Svar: Natteravn - 6 mdr.
Kære meget trætte mor
Tak for dit brev :)
Hvis du skønner, at jeres dreng og du forstyrrer hinanden, så må du gerne prøve at putte ham på eget værelse, med den alder han har...
I 6 måneders alderen vil mange børn sove uroligt. Han er motorisk rigtig godt igang i løbet af dagen, han øver sig i at krybe, sparker med benene, triller omkring, drejer om sin egen akse osv. Og om natten får han naturligt lagt sig i stillinger, som han ikke mestrer at komme væk fra. Det betyder, at han nogle gange triller om på maven eller siden, og her har han brug for din hjælp til at blive lagt rigtigt igen.
Han drømmer også meget og kan i denne alder godt ligge og småklynke og nogle gange også grine i søvne, ligesom han kan ligge og virre med hovedet og ligge og smaske og virke søgende. Det sker alt sammen i drømme og her skal du ikke altid reagere, men netop lige prøve at strække tiden lidt og se, om han mon selv kan finde videre i søvnen. At han smasker, søger med munden betyder derfor heller ikke altid, at han har behov for mælk, måske vil en beroligende hånd være nok.
Nogle gange kan det derfor være en god idé, at I sover i hvert sit rum, fordi du så ikke reagerer på alle lyde han laver, - andre gange kan det være en rigtig god idé, at I sover i samme rum, fordi du, når du skal hjælpe ham med at skifte stilling, få dynen på som han har sparket af osv. jo naturligt hurtigere vil kunne hjælpe ham, hvis I sover i samme rum... Der er derfor ikke nogen faste regler her:)
Med hensyn til "slangen" i sengen, som jeg går ud fra er en sengerand, så vil nogle børn føle tryghed ved at den er der. Den giver fornemmelsen af at ligge i en lille hule og fjerner lidt udsynet, hvorved barnet bedre kan overgive sig til søvnen og falde til ro. Samtidig sikrer den, at barnet ikke slår sig, hvis han triller over i tremmerne på sengen.. andre gange, så er den så stor og sengen så lille, at den fylder for meget og derfor forhindrer ham i at trille omkring, ...
... så han bliver irriteret på den, fordi han netop har brug for at kunne skifte stilling nu. Derfor gælder der heller ikke nogen faste regler her, og du er nødt til at prøve dig lidt frem.
Der er aldrig noget galt i at forsøge og så gå tilbage igen. Du kan derfor roligt forsøge at fjerne sengeranden, og se hvordan han reagerer på det - og hvis det ikke fungerer, så komme den tilbage i sengen igen. Du kan på samme måde også prøve at putte ham på eget værelse, og hvis det viser sig ikke at fungere for jer, så kan du lade ham sove i soveværelset igen :)
Jeg vil derudover også lige sende dig en plan for dagen, som den kan se ud nu, hvor han er blevet 6 måneder, da hele dagens forløb naturligt også spiller ind på, hvordan nætterne fungerer:
Tidlig morgen 05: Ammes eller flaske og sover videre.
Morgen 7.30-8: Tilbydes lidt havregrød, vand af kop.
Formiddag 9: Tilbydes frisk blød frugt i hånden og lidt frugtmos, vand af kop.
Ammes eller flaske og puttes til formiddagslur
Frokost 11.30-12: Tilbydes lidt grøntsagsmos og der begyndes med kød eller fisk i mosen, vand af kop. Suppleres gerne med lidt ristede rugbrødsbjælker i hånden.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Ammes eller flaske og puttes til middagslur, måske ca. kl 13. Det afhænger af, hvor lang formiddagsluren er og hvad tid den ligger
Eftermiddag 16: Tilbydes frisk blød frugt i hånden og lidt frugtmos, vand af kop. Ammes eller flaske
Sover måske en powernap eller begynder måske at springe den over
Aften 17.30-18: Grøntsagsmos og der begyndes også her med kød eller fisk i mosen, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.
Ammes eller flaske og puttes til natten 19.30-20
Sen aften 23-24: Ammes eller flaske og begynder nu at sove uden mælk midt nat. At sove igennem i denne alder er at sove 5-6 timer uden mælk f.eks. fra kl 23.30 til 05...
Jeg håber, at ovenstående tanker hjælper lidt på vej og giver lidt ro med på vejen:)
Fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Børnevaccinationsprogram
I Danmark har vi følgende børnevaccinations program, som anbefales af sundhedsmyndighederne:
3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 1 og PCV-1
5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 2 og PCV-2
12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 3 og PCV-3
15 mdr.: MFR 1
4 år.: MFR 2
5 år.: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination
12 år.: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3 (MFR 2 til...
Reagensglasbefrugtning, IVF og ICSI
Reagensglasbefrugtning er en fertilitetsbehandling, som bruges hvis insemination ikke er lykkes 3 gange, hvis manden har stærkt nedsat sædkvalitet eller hvis kvinden har ødelagte æggeledere.
Det er en behandling for selve undfangelsen sker uden for kroppen - i et reagensglas.
- Man stimulerer kvindens æggestokke med en kraftig hormonbehandling, der modner op til 10-12 æg på en gang. Disse tages ud, et indgreb der foregår under under lokalbedøvelse.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen,
Tusind tak for dit sidste svar. Jeg viste min mand mit brev, som du foreslog, og han blev helt ked af det da han så det. Det satte en masse samtaler i gang herhjemme, og det hele går meget bedre nu. Vi har delt tingene mere op, så det ikke kun er mig der tager mig af hus + børn, men han også begynder at komme mere på banen. Det er rigtig rart.
Du skal bare have så meget tak. Både for en super brevkasse, men også for dine små puf. :)
Kærlig hilsen
Christine, mor til to