Svar: Vågen i timer om natten
Kære trætte og fortvivlede forældre
Tak for jeres brev og fine beskrivelse af jeres lille dreng - og kæmpe stort tillykke med fødselsdagen i morgen, det er jo en stor dag!! :)
Det lyder som om, at jeres dreng ikke er helt parat til kun at sove en lur dagligt. Det er derfor, at han bliver så træt om eftermiddagen og det er uhensigtmæssigt, at han sover sidst på eftermiddagen - fordi det vil ødelægge jeres nætter! Det er langt bedre, at han sover en lur formiddag og middag. Jeg synes derfor, at det vil være en overvejelse værd, at han igen får lov til at sove formiddagslur i vuggestuen (og også derhjemme i weekenden) og så kan han blive puttet lidt senere til en middagslur, hvilket så måske også betyder, at I skal hente ham lidt senere i vuggestuen - men det vil være helt okay, da det højst sandsynligt vil betyde, at I får en meget roligere eftermiddag, med en gladere dreng, med tydeligt mere overskud - og hele dagens rytme spiller naturligt også ind på nattesøvnen.
Mit forslag til en dagsplan ser derfor således ud:
Tidlig morgen 06: Vågner og ammes evt. eller også springes denne nu over
Morgen 7.15: Havregrød, vand af kop.
Afleveres i vuggestue 8.30
Formiddag 9: 1/2 bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos/frugtgrød. Vand af kop.
Puttes til formiddagslur ca 9.30, sover her måske en lille times tid.
Frokost 11: Rugbrød, kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta. Det kan være varm eller kold frokost. Der skal være mad i stykker og også moset mad. Vand af kop.
Puttes til middagslur ca kl 12.30 og sover her et par timer og hentes så af jer kl ca 15...
Eftermiddag 15.30: 1/2 bolle med smør, ost, frisk frugt. Frugtgrød med lidt letmælk, klatkager og lignende, vand af kop.
Aften 17.30-18: Familiemad, kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker og også moset mad. Vand af kop.
Kommer i bad
Tilbydes en godnatgrød ca 19-19.15: Det kan være en havregrød, mysligrød, flerkornsgrød eller lignende. Vand eller letmælk af kop. Får børstet tænder
Ammes og puttes til natten 19.30
Tilbydes så vidt muligt ikke længere brystet i løbet af natten, hvis han er meget ulykkelig, grædende og brystsøgende, er det naturligvis helt okay, at du ammer ham en enkelt gang - men prøv om du kan undgå at skulle give ham bryst om natten. Det er vigtigt at antallet af amninger nu ikke øges, men i stedet trappes stille og roligt ud...
Som du kan se af planen, så har jeg indført en godnatgrød, som en fast del af putteritualet. Det kan have en god effekt på nattesøvnen og det kan også sikre, at du ikke behøver stå op og tilbyde ham banan midt om natten. Natgrøden serveres adskilt fra aftensmaden, idet hans bad ligger imellem.
Det at han er i vuggestue, er adskilt fra jer ...
... i dagtimerne og samtidig lige nu gennemgår en stor fysisk og mental udvikling, kan være forklaringen på, hvorfor han vågner og er så ulykkelig om natten - ligesom det også kan forklare, hvorfor han har ekstra meget brug for nærhed og tæt fysisk kontakt. Det er naturligt svært for ham, at være væk fra jer om dagen og mange børn vil derfor søge nærheden ekstra med forældrene - især om aftenen og om natten.
Alt hvad han oplever skal også bearbejdes og lige nu drømmer han rigtig meget. Det første I oplever - altså først på natten - fra kl 22.30 til 01.30 kunne godt lyde som et anfald af natteskræk. Han græder, men er ikke rigtig vågen og skubber jer derfor væk. Han vil ikke trøstes og vil ikke holdes om og det er naturligt frustrerende for jer, for I vil jo gerne hjælpe ham, men kan ikke få lov. Det bedste I kan gøre her er faktisk at forsøge at putte ham igen, ikke snakke for meget, ikke tage ham op, men hjælpe ham ned at ligge og med så lidt aktivitet og hjælp som muligt, få ham videre i søvnen. Hvis det ikke kan lykkes, hvis han er helt ude af den og det trækker ud i længere tid (læs mere end 15-20 minutter), så kan det være nødvendigt at vække ham, tænde lys, tage ham med ind i stuen, give ham lidt at drikke. Sætte jer med ham, få ro på og sidde og putte - og så må I vente på at han atter viser træthedstegn, vente på at søvntoget kommer forbi. Det vil ofte tage et sted mellem 20 og 40 minutter før han så atter er parat til at sove og hvor I så må prøve at få ham puttet igen.
Det I oplever tidlig morgen, lyder lidt mere som almindelig drømmeaktivitet, og hvor han har brug for jeres nærhed og trøst, for at kunne komme videre i søvnen. Det vil være helt okay, at I her tilbyder ham lidt at drikke, tager ham med ind til jer, lader ham sove videre i jeres seng eller hvad han nu har behov for, for at kunne komme trygt videre i søvnen. Holde fast i at det er nat, og at I ikke skal op, lege eller andet, men sove - og at han godt kan komme videre i søvnen.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Med hensyn til mad, der kommer helt ud i bleen, så skyldes dette, at han endnu ikke kan tygge maden godt nok. Selvom I koger gulerødder godt, koger majs og lignende, så vil han ikke tygge føden tilstrækkeligt og derfor kommer maden igennem systemet ubearbejdet. Det er derfor vigtigt, at I stadig tilbyder ham mos, ligesom han også er for lille til råkost. I skal også være opmærksomme på hele kerner i brød - de fleste børn er først parate til hele kerner omkring 18 måneders alderen. Hvis ikke de kan tygge maden tilstrækkeligt, så får de ikke næringen fra maden - men det kan være god spisetræning med mad i stykker:)
Håber I kan bruge dette lidt videre, og at det giver lidt idé om, hvad der måske sker hos jer i øjeblikket:)
Rigtig meget held og lykke! Og god fødselsdag!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde
Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...
Viden om børn:
Præmature allergidisponerede spædbørn
Hos meget små præmature allergidisponerede børn kan der være mere væsentlige ernæringsproblemer end allergiforebyggelse at tage højde for. Derfor må man altid tage individuelle hensyn, hvor det vigtigste er, at barnet kommer i trivsel.
Et præmaturt barn tilbydes samme allergiforebyggende diæt som mature allergidisponerede spædbørn. Modermælk er den bedste ernæring, og hvis dette ikke er muligt tilbydes barnet en special erstatning.
Det vides ikke, hvor længe det er...
Fødsel
En graviditet varer normalt 40 uger, men naturen er ikke altid sådan, og nogle gange går fødslen igang før, andre gange senere. Føder du mellem uge 37+0 og 41+6 siger man, at du har født til tiden.
Mange kvinder oplever plukveer i graviditeten. Det er sammentræninger af musklerne i livmoderen, og det er måden, at livmoderen forbereder sig til fødslen på. I starten er disse sammetræninger uregelmæssige, men i takt med at fødslen nærmer sig, bliver sammentrækningerne mere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.