså “indlagt” til gåtur med vognen med ham halvt siddende fra start, og om natten skal han have brystet for at falde i søvn uden gråd.
Nu er han begyndt at skulle gåes med i op mod 40 min. i vognen for at overgive sig (trods han virker meget træt), og af og til lykkes det ikke, da han så bare sidder og græder overtræt og vil have bryst. Så ...
... må vi køre hjem og amme ham i søvn, hvorefter han lægges i sin seng.
Vores rutine (der nu så småt er ved at smuldre ift lurene) ser således ud:
6-7: vågner og får bryst
8: får grød med frugtmos
9:30-10: går tur i vognen og falder i søvn (sover mellem 40-120 min.)
12: får grønsagsmos
13:30-14: går tur i vognen og falder i søvn (sover mellem 40-120 min.)
15-15:30: får grød med frugtmos
Evt. 16:30-17: går tur i vognen og sover ca. 40 min. (hvis middagsluren slutter tidligere end 16 får han 3 lure)
18:30: får grønsagsmos med kød eller fisk
19:30: bad
20: puttes ved amning, sover indenfor 15 min.
Natten: Vågner med 30-120 minutters mellemrum hele natten.
Han får vand af kop til alle måltider og mens han leger.
I løbet af dagen ammer jeg, hvor jeg føler der er behov for det (enten som trøst eller fordi han kravler hen og kaster sig på mig, eller hvis han ikke får spist så meget af sin mad).
Han tolererer ikke en sutteflaske, så det er helt udelukket (han græder og panikker, hvis han ser den - vi har nok presset for meget på med dem tidligere), så han får lidt MME-pulver i sin grød i stedet.
Da han fyldte 6 mdr. blev han flyttet fra at sove lige op af mig (med fri adgang til brysterne i nattens løb) ind på sit eget værelse i samme seng som før (ikke vugge). Når han vågner om natten er vi nødt til at tage ham op hver gang, og enten bliver han ammet tilbage i søvn, ellers går min mand med ham i armene og trøster. Han bliver fuldstændig ulykkelig, hvis han ikke bliver taget op, og har som sagt ikke knyttet sig til sin sutteklud og bamse i stor nok grad til at kunne trøstes af dem. Vi går ind til ham hver gang han vågner, og han har ikke oplevet at være efterladt med sin gråd.
Hans søvn (og vores søvn selvsagt) er det store problem. Hvordan får vi ham til at vågne færre gange om natten? Hvordan kan vi give ham nogle gode dagslure uden at skulle gå med en ulykkelig dreng i barnevognen? Vi vil ikke lade ham græde sig i søvn, eller efterlade ham alene - det er udelukket. Vi ønsker bare en tryg søn, der sover dejligt, og har nogle gode associationer til det at sove og blive puttet.
Venlig hilsen
Morten og Nanna
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
9. april 2025 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen. Tak for et godt forum med mange gode input. Vi har en datter,...
9. april 2025 | Sovevaner | 8 mdr.
Opvågninger om natten - 8.5 måned
Kære Helen. Vores datter er 8.5 måned og er i 5 måneders tid vågnet hver...
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
16. marts 2025 | Amning | 6 mdr.
Kære Helen, Først skal lyde et kæmpe TAK for dine råd og din vejledning ift....
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
Viden om børn:
Klumpfod
Når børn fødes med en fod, der er bøjet indad, hvor fodsålen peger bagud og fodryggen fremad, så kalder man det klumpfod. Der er ca. 1 ud af 1000 børn der fødes med klumpfod og ca. halvdelen af disse har misdannelsen på begge fødder.
Man ved ikke hvorfor nogle børn fødes med klumpfod, men der er en vis arvelig tilbøjelighed. Man siger at risikoen for at føde et barn med klumpfod øges med en faktor 30, hvis en søster eller bror har lidelsen.
Drenge fødes hyppigere...
Reservebedste
En reservebedste er en ældre person, der gerne vil hjælpe småbørnsfamilier med at passe børnene, når de er syge, har brug for at blive hentet tidligt eller skal passes en dag, hvor forældrene skal i byen.
I nogle kommuner kan man søge om en reservebedste, hvis man er enlig og ikke har mulighed for at trække på sit netværk, men det er også muligt at søge en reservebedste privat.
Det kan være en rigtig god idé at have en reservebedste (M/K), som kan hjælpe i...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.
Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)
Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.
Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!
Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!
Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder