Annonce

Annonce

Svar: Pylret baby sammen med mor


7. september 2015

Kategori:
Alder:
11 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Hej med dig

Det lyder simpelthen så fint, at jeres dreng er begyndt selv at trappe amningen ned. Det er den bedste måde at stoppe amningen på, hvis han selv begynder at sige fra og vise sig klar. Med den alder han har så er der ingen grund til, at du ammer ham sen aften. Det er rigtig fint, hvis du fortsat ammer ham før han skal puttes, og så kan du amme ham sen aften en gang i løbet af natten eller tidlig morgen, hvis han viser behov for det - men vågner han ikke og søger efter brystet, så behøver du ikke amme ham.

Der er intet som tyder på, at han ikke skulle få mælk eller kalk nok. Du ammer ham en gang i døgnet (nogle gange to) og Calcium (kalk) fra modermælk optages rigtig godt - 60-70% af modermælkens kalk går til barnet. Derudover tilbyder du ham jo familiemad, så han spiser mere og mere varieret og så bruger I også stadig mme i hans grød. Det er super fint. I stedet for at amme ham om eftermiddagen må du gerne tilbyde ham til tykmælk eller yoghurt. Han må med den alder han har få 50-100 ml komælk dagligt, så det afhænger naturligvis også af, hvor meget mælk der indgår i jeres aftensmad mv:)

Ost er også en god og vigtig kilde til kalk. Du kan give ham skæreost, ost skåret i humpler, som han kan sidde og tygge sig igennem. Du kan give ham smøreost på brødet, og du kan også bruge revet ost på en varm mad.

Med hensyn til hans bideri, så kan det både skyldes, at han nu er ved at sige fra overfor amningen. Det kan også skyldes, at din mælkemængden er blevet nedsat, så han skal arbejde og hive lidt mere i brystet, for at malke mælken ud - og i den forbindelse tager han ekstra fat og får bidt dig. Og så kan det også skyldes, at han nu har en alder, hvor han er helt bevidst om, at mor og bryst er to forskellige ting, og at han ved at bide dig, kan få en reaktion - som naturligvis er spændende at undersøge.

Det lyder som om, at han gør det, når brystet er ved at være tømt og han er ved at være færdig med at spise. Derfor vil det være rigtig fint, at du tager ham fra, før han når at bide dig, - præcist som du skriver, tager ham fra, giver ham sutten i stedet og putter ham. Det vil være helt okay, at du på den måde ...


Annonce

... afkorter amningen.

Hvis han gør det først i amningen, når du lægger ham til, så kan det hjælpe hvis du kan stimulere lidt ekstra før du tilbyder ham brystet. Hvis du kan få nedløbsrefleksen i gang, så vil han ikke have tendens til at bide helt så kraftigt.

Hvis han bider bevidst, for at få en reaktion, så må du sige "AV!" eller lignende højt og tydeligt, så han fornemmer, at det her var forkert. Det bryder du dig ikke om. Nogle gange vil han blive forskrækket og græde over dit udbrud, men det kan være nødvendigt, for at han husker, at han gjorde noget, som du ikke brød dig om...

Du må gerne amme ham tidlig morgen, hvis du nogle gange synes, at det fungerer, sikrer ham lidt ekstra mælk og det er en god måde for jer begge at starte dagen på:) Du må naturligvis også stadig gerne malke lidt ud, for at stimulere til ekstra mælk, men hen af vejen, så vil din krop naturligt nedsætte din mælkeproduktion, hvis ikke han dier særlig meget.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Med hensyn til, at han er lidt ekstra pylret, når du sidder med ham, end når far og andre sidder med ham, så er det helt normalt. Det er ikke fordi du gør noget forkert eller fordi der er noget galt med jeres tillknytning :) Det er kun fordi du er mor, og I to er meget tæt knyttet. Du har fra han var ganske nyfødt reageret på alle hans signaler, alle hans behov og overfor dig, tør han derfor være lidt mere grædende, mangle lidt mere overskud, pylre lidt mere - ligesom han overfor dig sandsynligvis også vil prøve lidt flere grænser:)

Du skal naturligvis være opmærksom på, om du har tendens til at selv at pylre lidt ekstra om ham - hvilket jo også er meget normalt, det er en af de forskelligheder, der kan være på mænd og kvinder - vi er lidt mere forsigtige og pylrer lidt mere "pas nu på", "uha, ikke så hurtigt", "åh ned, hvad skete der?" osv. hvor fædre er lidt mere afslappede "sejt", "sikke du kan", "op igen!". Jeg ved ikke om dette kan spille ind hos jer, men det kan overvejes:)

Det er helt normalt, at han reagerer som han gør, og det lyder som om, at han er inde i en rigtig god udvikling på alle måder!

Håber du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.

Flytning med baby

Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...

Læs hele brevet og Helens svar


12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.

Slår hovedet ind i ting

Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....

Læs hele brevet og Helens svar


16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.

Baby zoner ud

Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...

Læs hele brevet og Helens svar


16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.

Tumle med baby

Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...

Læs hele brevet og Helens svar


22. august 2024 | Udvikling | 8 mdr.

For hurtig motorisk

Kære Helen Min datter er lige blevet 8 måneder. Hun har altid været meget...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Graviditet

Det første tegn på, at du er gravid, er normalt udebleven menstruation, eller at du bløder meget lidt. Derudover kan du få kvalme - især om morgenen. Dine bryster kan vokse og blive ømme. Du kan også opleve at være ekstra træt.

Har du mistanke om, at du er gravid, så er det en god idé at tage en graviditetstest. Du bør også altid kontakte din læge, for at aftale tid til en graviditetskonsultation.

Graviditeten varer normalt 40 uger, og lægen vil beregne din...

Læs mere i Babylex

Menstruation - efter fødsel

Det er meget forskelligt, hvornår menstruationen begynder igen efter en fødsel. Hos nogle kvinder kommer menstruationen allerede efter ca. 8 uger, men det er også helt normalt, at menstruationen først kommer et år efter, at du har født.

Hvis du ammer, vil det ofte udskyde din menstruation, så menstruationen først vender tilbage, når du begynder at trappe ned i antallet af amninger eller helt er stoppet. Men menstruationen kan vende tilbage på forskelligt tidspunkt, uanset om du...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Jeg har længe fulgt med i din brevkasse og har selv fået hjælp til mange "problemer" fra dine svar til andre! Du har været en stor hjælp uden du har vidst det ...!

Bedste hilsner
Sanne mor til dreng på 8 måneder


Annonce