Svar: Fortsættelse - Uro og søvnproblemer
Kære P.
Tak for dit brev og tilbagemelding :)
Jeg ved fra dit tidligere brev, at jeres lille dreng er født lidt før tid og at han har grædt meget. Det lyder som om, at han har haft kolik - hvilket betyder, at der ikke er så meget du kan gøre, det er et spørgsmål om, at tiden skal arbejde lidt for jer og hans nervesystem modnes. Derfor er det rigtig vigtigt, at du tror på, at du gør det godt og gør det rigtige for ham, for det lyder umiddelbart sådan:)
Da han står tidligt op, så vil det være helt naturligt, at han har brug for en morgenlur allerede omkring kl 8. Næste lur vil så evt. skulle ligge omkring kl 11 og så vil han sandsynligvis have brug for to lure mere, så du lige nu skal arbejde på 4 lure dagligt.
Det vil være rigtig godt, hvis du kan gå ud fra, at han skal sove ca. 15 timer i døgnet. Det betyder, at han f.eks. sover fra kl 20 til 06, så vil hans nattesøvn vare ca. 10 timer og om dagen skal han så sove ca. 5 timer fordelt på 4 lure. Det vil derfor være helt fint, hvis han kun sover 1 time om formiddagen, måske sover 2 timer til middag, sover en time eftermiddag og tidlig aften... Bare som skitse, så du har lidt at gå ud fra. hvis blot en af hans lure varer mindst 1.5 time vil det være rigtig godt - og netop middagsluren vil være rigtig god at vænne ham til er en længere lur, og det vil være perfekt, hvis du kan bade ham og efterfølgende putte med ham i din seng og på den måde holde ham sovende:)
Du skal også gå ud fra, at han ikke kan være vågen i mere end 2-2.5 time af gangen. Nogle gange vil han måske kun kunne være vågen i 45 minutter og det er også okay, men 2-2.5 time vil sandsynligvis være hans max-vågenhed.
Det vil være rigtig godt, hvis du stille og roligt kan arbejde på, at han tilbydes flaske som en fast del af sit putteritual, da det at sutte på flasken giver ham en god ro, og det hjælper ham til at koble fra og overgive sig til søvnen. Nogle gange vil det være bedst, at du sidder med ham i din favn og lader ham spise og sove der. Andre gange kan du fint lægge dig med ham i dobbeltsengen og give ham flasken imens han ligger ved siden af dig. Atter andre gange vil det være helt okay, at du giver ham flasken i tremmesengen eller i barnevognen og lader ham spise og falde i søvn der. Du skal gøre det, som du fornemmer virker bedst og giver jer bedst ro:) Uden at du bliver bange for at gøre noget forkert...
Nogle gange vil tidspunkterne naturligt være sådan, at han ikke kan få flasken direkte før han sover, men måske får den lidt før putning og så tilbydes han i stedet en sut, som så hjælper ham med at overgive sig til søvnen. Det er også helt okay.
Jeg vil normalt ikke sætte tider på en dagsplan til så lille et barn, men vil dog gøre en undtagelse og forsøge:
Tidlig morgen 06: Vågner af sig selv og leger lidt som nu. Tilbydes flaske, når han virker sulten og parat.
Puttes med sut til sin første lur ca. kl 08 og sover her måske en lille times tid.
Kommer op, leger, hygger, pludrer osv.
Kommer i bad, som stimulerer ham godt både motorisk og ...
... mentalt.
Flaske og puttes til sin anden lur ca. kl 11. Måske vil han have glæde af at få en halv flaske før badet og blive tilbudt den anden halvdel efter badet, før han så bliver puttet. Du må gerne arbejde på, at denne lur kommer til at vare et par timer og du må her gerne lægge dig med ham, hvis du på den måde kan hjælpe ham til at sove lidt længere:)
Kommer op, leger, hygger, pludrer.
Tilbydes en flaske - måske ca. kl 14-14.30
Får en sut og puttes til dagens 3 lur, måske ca kl 15, hvor han måske så sover en times tid
Kommer op, leger, hygger, pludrer. Far kommer måske hjem og de to hygger sammen:)
Tilbydes ny flaske kl ca 17.30 og puttes herefter til dagens 4 lur. Han lyder til at være træt her, men det er for tidligt for ham at gå i seng:) Sover her måske en lille times tid...
Kommer op, pludrer, hygger med jer, kikker sig omkring, nyder aftenerne sammen med jer (mange børn vil i denne alder have en længere vågenperiode om aftenen og går sent i seng)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Flaske og puttes til natten når I fornemmer at det passer - måske kl 20, måske først kl 21... måske senere - det kommer helt an på, hvordan rytmen om dagen forløber og hvor meget og hvor tidligt/sent han sover hele dagen igennem.
Sen aften/først på natten: Flaske
Midt nat: Flaske
Som du kan se, så indgår der 7 flasker i denne plan og han tilbydes mælk ca. hver 3-3.5 time... Det kan godt være, at han ikke har behov for flaske helt så hyppigt, men umiddelbart tænker jeg, at det lyder som om, at der går for lang tid imellem, hvis du normalt lader 4-4.5 time gå... Flasken/mælken er som sagt vigtig for at hjælpe ham med at overgive sig til søvnen og kunne sove lidt længere søvnstræk.
Nogle børn er rigtigt svære at tyde. Det kan være svært helt at vurdere, om de er trætte eller friske nok til at følge med. Især i denne alder, hvor han naturligt er meget opmærksom på alt, hvad der foregår omkring ham. Her er det særlig vigtigt, at du nogle gange er opmærksom på, at han måske ikke får sagt fra og derfor bliver overstimuleret. Det er derfor nogle gange en god idé, at du kikker lidt mere på klokken end du kikker på ham, så når du ved, at han har været vågen i 2 timer, så er det tid til mælk og putning:)
Det er klart, at hvis han pludselig kun sover 40 minutter, så vil der ikke gå ret lang tid, før han så skal puttes igen. Her skal du naturligvis ikke putte ham efter 2 timer - hvis han synligt er parat til at sove efter kun 45 minutter vågenhed, så putter du ham her. Du må så prøve at vurdere, hvornår han spiste sidst og om han skal have flaske før han puttes, eller om han måske kan nøjes med en sut.
Jeg vil anbefale dig rigtig meget at læse min bog "Helens bog om børn og søvn". I den kan du læse om netop 3-4 måneders alderen og hvorfor børn går sent i seng. Du kan også læse om børns forskellige bevidsthedsstadier og hvordan man kan tyde, om barnet er træt, skal puttes eller måske gaber,fordi det keder sig og har brug for lidt mere underholdning...
Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Hoppegynge
En hoppegynge anbefales ikke. Sundhedsstyrelsen skriver: "Til sunde børn frarådes hoppegynge og gangstole, da de forsinker normal udvikling. For handicappede børn gælder særlige regler, spørg sundhedsplejersken, lægen eller fysioterapeuten". Kilde, Sunde Børn, sst. 2003.
En hoppegynge belaster barnets ryg og ben og barnet får ikke en bedre balance af at sidde i en hoppegynge, det er ren underholdning og det kan barnet få på anden måde. Når barnet sidder i en hoppegynge er det en...
Frugtmos og børn
Fra 6 mdr´s alderen kan barnet spise al slags frugt. Det kan være frisk frugt eller kogt frugt.
Starter dit barn med skemad i 4-5 måneders alderen, er det dog helt okay, at du giver lidt frugtmos i denne alder. Det anbefales, at du begynder med den kogte mos til de mindste børn. Det anbefales også, at du tilbyder frugtmos som topping på en grød, eller som dessert efter et grøntsagsmåltid.
Til den første skemad er især pære- og æblemos godt, da det har en mild smag,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.