Svar: Potte
Kære H
Tak for dit brev :)
Det lyder som om, at din datter er godt i gang med renligheden og det er rigtig fint, at du holder fast i, at hun skal forbinde det med noget rart og okay :)
Du skriver, at du "kun prøver inden luren og før sengetid" og at "det lykkes at lave både småt og stort". Du fortæller også at hun ofte ikke selv siger til...
Det er en forudsætning, at hun selv kan mærke, når hun skal tisse, og når hun har afføringstrang. Hvis hun ikke selv er begyndt at sige til og det mere eller mindre sker, fordi du beder hende gå på toilettet midt på dagen, så vil næste skridt være, at du begynder at have flere faste toilettider. Det vil sige, at hun også skal på toilettet, når hun står op om morgenen. På toilettet før I kører nogen steder, og før hun skal i seng (gerne i forbindelse med badet om aftenen, hvor hun alligevel har alt tøjet af).
Du skal som udgangspunkt ikke spørge hende "skal du tisse?", for så kan du være sikker på, at hun siger nej. Derfor skal du tage hende i hånden og gå med hende "kom vi skal lige ud at tisse, før vi kører", og så går I ...
... sammen derud, og du hjælper hende af med bleen, hun sætter sig på potten (eller på et toiletsæde), du kan tænde for vandhanen (så kan hun forsøge at lave samme lyd og hvis hun er lidt blufærdig, kan det være rart) og så prøver hun at tisse. Hvis det lykkes, er det super. Hvis der ikke kommer noget, så er det også super, så roses hun for at forsøge. Hvis bleen er våd, så skiftes den bare og en ny kommer på. Hvis bleen er tør, så kan den jo bruges igen. Så uanset hvad der sker, så er situationen god. Du må også gerne selv gå på toilettet, så hun oplever, at det er sådan I gør:)
Hvis hun slet ikke vil forsøge, så lyder det som om, at hun skal have lidt mere tid. Det går allerbedst, hvis det er et samarbejde, og hun selv viser interesse:)

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Læs også meget gerne billedbøger om at skulle smide bleen. Der findes forskellige bøger henvendt til forskellige aldre. til de yngste er der f.eks. "må jeg kikke i din ble?", til de lidt større kan bogen "Hr. Pølle" være en idé... en tur på biblioteket kunne sikkert give flere muligheder:)
Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:
12. december 2024 | Renlighed | 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Endnu engang kunne jeg godt tænke mig at høre dine tanker om en...
2. november 2024 | Renlighed | 3 år, 10 mdr.
Hej Helen. Jeg har en kæmpe udfordring med min søn på 3 som bliver 4 til...
Viden om børn:
Optøning af spædbarnsmad
Hvis du gerne vil have små portioner skemad klar i fryseren, så er det vigtigt at følge disse retningslinjer:
- Nedfrysning skal foregå hurtigt efter, at maden er tilberedt. Maden fryses ned i små bøtter eller poser, som er beregnet til frysning af (baby)mad.
- Maden kan opbevares en månedstid i fryseren, når temperaturen holdes på -18 grader eller derunder. Den begrænsede periode er fastsat for at sikre en god smag i maden.
- Mad som har været...
Spinat
Når børn er 6 mdr gamle må de gerne begynde at få lidt spinat.
Du skal dog være opmærksom på, at spinat indeholder Nitrat, og det bør derfor ikke fylde mere end 1/10 af portionen eller alternativt kun gives med 14 dages mellemrum.
Læs mere i min bog Helens bog om børn og mad
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.