Svar: Trivsel i børnehaven - 3 år, 9 mdr.
Kære mor
Tak for dit brev :)
Det er godt nok trist at høre, at personalet i børnehaven råber af børnene, ikke viser særlig meget indfølelse, empati eller pædagogik, at der ikke er ligeværdig kommunikation... Og at det tilmed lyder til at være situationen i alle de tre børnehaver, som findes i byen :(
Hvis det er tilfældet, så har du jo ikke rigtig noget alternativ, og så må man jo et eller andet sted få det bedste ud af situationen, selvom det kan synes fuldstændig urimeligt! Og nej, det er bestemt ikke for meget at forlange, at pædagogerne er opmærksomme på hvert enkelt barns behov og giver børnene omsorg, når de har brug for det!
Det positive i det du fortæller er, at jeres dreng efter et år, er begyndt at vende sig lidt mere ud mod de andre børn, ser dem og begynder at lege med flere forskellige. Der er bestemt ikke noget i vejen for at have en bedste ven, og han er rigtig heldig at have en sådan - men det gør naturligvis rigtig ondt, når han nogle gange mærker, at bedstevennen vælger ham fra. Det er naturligt, at han har svært ved at forstå dette og agere i en sådan situation. Det er rigtig hårdt.
Det er også meget positivt, at du hører, at selvom han kan være lidt ked ...
... af at blive afleveret om morgenen og helst ikke vil have, at du går, så virker han hurtigt glad og leger, tager del i dagens aktiviteter - og du har nu også flere gange oplevet, at han ikke har fået leget færdig, når du kommer. Det er rigtig godt, at du oplever, at han rent faktisk leger og nyder det - og ikke blot sidder og venter på, at du skal komme og hente ham.
At han pludselig nævner, at han skal gå i en anden børnehave... det kan være at en af de andre børn skal flyttet og han så har hørt dette og taget det til sig. Det kan også være fordi de har talt om at hans faste pædagog jo rejser og skal flytte hen i en anden børnehave, hvor hun skal arbejde nu... Det behøver således ikke have noget at gøre med, at I hjemme har overvejet, hvorvidt det ville være godt at flytte ham.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Hvis det generelt er et problem, at der bliver talt meget hårdt til børnene, at de ikke bliver mødt ligeværdigt, at der generelt bliver råbt rigtig meget - så synes jeg faktisk godt, at du kan tillade dig at gøre opmærksom på det. Du kan bede om en samtale med lederen, og du kan komme med nogle eksempler på det du oplever. Det burde være muligt at drøfte tingene stille og roligt...
Rigtig god weekend til jer :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. januar 2025 | Diverse | 0 mdr.
Kære Helen Så kom lillesøster til verden, og det er gået rigtig godt....
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
Viden om børn:
Sut
Før i tiden var det almindeligt, at børn fik en sut med det samme, når de blev født. I dag mener man, at det er hensigtsmæssigt at man venter med at give barnet en sut, til amningen er etableret.
Hvis barnet får en sut for hurtigt, så kan det gå ud over barnets lyst til at die ved brystet. Dertil kommer at sutteteknikken er forskellig alt efter om barnet dier på brystet eller sutter på en sut.
Du kan møde mange forskellige holdninger til det at bruge sut og det er vigtigt...
Vugge - møbel
En vugge er en lille babyseng, der kan vugges/gynges. At bruge en vugge har mange fordele, da det er med til at stimulere barnets ligevægtsorgan og dermed har betydning for barnets videre udvikling. Samtidig er en vugge ofte mindre end en tremmeseng, hvilket er med til at gøre den tryg for baby at sove i - mange børn kan sove i en vugge de første 3-4 måneder.
Der findes mange forskellige vugger på markedet, og i mange familier er en vugge også noget, der går i arv. Nogle vugger...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.