Brev:
Når det er svært i vuggestuen
Kære Helen
Tusind tak for dit sidste svar angående vores søn, der kun ville spise brød. Vi lod ham sidde lidt for sig selv (uden at mor kiggede på ham med store bekymrede øjne), og i løbet af mindre end en dag vendte hans appetit tilbage. Meget tankevækkende! Jeg tror simpelthen, at han mistede lysten til at spise, i takt med at min bekymring steg.
Nu har vi så været hjemme fra ferie i et par uger, men det har været og er stadig svært for ham at være i vuggestue. Dog trods alt en smule bedre end de første dage, men ikke nemt. Vi lagde ud med tre korte dage, fordi jeg godt var klar over, at fem uger sammen med kun mor og far ville gøre det svært at vende tilbage. I mellemtiden var der kommet flere børn til i vuggestuen, så de nu er fuldtallige, og de havde flyttet lidt om på møblementet, plus at der i vores fravær havde været en del uro og forvirring om den kommende personalesituation og en del stress ifølge de andre forældre. Personalesituationen er der ikke kommet endelig afklaring på, så de kører indtil videre med de to pædagoger, som vi kender, men der er faldet mere ro over det.
Afleveringen er blevet rigtig svær, og han bliver frygtelig ked af det. Jeg sætter mig ned på gulvet med ham i nogle minutter, for at aflevere ham direkte i favnen på pædagogen gør det lige pt endnu værre. Vi sidder lige og leger lidt, og jeg forsøger sammen med pædagogen at vække hans interesse for legetøjet og de 2 andre børn, der som regel er kommet på det tidspunkt. Nogle dage virker det, andre slet ikke, og så klamrer han sig til mig og græder. De siger, at han selvfølgelig ikke græder hele dagen, men han er heller ikke sig selv.
De har altid kaldt ham den lille charmør, fordi han plejer at være så glad, griner og fortæller laaaange historier (på volapyk naturligvis), men den side af ham ser de slet ikke her efter ferien. Han vil helst være helt tæt på en af pædagogerne hele tiden, og hvis den ene for eksempel er inde og putte et andet barn, og den anden skifter ble på badeværelse, så bliver han meget ked af det. Selv hvis de bare sidder på den anden side af det lille ca. 50 cm høje gitter, der er mellem legearealet og spisearealet, bliver han ked af det og græder og vil ind til dem. Så snart han kommer det, eller får lov til at sidde på skødet lidt, falder han til ro.
Derhjemme er der ikke gitter mellem stuen og køkkenet, så han kan frit komme ud til den af os, der f.eks. er i gang med ...
... madlavningen. Jeg har godt nok lagt mærke til, at han kan blive temmelig knotten eller ked af det, hvis han kommer ud og vil op, mens jeg står med fingrene i frikadellefarsen, og han dermed må vente. Men så kan far jo i stedet komme og give en krammer, eller han får en af mig, så snart jeg er klar, og generelt er han super glad, livlig og fortællende derhjemme (med lidt flere vredesudbrud end tidligere, men det tilskriver vi hans alder). Vi er nok en meget fysisk familie, der krammer, kysser, nusser og tumler meget, og det har de selvfølgelig ikke mulighed for i vuggestuen…
Samtidig er hans sovemønster i vuggestuen gået lidt i kludder, og han får slet ikke sovet nok. Ca. 45-60 min om formiddagen og det samme om eftermiddagen, men han har et ret stort søvnbehov, så det er ikke nok. Det er ikke fordi de vækker ham bevidst, men der er selvfølgelig mere larm og måske andre børn, der vågner op eller skal til at sove. Han er temmelig lydfølsom og har altid reageret mere på andre børns gråd end de andre børn i vuggestuen (ifølge pædagogerne). Der er et aldersspænd på ca. 6 måneder mellem de mindste og de ældste, så der er ikke fælles lur, men de sover, når de har behov for det. Til sammenligning sover han én lang lur derhjemme i weekenden på ca. tre timer. Vi synes ikke, at vi vil bryde hjemmeluren op i to, når han nu kan sove så lang tid ad gangen og tydeligvis har brug for det.
Derudover er jeg gravid, men jeg synes nu ikke, at vi har lavet noget om derhjemme af den grund. Jeg har det fysisk fint, og vi har ikke lavet noget om på indretningen.
Kan du se noget i disse mange forskellige forhold, som vi som familie kan gøre noget ved? Jeg har spurgt pædagogerne, om de har nogle forslag til, hvad vi kan gøre for at hjælpe ham til en bedre vuggestuedag, men de havde ikke rigtig noget klar svar ud over en lidt vag hentydning om, at han bare skal lære, at han ikke altid kan få det ligesom han vil have det, at han skal lære at dele opmærksomheden og vente på sin tur… og det er jo for så vidt også rigtigt, men hvordan lærer man ham så bedst det, uden at han føler sig afvist, og uden at vi som familie behøver at lave om på, at vi gerne giver masser af krammere og fysisk nærvær? Skal vi bare slå koldt vand i blodet og acceptere, at efter så lang tid væk, er det næsten som at starte på ny i vuggestuen, eller har du et godt forslag?
Jeg ser meget frem til at høre dine tanker.
Mange hilsner C.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde
Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...
20. marts 2025 | Sovevaner | 15 mdr.
Hej Helen Mange tak for en virkelig god brevkasse. Den har været helt...
24. februar 2025 | Sovevaner | 15 mdr.
Tvillingedrenge sover meget uroligt og vågner konstant
Hej Helen Tusind tak for din gode brevkasse - den har hjulpet os mange...
6. februar 2025 | Udvikling | 15 mdr.
Kære Helen Jeg har et kort spørgsmål i dag. Min datter, som nu er blevet...
Viden om børn:
Brystopereret
Mange kvinder bliver idag brystopereret. En brystoperation kan både være en brystreduktion, hvor man har fjernet noget af brystet og en brystimplantation, hvor man har gjort brysterne større.
Mange kvinder bekymrer sig om hvorvidt de vil kunne amme deres barn, når de er brystopererede og der er ikke andet at gøre, end at se hvad tiden bringer. Nogle kvinder vil fint kunne amme, det afhænger meget af operationsmåden. En del kvinder ammer delvist, giver altså bryst og supplerer med...
Steriltvandspapler
Steriltvandspapler bruges som smertestillende til fødende kvinder. Det er små indsprøjtninger af helt rent vand, som man lægger ind under huden i lænden.
Det svier, når de lægges ind og der lægges i alt 4 små steriltvandspapler ind. Når de først er lagt, oplever de fleste at de har god smertelindring. Virkningen kommer af, at stikkene afleder smerteimpulser, som netop er høje i lænden, når man har veer.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire