Brev:
Aftenputning - 14 uger
Kære Helen
Jeg har en skøn datter på 14 uger, som trives og udvikler sig som hun skal. Hun har siden fødslen sovet ved siden af mig, så hun kunne ammes når sulten meldte sig uden at hverken hun eller jeg behøvede at blive rigtigt vågne. Det har fungeret godt, og hun sover på den måde gerne 10-11 timer hver nat.
Lurene om dagen har det været lidt svære med, men hun sover nu mindst 2 lure i barnevogn, og selvom hun vågner efter ca. 45 min. kan jeg for det meste få hende til at falde i søvn igen og hun sover dermed gerne 1,5-2,5 time om formiddagen og 1-1,5 timer til middag. Desværre er det sådan, at jo længere dagen skrider frem, jo svære er det for hende at sove, så eftermiddagsluren er sjældent længere end 30 min. hvilket også gør at hun er meget træt hen under aften og bliver derfor puttet ca kl 19:00-20:00.
Hun er nu nået en alder, hvor vi ønsker at indføre et putteritual om aftenen, der indebærer at hun 1) bliver lagt til at sove i sin egen seng, og 2) får flaske så jeg ikke er den eneste der kan putte (jeg ...
... har ellers ammet fuldt). Ritualet er at hun pusles, svøbes i dyne, får flaske og bliver lagt i vuggen med sutten og sovebamsen. Efter få minutter falder hun i søvn - så langt så godt. Men efter ca 30 min. vågner hun grædende og er meget utrøstelig.
Vi har prøvet at give hende sutten, stryge hende over håret, lægge en hånd på brystet, tage hende op og vugge hende, nynne for hende, tale til hende - intet virker. Det eneste der kan berolige hende og få hende til at falde i søvn igen er hvis jeg lægger mig sammen med hende og ammer til hun falder i søvn (oftest skal jeg dog også her ind til hende 2-3 gange inden hun er helt væk - sådan har det egentlig altid været). Men nu er vi jo lige vidt, og hun ender med at sove endnu en nat ved siden af mig i dobbeltsengen.
Mit spørgsmål til dig er nu: hvorfor vågner hun så febrilsk når hun ligger i sin vugge? Kan vi gøre noget for at hun ikke vågner op? Eller har du forslag til hvordan vi kan få hende beroliget igen uden at jeg behøver at amme hende i sænk?
Mange hilsner
Myntes mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
4. april 2025 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen Tak for dit svar til mit brev “Dårlig dagssøvn 2mdr”. Du har...
1. april 2025 | Sovevaner | 2 mdr.
Kære Helen Jeg har en datter på 11 uger, som har meget svært ved at sove....
22. marts 2025 | Sovevaner | 2 mdr.
Kære Helen. Uanset hvornår vi lægger vores søn, vågner han HVER nat mellem 3...
8. marts 2025 | Sovevaner | 2 mdr.
Lang eftermiddagslur - kortere søvnstræk om natten
Hej Helen. Vores søn på 2 måneder sover i løbet af dagen lure på 1-2 timer,...
Viden om børn:
Boel-prøve
Boel-prøven blev indført i Danmark tilbage i 1970´erne og var en fast del af sundhedsplejerskernes arbejde. Sådan er det ikke mere, - nogle kommuner laver stadig boel-prøver på børnene, andre kommuner har anskaffet dette. Denne ændring kom samtidig med at man begyndte at hørescreene alle børn ved fødslen.
Boel-prøven er en screeningsmetode, hvor man ser på hele barnet. Man ser på barnets evne til at have kontakt, til at styre sin motorik, til at vælge fokus og man observerer...
Pudendusblokade ved fødsel
Pudendusblokade er en bedøvelse af skeden og mellemkødet, som kan gives til kvinder, der er i fødsel.
Blokaden lægges oppe i skeden i slutningen af presseperioden, og den modvirker den voldsomme udspilingsfornemmelse, man føler, lige før barnet bliver født. Desuden virker blokaden bedøvende på mellemkødet, hvis man skal syes lige efter fødslen.
Pudendusblokaden er for de fleste lidt ubehagelig at få lagt, og den kan dæmpe presseveerne, så man som kvinde ikke kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.