Svar: Amning, søvn, luftveje
Kære Sine
Tak for dit brev :)
Du er ikke den eneste, som synes det er svært - og når man som du både ammer og giver flaske, så er det naturligt ekstra svært. For du ved jo ikke, hvor meget mælk hun reelt får hos dig, og derfor kan det være svært at vide, hvor meget hun skal tilbydes af flasken...
Det er rigtig vigtigt, at du har kontakt med din sundhedsplejerske. Hun kan aflægge hyppige besøg, veje din datter og hjælpe dig med at vurdere, om du fortsat skal supplere med en flaske, hvor meget du skal supplere, og om du måske nogle gange kan nøjes med at amme eller om du evt. skal gå over til at give mere flaske. Hvad der vil være det rigtige er helt individuelt, og du skal gøre det, som du og din datter umiddelbart trives bedst med.
Det er rigtig vigtigt, at amning, flaskegivning osv. ikke kommer til at fylde det hele. Det er rigtig vigtigt, at du ved, at du stadig er en rigtig god mor uanset, hvad du gør, og hvad du vælger. Det vigtigste er at din datter får den mælk, hun har behov for, det betyder mindre, hvordan hun får mælken:) Det er rigtig vigtigt, at du nyder tiden, barselsperioden, og at du har overskud til også at nyde din lille pige:)
Jeg synes, det lyder meget hård med 1.5 times amning - især når det er om natten... Selvom man ikke skal sætte tid på en amning, så vil jeg sige, at hvis du lægger hende til, og hun spiser godt hos dig i 20-30 minutter - så er det fint. Virker hun ekstra sulten, kan hun så tilbydes flasken.
Det øger ikke din mælkemængde, at hun ligger ved brystet i 1.5 time. Det giver derimod mere mælk, hvis du kan amme hende hver anden time i stedet for hver fjerde time - det er altså hyppigheden og ikke varigheden af amning, som sætter din mælkeproduktion op.
Malker du ud? Det kan være med til at øge din mælkemængde, hvis du kan stimulere ekstra med en brystpumpe. Men samtidig er det også ekstra hårdt, og det kommer hurtigt til at fylde det hele. Hvis du derfor har valgt at amme og supplere med modermælkserstatning og ikke bruge tid på udmalkning er det rigtig fint og okay :)
Du skal bede din sundhedsplejerske tjekke hendes sutteteknik ved brystet, så du sikrer dig, at hun har rigtig fat og dier med god teknik. Det er vigtigt for, at hun kan arbejde tilstrækkeligt med brystet - stimulere og tømme brystet optimalt.
Du kan også vælge at erstatte nogle af amningerne med flaske, så du ammer på faste tidspunkter og giver flaske på faste tidspunkter. Det kan måske ...
... give dig lidt mere overskud og ro i hverdagen, men det vil naturligvis betyde, at din mælkemængde nedsættes... Din krop producerer mælk efter hendes efterspørgsel. Det kan dog være helt okay, hvis det er sådan det fungerer bedst hos jer og det, som giver mest ro i hverdagen for jer begge.
Det er ikke meningen, at en pige på 2 måneder skal være vågen det meste af dagen. Det er meget vigtigt, at hun ikke er vågen i mere end ca. 2 timer af gangen. Så skal hun have mælk, og så skal hun sove igen. Hvis hun er meget vågen, ligger og kikker, så er det rigtig godt, at du er opmærksom på, om hun kan have brug for ekstra mælk.
Giv hende mælk hver gang hun skal sove. Start med at skifte hende, svøb hende og tilbyd hende så bryst og/eller flaske og put hende så til en lur. Du må meget gerne putte hende i liften, svinge den frem og tilbage. Du må også meget gerne putte liften i barnevognen og trille hende en tur, for på den måde at lulle hende i søvn og holde hende sovende. Du må også meget gerne lægge dig med hende i dobbeltsengen i løbet af dagen og amme hende liggende. Det kan også give dig lidt ekstra ro og hvile midt på dagen, som kan være rigtig godt:)
Når du putter hende, så skal du sørge for, at hendes ansigt ligger skiftevis til højre og venstre side. Det er vigtigt for at hun ikke bliver skæv eller flad i baghovedet. Samtidig vil det hjælpe, hvis hun f.eks. gylper lidt og hun kan bedre komme af med gylpen. Hun bør ikke ligge med dynen foran hovedet. Det er vigtigt at hendes luftveje er frie:)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Næsen kan renses med lidt saltvand og en lille næsesuger. Det kan du købe på apoteket. Det kan du gøre i forbindelse med at hun skal spise, så er det lettere for hende at spise af bryst/flaske efterfølgende - og hun kan så blive puttet.
Det kan også være, at hun er lidt generet i næsen, måske har hun lidt hævede slimhinder eller lignende. Der er ikke ret meget plads i næsen, så der skal ikke ret meget til, før næsen kan virke stoppet. Hvis du synes, at hun virker forkølet eller at næsen virker lukket meget til, så synes jeg, at du lige skal få jeres læge til at kikke på hende:)
Når spædbørn sover, så kan det nogle gange være svært helt at se om de trækker vejret. Du kan prøve at holde et lille spejl hen foran hendes næse/mund og se om der kommer "dug" på. Ellers må du gerne lige kærtegne hende lidt, så du lige ser at hun reagerer. Det er helt okay :)
Jeg håber, at du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
Viden om børn:
Barnepige
Hvis du har brug for at få dit barn passet, så vælg altid en person som barnet kender og en person du har tillid til.
Det skal være en person, som kan overskue situationen og bevare roen, hvis noget uforudset skulle ske.
Generelt bør man ikke lade sit barn passe af en under 12-13 år - men det afhænger naturligt af vedkommendes modenhed. Nogle piger er meget modne i denne alder, hvor andre er for umodne til at kunne tage det ansvar, det er at passe et lille barn....
Smile
Der er ikke noget bedre end at få et smil fra sit barn!
Allerede få timer efter fødslen ligger barnet og kigger på sine omgivelser og på mor og far. I et sådan øjeblik kan man godt opleve sit barn smile. Det er dejligt, men er dog endnu ikke det bevidste smil.
Først når barnet er ca 6 uger gammelt kan man opleve det mere bevidste smil, hvor det er synet af mor, far, storesøsters ansigt, som får lillebror til at smile.
Jo mere du kan smile, pludre og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.