Brev:
Småtspisende 5 årig
Kære Helen
Jeg skriver til dig, fordi min mand og jeg er lidt fortvivlet. Vi har en skøn datter på 5 år. Hun er normalt udviklet og er allerede nu glad for at lære bogstaver og små opgaver.
Hun er netop startet i førskole (det gør man 1 år for skolestart i vores del af kommunen) og det har betydet nye voksne og børn men også kendte børn.
Vi har netop været til 5 års undersøgelse hos lægen. Her målte hun 107 cm og ca 17 kg. Så hun ligger i den nederste del af gennemsnittet, men ser harmonisk ud. Hun dyrker både svømning og gymnastik og er generelt god til at bruge sin krop. Hun er lidt af en drengepige med kjole på ;0).
Det der generelt bekymre os er at hun er ret småtspisende. Det skal siges at jeg er overvægtig (ikke pga store madmængder, men pga underbehandlet lavt stofskifte i længere perioder), min mand er normal vægtig. Vi spiser grøntsager til alle hovedmåltider (også morgenmad!). Kan da egentlig lige remse op hvad hun får i løbet af dagen.
Morgenmad (kl 630): variation af havregryn, cherios (typisk havre), røræg/tomat, skyr. Hun spiser måske en halv børneskål. Dertil mælk i kop.
Aflevering (kl 7.20): her sppiser hun typisk en ½ bolle med syltetøj, som bliver tilbudt i førskolen.
Formiddag (kl 9). De kan tage en mad i madkassen, hvis de har lyst.
Frokost (kl 12): 1½ rundom rugbrød med forskellig slag pålæg, grøntsager, frugt, nødder... (hun spiser sjældent det hele. I ...
... dag havde hun fx kun spist en enkelt trekant ananas!)
Eftermiddag (kl 14): Et stk frugt og groft brød
Hjemkomst (kl 16): spiser typisk en bolle eller lign (beder om mad hele tiden!!)
Aftensmad (kl 17.45-18): kartoffel, groft pasta, grove ris, kød, forskellige slags grøntsager (hun spiser typisk 1 lille kartoffel, 1-10 bider kød, en håndfuld grøntsager)
Hun kan sidde længe og spise og indimellem længere end jeg synes et måltid burde vare. Hun er generelt ikke særlig glad for kød.
Vi synes hun er ret sur og opgivende om eftermiddagen og vil bare gerne se tv. Hun er generelt ret sulten hele eftermiddagen og det er der jo ikke noget at sige til. Det udløser desværre også en del konflikter. Jeg forsøger også nogen dage at tage hende med i køkkenet men det gider hun sjældent og jeg synes heller ikke jeg vil kæmpe med hende om det. Jeg har nogle gange bedt personalet i førskolen være opmærksom på, at hun får spist sin mad (hun kan nemlig godt lide at pjatte tiden væk).
Vi er lidt i tvivl om vi til måltiderne herhejmme skal sætte et minimum hun skal spise eller skal vi stole på at hun får spist det hun har behov for. Vi ønsker jo at hun skal synes det er hyggeligt at spise og går op i om hun kan mærke mæthed. Hun virker ærlig talt nogen gange lidt madforskrækket og det synes jeg jo ikke man skal være i en alder af 5 år.
Har du nogen gode råd??
Venlig hilsen
en fortvivlet mor (og far)
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
6. maj 2024 | Opdragelse | 9 år
Hvordan får jeg børnene til at hjælpe til med huslige pligter?
Hej Helen, Jeg håber på, at du kan hjælpe mig igang med at få min datter på...
15. februar 2024 | Sovevaner | 8 år, 7 mdr.
8-årig kommer ind til mor og far om natten
Kære Helen. Jeg skriver da mig og min mand ønsker at få dobbeltsengen...
Viden om børn:
Rhesus-uforlignelighed
Vi har hver især en blodtype, som kan hedde A, B, AB eller 0 og derudover er vi delt op i Rhesus positive og Rhesus negative. De fleste mennesker er Rhesus positive, ca 15 % er Rhesus negative.
Hvis en Rhesus negativ kvinde bliver gravid og den kommende far er Rhesus positiv, så kan barnet, som kvinden venter være Rhesuspositiv efter sin far.
Imens barnet ligger i maven, så har det sit eget separate kredsløb, men der kan dog ske en lille udveksling af blod imellem...
Krydderurter
På persille, purløg og andre krydderurter og bladgrøntsager som f.eks. spinat og salat, kan der være jord og dermed jordbakterier - selv efter grundig vask. Bakterierne kan vokse, hvis maden gemmes eller ved genopvarmning, og de kan medvirke til dannelse af nitrit. Nitrit kan reagere med blodets hæmoglobin, så det ikke kan transportere ilt rundt i barnets krop.
"Grønt drys"på varm mad må derfor ikke gives til spædbørn og småbørn. Friske krydderurter og bladgrøntsager må dog...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.