Svar: Når det er svært i vuggestuen
Kære C.
Tak for dit brev og fine beskrivelse - og dejligt at høre, at appetitten vendte hurtigt tilbage:) Og hvor dejligt at høre, at du venter dig igen - yeahh! en lille ny baby på vej, hvor skønt!
Efter 5 ugers skøn ferie med mor og far, så er det som at begynde helt forfra i vuggestuen, og når situationen der, så samtidig har ændret sig, så er det naturligvis ikke helt let.
Det lyder som om, at du afleverer ham på et godt tidspunkt. Der er ofte kun kommet få andre børn og det lyder rigtig fint. Så har pædagogen bedre mulighed for at tage imod ham og der er ikke så meget uro omkring jer, lydniveauet er ikke så højt osv. Hvis du oplever, at der er mange som afleverer børn på samme tid som dig og pædagogerne har travlt, så prøv at tale med dem om, hvorvidt du kan aflevere på et mere hensigtsmæssigt tidspunkt.
Det er også rigtig fint, at du fornemmer at han lige nu har brug for at være i institutionen samme med dig, se at du er tryg og glad for stedet, taler med pædagogen, de andre børn og voksne. Han vil naturligt spejle sig i dig og i din reaktion, så når han mærker, at du er glad for det, så vil han også blive mere glad for det.
Du skal dog hele tiden prøve at vurdere, om han er tryg ved at du er der, eller om det kammer over til at han faktisk kan blive utryg. Nogle gange kan det, at du sidder der gøre, at han fornemmer, at du har svært ved at gå - og hvis han tror, du har svært ved at gå fra ham, så vil det naturligt kunne skabe en følelse i ham og en usikkerhed "her er ikke rart at være, for mor vil ikke gå" - hvorfor han kan blive ekstra ked af det og klyngende, når du så forsøger at gå fra ham. Derfor er det ofte en god idé ikke at gøre afleveringen alt for lang. Du skal gøre ham tryg, men må ikke "blive hængende" i institutionen på en måde, hvor det kan tolkes som om, at du ikke er helt glad for at han skal være der....
Det er så dejligt og også meget meget vigtigt, at I kysser, krammer, kærtegner og har masser af fysisk nærvær hjemme. Det skal I bestemt ikke lave om! Faktisk kan man sige, at det er rigtig godt, at han hjemme får masser af fysisk kontakt, fordi det ...
... giver ham et mor-far-depot, så han har noget at tære af, når han om dagen skal undvære jer:)
Det skal dog også være sådan, at der i vuggestuen er mulighed for, plads til og lyst til, at han kan sidde på skødet, lige kan få et lille kram, blive kærtegnet, trøstet, betrygget og beroliget. Små børn har rigtig meget brug for fysisk kontakt og det skal de have! Det skal der simpelhen være tid til. Det tager ikke ret lang tid, at give hvert enkelt barn en lille smule nærvær og lade barnet føle sig set!
At han "skal lære, at han ikke altid kan få det ligesom han vil have det, at han skal lære at dele opmærksomheden og vente på sin tur…" - sikke noget vrøvl! Han er 15 måneder gammel - og selvfølgelig skal han lære det, men jo slet ikke nu. Han skal også lære at cykle på to hjul - men det er jo heller ikke nu. Det er simpelthen en gammeldags kommentar! Lige nu skal han lære at være uden sin mor og far i løbet af dagen. Han skal lære, at han godt kan lade sig trøste af en af pædagogerne, når han savner jer og når noget er svært - og det tager tid at lære. Han skal have tid til at knytte sig til en pædagog og få en fornemmelse af, at hun vil være der og hjælpe ham, når han har brug for det. Han skal lære, at det faktisk kan være okay og dejligt at være i vuggestue, at de andre børn er sjove at være sammen med, at det er spændende og lærerigt og sjovt at lege.... Og han lærer det hen af vejen og skal have tid - vises forståelse, nærhed og omsorg.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det lyder fint, at I lige nu giver ham en længere middagslur hjemme. Dette trives han rigtig godt med. Nu hvor han skal køres ind i vuggestuen igen, så lyder det som om, at han her har brug for to lure i en periode - og det skal de naturligvis give ham. Det er fint, hvis han blot sover 45 minutter om formiddagen, men middagsluren må meget gerne vare længere tid... men mon ikke, at han begynder at sove en længere lur, når han har vænnet sig lidt til alt det nye... Jeg tænker, at tiden må arbejde lidt for jer her:) Kan han sove i egen barnevogn? Måske ville det hjælpe ham til at sove lidt længere...
Håber du kan bruge dette lidt videre :)
Fortsat held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. januar 2025 | Diverse | 0 mdr.
Kære Helen Så kom lillesøster til verden, og det er gået rigtig godt....
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
Viden om børn:
Fisk og børn
Det er vigtigt at børn tilbydes fisk. Gerne flere gange om ugen, det vil sige næsten hver dag til frokost og et par gange til aftensmad.
Det er vigtigt at børn tilbydes forskellige typer af fisk. De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk. Fisk er rige på næringsstoffer som D-vitamin, selen og omega-3-fedtsyrer, som er meget vigtige for udviklingen af barnets hjerne.
Er dit barn mellem 0-14 år, er det vigtigt,...
Udstyr til nyfødt - tjekliste
Når du er gravid og første gang besøger en babyudstyrsforretning, så kan du blive helt svimmel over alt det udstyr du kan købe. Tænk fremad når du skal vælge - meget babyudstyr er dyrt og bruges kun i kort tid. Derfor kan visse ting med fordel købes brugt, eller måske kan I låne eller arve. Det kan godt betale sig.
En tjekliste over babyudstyr, som kan være godt have have klar før fødslen:
- Autostol - nødvendigt, hvis I skal fragte baby i bil fra sygehuset og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.
Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)
Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.
Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!
Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!
Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder