Svar: Vuggestue - indkørsel

---

Kære triste forældre

Tak for jeres brev og beklager svartiden i øjeblikket:)

Først - I gør bestemt ikke noget forkert! Og I kan ikke være for meget sammen med hende eller lege forkert eller for meget med hende! I er søde, omsorgsfulde og nærværende forældre og det er netop det, hun har behov for:)

Det er en meget stor omvæltning at skulle i vuggestue og jeres datter er stadig så lille, at hun ikke forstår, hvad det er der ske, hvorfor hun skal derhen eller hvor længe hun skal være der. Hun er for lille til at forstå en forklaring og det eneste hun kan gøre er at følge bedst muligt med - og det er naturligt rigtig hårdt. Hun oplever med alle sine sanser - hører, smager, mærker, ser, lugter - der er mange nye lyde, anden mad, voksne som håndterer hende anderledes, kærtegner og løfter hende på en anden måde end I plejer at gøre, nye rum, nye stemmer, nye børn... Det er meget overvældende for hende og det reagerer hun naturligt på.

Det er rigtig godt, at mor har haft mulighed for at være hos hende og sammen med hende i vuggestuen. Det har gjort hende tryg, at du har været der, og hun har kunne søge mor, når det hele blev lidt for overvældende og lidt for meget for hende. Hun har set, at mor har været tryg ved stedet, ved de voksne og de andre børn og det har givet hende en erfaring med sig om, at stedet er okay. Hun kan roligt være der, for mor er rolig der.

Og det er super fint og godt, at far nu prioriterer at holde en måneds barsel. Det er guld værd for de to og for deres indbyrdes forhold fremover:)

Når far afleverer jeres datter i vuggestuen, så er det vigtigt, at hun afleveres i favnen på en pædagog. Det skal helst være den samme voksne hver dag, så hun ved at denne tager sig af hende og hjælper hende. Når far afleverer hende i favnen på en anden, signalerer han "nu går jeg og pædagogen her passer på dig".

I må prøve at vurdere, hvor længe far skal blive i vuggestuen. Nogle gange er det godt, at far først går, når hun er tryg ved pædagogen og i gang med at lege lidt osv. Andre gange er det bedre, at far går med det samme, fordi hvis far bliver hængende i institutionen, så kan det af jeres datter blive opfattet som om, at han vægrer sig ved at gå. Altså at der er noget galt, at det ikke er godt at være der - og så vil hun kunne blive ekstra ked af det og protestere mod at blive afleveret.

Det kan også være en overvejelse værd, hvad tid I afleverer hende på om morgenen. Prøv at tale med pædagogerne om, hvad tidspunkt de tænker passer bedst. Hvis alle f.eks. afleverer børn kl 08, så kan det være svært for hende at komme ind af døren der. Der er ekstra meget uro og mange børn græder måske, især hvis der er mange nye. Det kan derfor være bedre, at I så f.eks. afleverer kl 7.30 eller kl 9... for at give hende lidt mere ro og sikre, at der er en pædagog, som har mulighed for at tage godt ...

---

---

... imod hende:)

Hun er stadig så lille, at hun ikke forstår, hvor I går hen, når I går. Hun ved ikke, om I er lige ude på den anden side af væggen eller langt væk. Når hun ikke kan se jer, føler hun sig naturligt forladt og alene. Hun kan heller ikke forholde sig til tid og ved ikke, om I er væk i 5 minutter eller i 5 timer, I er bare væk. Hun oplever derfor tid efter, hvad der sker i løbet af dagen.

Det betyder, at hvis I gennem de næste uger konsekvent henter hende efter f.eks. 1 time, så vil hun kunne sidde og spejde mod døren, vente på at I skal komme ind. Hver gang døren går op, så tror hun måske, at det er jer, der kommer. Hvis I derimod begynder at vænne hende til at lege der, spise der, sove der, før I kommer, så begynder hun at få lidt fornemmelse for, hvad dagen indeholder og vil bedre kunne forholde sig til at være der, tage del i dagen. Derfor vil det være rigtig godt, at far stille og roligt arbejder på at give hende lidt længere dage. Naturligvis efter hvad hun signalerer og hvad pædagogerne fortæller. Det er ikke meningen, at hun skal være dybt ulykkelig. Måske har hun også lige nu brug for, at far er der sammen med hende, så hun igen oplever, at når far er tryg og glad ved stedet, så kan hun også være det.

---

---

---

Det er helt normalt at hun hjemme kan virke mere klyngende og have brug for ekstra fysisk kontakt. Jeg plejer at sige, at hendes mor-depot eller far-depot skal fyldes op, så hun har noget at tære af, når I er adskilt i løbet af dagen. Og da hun lige nu både skal vænne sig til at være i vuggestue og adskilt fra mor flere timer dagligt, ja så vil hun naturligt klynge sig lidt ekstra til mor, når I så atter er sammen. Det er et sundhedstegn og ikke tegn på morsyge, men derimod mor-glæde - hun er blot glad for sin mor:)

Det er rigtig vigtigt, at I er sammen med hende. Det er vigtigt, at I leger med dublo, danser, snakker og synger, kilder, krammer, kysser osv. alt det I overhovedet kan. Jo mere I er sammen, jo bedre er det og det er helt naturligt, at hun ikke kan lege alene på sit værelse endnu. Når hun tager fat i jeres barn, rækker armene op over hovedet, så signalerer hun "tag mig op" og I skal naturligvis tage hende op, give hende kys og kram, så hun kan mærke, at I er der og når hun så er klar, så sætter I hende fra jer igen og hun bevæger sig så lidt ud i verden på egen hånd.

Det er på samme måde helt naturligt, at hun græder, når mor går på toilettet eller ud af døren - igen fordi hun ikke ved, hvor du er. Hun kan også græde, hvis du går i køkkenet og lader hende være alene i stuen. Tal med hende, så hun kan høre, at du stadig er der, stil dig i døråbningen, så hun kan se dig og prøv om du på den måde kan få hende til at kravle ud til dig. På den måde lærer hun, at du ikke er forsvundet helt, du er der stadigvæk:)

Jeg håber I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---