Svar: Småtspisende 5 årig
Kære fortvivlede mor og far
Tak for jeres brev og hvor dejligt at høre fra jer igen:)
Du har skrevet til mig tidligere omkring en pige, der var født i uge 35 - jeg går ud fra at det er jeres datter, som nu er blevet 5 år. At hun størrelsesmæssigt ligger under gennemsnittet kan således godt hænge sammen med, at hun er født lidt for tidligt - og det vigtigste er at hun følger sin kurve og virker til at trives - og det gør hun. Du beskriver en meget aktiv pige, som er rigtig god til at bruge sin krop og som elsker at være i bevægelse. Hun lyder således ikke som en pige, der mangler energi:)
Med du har naturligvis ret i, at det er vigtigt at være opmærksom på, hvordan I kan hjælpe hende til at spise lidt hele dagen igennem, så hun netop får energi nok og ikke bliver for udkørt om eftermiddagen.
Det er en fin dagsplan I har. Den indeholder mange små måltider og det er netop vigtigt, at jeres datter tilbydes lidt og tit. Det er bedre end hvis hun spiser få og store måltider. Når du tilbyder hende lidt og tit, så giver du mulighed for variation, så hun får lidt fra alle fødevaregrupper og dermed får både vitaminer, mineraler, protein, forskellige fedtstoffer osv.
Når jeg læser din dagsplan, så kan jeg dog se, at I hos jer spiser meget sundt og meget fedtfattigt. Det er også det, der normalt anbefales - groft brød, grøntsager, fedtfattige mælkeprodukter osv. Men når man har en datter, som spiser meget lidt, så er det faktisk okay, hvis du i stedet for at give hende skyr giver hende letmælks eller sødmælksprodukter.
Det er også vigtigt, at du giver hende fisk. Det er gode kilder til omega 3 og 6 og D-vitamin - og du må gerne give hende remoulade på fiskefrikadellen og mayonnaise på makrellen.
Når I spiser om aftenen, må der gerne være sovs af forskellige slags, dressinger osv.
De hyppige måltider er med til at holde hendes blodsukker stabilt. Derudover er det vigtigt, at hun får m ad, som mætter længe. Det kan f.eks. være en portion havregryn eller havregrynsboller. Du kan servere havregryn om morgenen som gryn med mælk eller som havregrød...
Du skal være opmærksom på hendes indtag af sukker og tomme kalorier, som kan hæve blodsukkeret hurtigt. Sukker er den hurtigste energikilde vi har, så hvis humøret er lidt dårligt, fordi blodsukkeret er lavt sidst på dagen, så hjælper det at få lidt sukkerfyldt snack - problemet er dog, at det hurtigt brænder af, og når det sker, så falder blodsukkeret yderligere og humøret bliver endnu dårligere, overskuddet endnu mindre. Et ustabilt blodsukker kan give mange symptomer som hovedpine, træthed, irritabilitet, nærtagenhed, koncentrationsbesvær...
Det er en rigtig god idé, hvis du kan udnytte hendes lyst og behov for at spise om eftermiddagen. Hun er sulten, når hun kommer hjem fra skole. Og det er rigtig vigtigt, at du ...
... giver hende mad, når hun beder om mad - og rigtig mad. Det kan være rester fra aftensmaden, f.eks. en klapsammen rugbrød med en gnave frikadelle ved siden af eller en rest pasta, som du laver til en pastasalat. Du må også meget gerne lave en råkost til hende om eftermiddagen, hvor du f.eks. river gulerod og æble, drysser med rosiner, og måske tilsætter lidt appelsin eller ananas. Det giver lidt til den søde tand og samtidig sikrer det hende en vis mængde frugt og grønt - så hvis der ikke glider så mange grøntsager ned om aftenen, så betyder det ikke så meget:)
Du skal være opmærksom på, at den mad din datter har med i skole, skal være let at gå til. Mange piger vil i jeres datters alder kunne bruge rigtig lang tid på at spise og hvis maden er for svær at indtage, så går frikvarteret med at pakke maden ud og resten af maden kommer med hjem... Det betyder, at du skal undgå små "sølvpapirspakker", hvor hun skal sidde og pakke ud, se hvad der gemmer sig i hver pakke osv. Maden skal ligge synligt. Det er bedre at købe en madkasse, som er inddelt i små rum, hvor hun kan have lidt forskelligt i hvert rum. Det betyder også, at du skal undgå at give hende en hel gulerod med, for hun vil bruge alt for lang tid på at gnave sig igennem den og når ikke at spise andet. Skal hun have gulerod med, skal den derfor skæres ud i små mundrette stykker:)
Gnavemad kan nogle gange være en god idé. Det kan være en pizzabolle, en sammenklappet mad, en pirog eller lignende. Ligesom hele frikadeller - kød eller fiskedeller - også kan gnaves...
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det er rigtig godt, hvis du kan få hende til at være med i køkkenet og nogle gange deltage i madlavningen. Lad hende være med til at smage maden til, pynte pizzaen, skære grøntsager ud og lave salatskålen, bage boller, muffins osv. Og også være med til at dække bord, sige til de andre, at det er spisetid osv. Så hun stille og roligt fornemmer, at spisetid er noget I prioriterer:)
Jeg synes ikke I skal presse hende til at spise, men i stedet sørge for, at der altid er noget på bordet, som hun kan lide og som hun naturligt kan gå igang med at spise, når det er spisetid. Jeg synes heller ikke, at I skal lave specielle retter til hende, men sørge for, at lave familieretter, så I alle kan spise det samme. Hvis hun ikke er særligt glad for kød, så gør ikke noget stort nummer ud af det - måske bliver hun vegetar, når hun bliver voksen:) Hendes behov for protein kan stilles på anden vis f.eks. via mælkeprodukter, ost og æg.
Der er netop kommet en ny bog, som hedder "Det småtspisende barn". Den er skrevet af Anita Albers og Lotte Fisker - og jeg vil anbefale dig meget at se på den:) Den kan måske give dig lidt ro, samtidig med at den kan give lidt idéer til, hvad I kan lave af retter og hvordan I kan komme videre.
Håber du kan bruge dette - fortsat held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Suttebehov
Alle nyfødte fødes med en sutterefleks, der både giver dem tryghed og mad og dermed er en livsnødvendig refleks.
Et meget fortidlig født barn kan godt mangle sutterefleks, men det vil ofte være en af de første reflekser man ser hos barnet.
Nogle børn har et stort suttebehov og her kan sundhedsplejersken anbafale at man giver barnet en sut. Andre børn bruger deres sutterefleks ved brystet og foretrækker dette fremfor en "narresut". I princippet skal det lille barn...
Gulsot nyfødt
Ca. 60% af alle nyfødte får en gullig farve i huden, det kaldes gulsot eller icterus/ikterus. Det opstår ofte, når barnet er 2-3 dage gammelt, og det topper, når barnet er 5 dage.
Gulsot er hos de fleste børn en ufarlig tilstand, som ikke skader barnet, og som ikke kræver behandling. Det opstår, fordi børn fødes med en del ekstra røde blodlegemer. Da barnet lå i livmoderen, var blodlegemerne med til at ilte barnets blod, men efter fødslen har lungerne overtaget denne funktion,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...