Svar: Allergierstatning og fortsat svær dreng
Kære Susan
Tak for dit brev :)
Jeg synes det vil være rigtig godt, hvis du kontakter jeres læge, og får lægen til at give jer en vurdering. Tag en afføringsble med, så lægen kan se den grønne afføring, du beskriver og vurdere, om det er okay eller om jeres dreng skal skifte til en anden erstatning endnu engang.
Hvis han har mælkeallergi skal han naturligvis behandles for dette, men han har gennem længere tid fået almindelig NAN og med den alder han har nu, så skal det vurderes af en læge, hvorvidt han har brug for specielerstatning eller ej. Der er stor forskel på, hvorvidt han er i risiko gruppen for at udvikle allergi eller om han har mælkeallergi. Hvis han er i risikogruppen for at udvikle allergi, så kan han med den alder han har få en helt almindelig erstatning - hvis han har mælkeallergi vil det være nødvendigt med en specielerstatning. Og det er en lægelig vurdering.
Hvis han tåler almindelig erstatning, og da han samtidig har refluks, så kunne I overveje om han ville have glæde af Enfamil AR. Det er en erstatning lavet til børn med refluks. I køber den på apoteket. Den virker ved at være tynd i flasken og bliver tyk i maven, så han bedre kan holde den i sig og optage næringen fra den.
Der kan naturligvis være rigtig mange årsager til at jeres dreng har været så ked af det og grædt så meget, som han har. Men det lyder som om, at han er blevet undersøgt rigtig meget uden helt at kunne finde en årsag - og måske er det forskellige ting, som spiller ind. Alt lige fra kolik, til mavesmerter, følger af at være for tidligt født, refluks, mælkeallergi osv.
Med den alder, som jeres dreng har nu (korrigeret 4 måneder) så vil han sandsynligvis begynde at kunne være lidt mere vågen og lidt mere aktiv i sine vågne perioder - men stadig skal han skærmes og hjælpes med at koble fra, når det er sovetid. Det vil være rigtig godt, hvis I kan give ham flaske, som en fast del af hans putteritual og I må ...
... også meget gerne arbejde på en rytme, hvor han sover 3 lure dagligt - en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på eftermiddagen.
Mange børn vil i denne alder have tendens til at lade sig forstyrre, når de skal spise - han slipper flasken, smiler til dig, tager fat og spiser lidt igen, slipper igen, kikker sig omkring osv. og får på den måde spist lidt for lidt. Han vil også kunne reagerer på, hvis I tager i byen - han skelner tydeligt imellem om han er hjemme eller ude, om han er i din favn eller hos en fremmed. Og mange børn vil i denne alder også have tendens til at powernappe lidt - han tager sandsynligvis ikke så lange lure - selvom han har brug for søvnen.
Derfor skal du prøve, om du kan hjælpe ham til at få lidt ekstra at spise i løbet af dagen - nogle gange ved at give ham flaske, skifte ham og tilbyde ham resten af flasken. Det er også helt okay, hvis du bruger flasken til at få ham til at sove - enten i din favn eller du kan give flasken imens han ligger i sin seng eller i sin barnevogn. Det kan hjælpe ham til at sove, hvis han ikke skal flyttes undervejs...
En skitse for dagen kan se således ud:
Tidlig morgen 06: Flaske og sover videre
Formiddag 09: Flaske og puttes til formiddagslur
Kommer i bad, det stimulerer ham motorisk og mentalt og får samtidig hans mave til at slappe lidt af.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Han må gerne få en halv flaske før badet og så tilbydes en halv flaske efter badet, hvorefter han så puttes til middagslur. Tidspunktet for middagsluren afhænger af hvor lang en formiddagslur du kan få ham til at tage, måske passer det at blive puttet til middagslur mellem kl 12-13...
Eftermiddag 16: Flaske
Sover dagens 3. lur
Aften 19-20: Flaske og puttes til natten. Spiser ofte hyppigt i løbet af aftenen og det er helt okay:)
Sen aften 23.30: Flaske og sover videre
Midt nat 03: Flaske
Jeg håber, at mine tanker hjælper dig lidt videre...
Rigtig meget held og lykke fortsat!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Min søn på 11 måneder spiser ikke
Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...
7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...
4. februar 2025 | Kost og ernæring | 19 mdr.
Hej Helen Så er jeg tilbage igen med min evigt tænkende mor hjerne. ...
Viden om børn:
Bøvse
Når babyer spiser, sluger de ofte en masse luft. Derfor har mange brug for at bøvse efter et måltid.
Den nemmeste måde at dit barn kan komme af med luften på er hvis du lægger barnet op mod skulderen og klapper eller stryger forsigtigt på ryggen. Hold barnet så højt, at barnets arme bliver løftet, så har luften lettere ved at komme ud.
Du kan også sidde med barnet foran dig på dit skød eller lægge barnet på din underarm og gå lidt rundt.
Spædbørn...
Kravlegård - køb af kravlegård
Nogle familier lever fint uden en kravlegård, hvor andre familier har stor glæde af at anskaffe sig en sådan.
En kravlegård kan være praktisk, når du skal i bad, står og laver mad, måske er nødt til at gå i kælderen med vasketøj... Kravlegården giver dig mulighed for at lægge dit barn et trygt sted, hvis du ikke lige kan holde øje med barnet i nogle minutter.
I nogle familier virker kravlegården også som et trygt, genkendeligt og dejligt sted at finde ro. Hvis der...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.