Svar: Græder om natten 4,5 måned
Hej med dig
Tak for dit brev og alle dine tanker :)
Det er rigtig dejligt, at I nu fornemmer, at jeres datter drikker mere mælk og over et døgn får sit behov dækket. Det giver naturligt en vis ro at vide, at hun nu får mælk nok :)
Du fortæller, at hun nu får flaske 4 gange i døgnet - og i forhold til hendes alder, så er dette meget lidt. De fleste børn på 4 måneder vil trives med 6-7 flasker i døgnet. Hun må dog godt nøjes med fire flaske, da hun samlet set får sit behov tilfredsstillende dækket, men jeg tænker, at det sandsynligvis er den store mælkemængde af gangen, som giver hende ekstra uro i maven og dermed ekstra urolig søvn.
Spørgsmålet er dog, hvor meget I kan gøre ved det som situationen er hos jer lige nu og at tiden et eller andet sted må arbejde lidt for jer. Jeg tænker at om en måned eller halvanden vil hun sandsynligvis være parat til lidt skemad, kan begynde med lidt vand af kop og kan så stadig få sine flasker. Samtidig bliver hun ældre, kan være vågen i lidt længere tid mellem hver lur, begynder at bruge sig selv endnu mere både motorisk og mentalt og det hele vil sandsynligvis gøre, at hun begynder at spise lidt anderledes, få en lidt anden rytme og forhåbentlig så også sove lidt bedre... Krydser fingre:)
Du fortæller, at du nogle gange kan have held med at vugge hende i søvn i din favn, men i det øjeblik du lægger hende fra dig, så vågner hun igen. Jeg får lidt på fornemmelsen at hun er en pige, som har brug for at føle sig omsluttet. Hun har brug for at mærke dine arme omkring sig og hun sover bedst med din nærhed. Derfor vil jeg anbefale, at du i stedet for at trave byen tynd hver dag, prøver at lægge dig med hende i dobbeltsengen, når hun skal sove middagslur. Giver hende flaske i sengen, liggende ved siden af dig og med din nærhed og tætte fysiske kontakt, forsøger at hjælpe hende til at sove der.
Jeg vil også anbefale, at I prøver med en sovepose. Det kan være en voksi, duni-duo, slee-bee, drømmepose eller lignende. De fås i mange kvaliteter og til forskellige priser. Det at blive puttet i en sovepose, kan hjælpe hende til rent fysisk at holde sammen på sig selv, hun vil føle sig omsluttet og det kan være lettere derfor at blive flyttet fra din favn og ned hvor hun skal sove. Samtidig giver posen genkendelighed og dermed tryghed. Hun lærer, at når hun puttes i den, så er det sovetid og det kan være ...
... praktisk og rigtig rart for jer begge de næste måneder frem, hvor vi jo samtidig går den koldere tid i møde...
Jeg vil også anbefale, at du nogle gange prøver at give hende flasken, der hvor du ønsker, at hun skal sove. Altså ikke giver hende flasken i din favn, men putter hende og lader hende spise flasken liggende ved siden af dig, i barnevognen eller i tremmesengen. Så hun får lov til at falde i søvn, der hvor hun ligger og dermed ikke oplever et skift fra din favn, hvilket lyder til nogle gange at kunne gøre hende rigtigt ked af det.
Det er rigtig fint, at du er opmærksom på at hun ikke falder i søvn i din favn, men selve skiftet fra favn og ned i seng, barnevogn osv. lyder til nogle gange at kunne være for svært for hende.
Og så er der jo det med natten... Jeg synes ikke, at hun skal ligge og græde ulykkeligt, så synes jeg at I skal tage hende op, berolige hende i jeres favn og når der så er ro på, så prøver I at putte hende igen - eller lægger jer med hende, så hun kan mærke jer, mærke at I er der, passer på hende. Jeg synes ikke hun skal ligge alene i sin seng, græde og græde i længere tid.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Når hun græder, så har hun brug for at blive holdt om. Når hun er ked af det, så strømmer der stresshormoner rundt i kroppen på hende, hendes indre er i oprør. Når I så kærtegner hende, holder hende, beroliger med ord, synger for hende, vugger hende osv. så danner hun blandt andet hormonet oxytocin, som hæmmer hendes stresshormoner, og hendes krop falder til ro. Det er ikke samme trøst, at sidde ved siden af hende, som at sidde med hende og holde hende tæt. Prøv at forestille dig, at du selv var rigtigt ked af det - hvad ville hjælpe bedst? At din mand sad ved siden af dig og sagde "såå sååå" eller at han lagde armene om dig... Et knus, at blive holdt om, er rigtig vigtigt, når vi er kede af det :)
Jeg vil anbefale jer at læse bog "fantastiske forældre" af Margot Sunderland. I kan låne den på biblioteket.
Kan hun undvære mælk midt nat... måske fordi hun jo spise få og meget store flaske og samlet set får sit mælkebehov tilstrækkeligt dækket. Men måske ville det hjælpe hende med lidt mindre i hver flaske, måske ville det give lidt mere ro i maven... I er nødt til at forsøge jer lidt frem, for at se hvordan hun trives bedst...
Jeg håber, du kan bruge disse tanker lidt videre:)
Fortsat held og lykke med hende og fortsat god søndag!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Trøske
Trøske er en form for svamp, der ses som en hvidlig belægning i barnets mund. Det er ufarligt, men meget ubehageligt for barnet, og det bør derfor behandles.
Trøske er meget almindeligt de første måneder efter fødslen, og det kan være svært at vurdere, hvorvidt der 'bare' er tale om mælkebelægninger i munden, eller om det er svamp. Sidder belægningerne kun på tungen, og kan de forholdsvis nemt fjernes med en finger eller en lille skumklud, så er der sandsynligvis tale om...
Spinalbedøvelse
Spinalbedøvelse er en bedøvelsesform, som bruges ved blandt andet kejsersnit. Man lægger bedøvelsen ind via en kanyle, som føres ind i rygmarvskanalen og kvinden bedøves fuldt fra taljen og ned.
Bedøvelsen gør som regel ikke særlig ondt at få lagt, og det tager meget kort tid at lægge den. Spinalbedøvelse har den fordel at kvinden er vågen under kejsersnittet og derfor kan følge med i fødslen af barnet - og også se barnet med det samme, barnet kommer ud. Der sættes en skærm op,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.