Svar: Søvn i dagtimerne - 3 mdr.
Kære Trine
Tak for dit brev og dejligt at høre, at du har købt min bog om børn og søvn - tak for det :)
Det er super flot og rigtig dejligt, at din dreng sover igennem om natten. Det lyder som om, at du har masser af mælk og han stortrives med amning og det er meget flot, at han om natten kan sove 5-6 timer uden mælk. Det kan man faktisk ikke forvente med den alder han har, og du skal derfor også være opmærksom på, at det godt kan ændre sig igen... Nyd det derfor imens det varer:)
Når han springer en amning om natten over, så vil det naturligvis også betyde, at han om dagen vil søge brystet hyppigere, for på den måde at sikre sig sit fulde behov.
Det betyder også, at når han sover så lang en nattesøvn, så vil dagssøvnen naturligt blive kortere - netop fordi han er nødt til at spise lidt hyppigere om dagen, for at kunne undvære mælken midt nat.
Dertil kommer, at det er begrænset, hvor meget han i alt kan sove. Hans samlede søvnbehov er ca. 15 timer i døgnet med den alder han har, og hos jer lyder det som om, at hans nattesøvn varer fra klokken måske er 20 til den er 07/08. Det betyder, at hvis han sover 11-12 timer om natten, så vil han om dagen skulle sove måske 3-4 timer. De fleste børn vil i denne alder trives med tre lure dagligt - en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på eftermiddagen og hvis han i alt "kun" skal sove 3.5 time, så vil det betyde at han f.eks. sover 45 minutter om formiddagen, 2 timer til middag og så måske 45 minutter igen sidst på eftermiddagen. At nogle af hans lure således er korte, vil være forventeligt.
Det vil dog være rigtig godt, hvis mindst en af lurene varer 1.5 time eller mere og for at hjælpe ham til dette, kan du med fordel amme ham af to omgange. Du kan amme ham, skifte ham, amme ham igen og derefter putte ham. Du kan også gøre det, at du ammer ham en ekstra gang, når han vågner efter de ca. 40 minutter og atter virker søgende, for på den måde at holde ham sovende.
Det vil også være helt okay, at du midt på dagen putter ham i barnevognen og triller ham en tur, ...
... hvis du på den måde kan hjælpe ham til at komme videre i søvnen efter de ca. 40 min fordi han netop er i sin barnevogn og trilles/er i bevægelse.
Ligesom det vil være helt okay, at du vælger at lægge dig med ham i dobbeltsengen midt på dagen, ammer ham, lader ham falde i søvn tæt ved dig og gerne tilbyde brystet igen, når han atter virker søgende, - fordi du på den måde både får ham fyldt lidt ekstra op, men også sikrer ham en længere lur.
Når det er værd at arbejde på en længere lur midt på dagen, så er det naturligvis fordi søvnen er vigtig for ham, men det handler faktisk også om, at du skal hjælpe ham med at påvirke det indre ur, hans cirkadiske rytme. Vores indre ur kører ret godt hos os voksne, men hos børn skal det hjælpes på vej. Og netop ved at du lægger dig med ham, triller ham en tur eller ammer ham en ekstra gang midt på dagen, kan du hjælpe ham til at få en indre fornemmelse for, at han rent faktisk har behov for at sove en længere lur der - så hans indre ur begynder at indstille sig på dette og ikke på at powernappe hele dagen igennem.
Så du må altså gerne lægge di gmed ham, for at få ham til at sove lidt mere, når du fornemmer, at han ikke er sovet nok.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Du må også gerne amme ham en ekstra gang, evt. ved at lægge en skiftning ind imellem eller ved at amme ham, når han vågner og søger og så få ham til at sove videre.
Du må gerne hjælpe ham til en rytme med tre lure dagligt og hvor den længste lur f.eks. er middagsluren. Selvom børn som udgangspunkt sover, når de er trætte og vågner, når de ikke har brug for at sove mere, så er det en god idé, at vi hjælper vores børn ind i en rytme, som passer ind i vores hverdag. Det er også derfor, at vi sundhedsplejersker f.eks. ofte siger i et af vores første besøg i familien, at om natten skal I ikke skifte ble, tænde lys osv. med mindre det er højst nødvendigt. Det er vigtigt, at barnet hjælpes til at finde ud af, at om natten sover man, og om dagen er man vågen og mere aktiv...:)
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre:)
Fortsat held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Smile
Der er ikke noget bedre end at få et smil fra sit barn!
Allerede få timer efter fødslen ligger barnet og kigger på sine omgivelser og på mor og far. I et sådan øjeblik kan man godt opleve sit barn smile. Det er dejligt, men er dog endnu ikke det bevidste smil.
Først når barnet er ca 6 uger gammelt kan man opleve det mere bevidste smil, hvor det er synet af mor, far, storesøsters ansigt, som får lillebror til at smile.
Jo mere du kan smile, pludre og...
Brystspænding
Brystspænding forekommer hos mange kvinder i graviditeten. Ofte er netop brystspænding meget tidligt i graviditeten, for mange kvinder, det første tegn på at de er gravide.
Brystspænding forekommer ofte også i forbindelse med at amning etableres. I begyndelsen producerer kroppen lidt ekstra mælk som vil regulere sig ind efter barnets behov, og samtidig kommer der også lidt ekstra væske i brystvævet.
Hvis brystspændingen i forbindelse med amning er meget smertefuld...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.