Brev:
Gråd-anfald om natten
Kære Helen
Tak for dit svar på mit seneste spørgsmål. Vi fik taget hånd om tisseriet, og det går meget bedre - til glæde for alle i familien! :-)
Det er igen vores datter på knap 3 1/2, det handler om - og igen en problemstilling, som sikkert er typisk for alderen og når man lige er blevet storesøster, men som vi ikke helt ved hvordan vi skal håndtere.
Anna vågner om natten - det har hun gjort hver eneste nat siden hun blev født, dog med variation i omfang og tidspunkt. I lang tid er hun vågnet i de tidlige morgentimer (kl 03-05), og kun indimellem tidligere (tidligst kl 22-23). Hun tager så sin bamse og pude under armen og trisser ind til os, hvor hun falder i søvn i vores seng. Nogle gange kalder hun og en af os går så ind til hende - måske er bamsen blevet væk, eller også vil hun bare gerne "hentes".
Vi står op ca 6.30 på hverdage (og nogenlunde det samme i weekenderne). Om aftenen starter putning ca kl 19.15 og hun sover ca kl 20. Det har vist sig som et godt tidspunkt, nu hvor hun er begyndt at slippe middagsluren - hun sover stadig onsdag og torsdag i børnehaven og ofte også enten lørdag eller søndag herhjemme. Putningen går rimeligt nemt, indimellem med almindelige småkonflikter (vil hellere lege end have nattøj på osv).
Vi har i perioder det seneste halve år (husker ikke præcis hvornår det startede) oplevet heftige gråd-anfald, når hun vågner om natten, hvor vi har svært ved at få hende til ro. I disse situationer kommer hun ikke ind til os, men bliver i sin seng, og det virker som om hun er en blanding af ked af det, vred og frustreret - og hun er vågen! Hun kører ligesom sig selv fast i følelsen - hulker, skriger, klager sig, vil ikke trøstes, vil ikke stoppe med at græde, vil ikke noget... Det eneste som vi har haft succes med er, at mor (kun mor!) fortæller en meget kedelig historie, fx om en lille kanin/kat/bamse, der laver helt almindelige hverdagsting. Så falder hun til ro og i søvn efter noget tid - men vi synes jo ikke at der skal fortælles historier om natten, ligesom vi aldrig står op med hende, tænder lys, henter mad til hende eller lignende. Det er jo nat!
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi har været pænt trætte af det i de perioder, hvor det har stået på - følelsen af ikke at kunne gøre noget kombineret med den træthed, der opstår, når man bliver vækket nat efter nat... Det står på i perioder med 3-4 nætter i træk, og så kan der gå flere uger imellem.
De seneste 2 uger er det blevet værre - og vi er ikke i tvivl om at forværringen er en reaktion på, at hun fik en lillesøster for nu 6 uger siden. De første 4 uger var der ingenting, men nu er alvoren vist gået op for Anna. Hun kræver mor meget mere, helst er det mor, der skal gøre alting med hende hele tiden - og vi forstår hende godt, det er svært at skulle dele mor med lillesøster. Om natten kan far godt have held med at få hende til ro - snakker blidt og stille til hende, anerkender at hun er ked af det, får måske hende selv til at sætte ord på, hvorfor hun er ked ...
... af det, trøster og tager hende med ind i vores seng - medmindre det er en af de nætter, hvor hun går helt bersærk. Så skriger hun så meget og så højt, at naboerne må tro det værste.
I nat kl 04 græd hun "bare", men det endte det med, at jeg fortalte historie (lillesøster sov), og så ville hun også nusses på ryggen og holde i hånd... Hun blev ved med at sige, at hun ikke kunne sove - indtil hun faldt i søvn. Det hænger desværre ved om morgenen, hvor hun har let til gråd og bliver rasende, hvis ikke mor kan hjælpe hende.
Vi har holdt fast i vores "gamle" rutine fra før lillesøster kom, hvor det er far, der afleverer i børnehaven på vej på arbejde. Han kan være lidt fleksibel med tidspunktet, men ikke mere end at de skal ud af døren mellem kl 7.30 og 8.00. Det har så naturligt været far, der har været mest "på" om morgenen, og det har fungeret godt. Vi vil gerne have det til at fortsætte på samme måde - i det mindste de første 2-3 måneder, hvor det er lidt mere uforudsigeligt med lillesøster, og hvor mor kan være optaget af amning mv. Vi kan ikke bare bytte, så det er far, der tager lillesøster, så jeg kan hjælpe Anna med det hele, for han skal jo også gøre sig klar til arbejdsdagen. Vi overvejer at begynde at vække hende en halv time tidligere, så der er bedre tid om morgenen - men vi har lidt svært ved det, fordi hun jo også er vågen om natten, nogle gange i op til 1 1/2 time.
Hvad kan være årsag til de her heftige gråd-anfald og raseri-udbrud - og hvad kan vi gøre? Hun siger ikke noget om at være bange, fx for mørket. Hvis vi putter hende i vores seng, sover hun hele natten igennem - men det er hun begyndt at afvise, hun vil puttes i sin egen seng (vi har det ellers OK med samsovning, hvis det er det, der skal til for en tid). Kan det passe, at hun på en eller anden måde (ubevidst) "svælger" i følelsen af at være ked af det/ulykkelig?
Skal det være mor, der går ind til hende, når det kan lade sig gøre (= når jeg ikke ammer), eller skal vi holde fast i, at det er far uanset hvad?
Hvor meget skal hun have lov til at bestemme (om dagen), hvem af os, der skal hjælpe hende? Og hvor fleksible skal vi være, hvis hun fx skriger på mor - og vi har lagt ud med at sige, at det er far, der hjælper?
Vi er selvfølgelig opmærksomme på at give hende mor-tid. Jeg putter ca hver anden aften (sådan gjorde vi også før lillesøster kom) og tilbyder hver dag om eftermiddagen at lege, læse, tegne eller lignende bare os to sammen. Oftest beder hun bare om at måtte se fjernsyn/spille på iPad'en med det samme hun kommer ind af døren, og det kan godt blive en konflikt, hvis vi ikke vil give lov (vi forsøger at holde skærmtiden på 20-30 minutter, typisk mens vi gør aftensmaden færdig).
Vi tænker også på, om det måske kan hjælpe med et nærværs-boost, fx en weekend i sommerhus bare os fire, uden iPad, fjernsyn og smartphones. Så vi kan bryde mønsteret - for selvfølgelig efterfølgende at holde fast i nærværet i hverdagen også...
Glæder mig til at læse dit svar.
Annas mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. november 2024 | Opdragelse | 3 år
Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...
13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...
2. november 2024 | Renlighed | 3 år, 10 mdr.
Hej Helen. Jeg har en kæmpe udfordring med min søn på 3 som bliver 4 til...
15. maj 2024 | Sovevaner | 2 år, 10 mdr.
Hej Helen Jeg skriver til dig for at få lidt input til ny putterutine...
23. april 2024 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.
Hej igen Helen, Jeg sender dig et til brev med det samme med et helt andet...
Viden om børn:
Negle
Spædbarnets negle er meget bløde og i starten vil du fint kunne nulre neglene af.
Når neglene bliver hårde og adskiller sig fra blommen, så kan du begynde at klippe dem med en saks. Det er her vigtigt at du klipper neglene lige over.
Du kan evt. bruge en lille fil til at afrunde hjørnerne på neglene, så barnet ikke kan rive sig.
Feberkrampe
Det lille barn evne til at kunne regulere sin temperatur er umoden. Det betyder, at nogle børn får krampe i forbindelse med, at de får feber. Temperaturen kan stige pludseligt, og når temperaturen stiger for hurtigt, kan temperaturreguleringscenteret i hjernen ikke følge med, og kramperne opstår.
Feberkramper opstår hos 2-5% af børn mellem 6 måneder og 5 år, og det er den hyppigste årsag til kramper hos børn. Feberkrampe er delvist arveligt, så end forældre eller søskende har...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...