Annonce

Annonce

Svar: Blandede spørgsmål om sutter, komælk og grød


3. september 2015

Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Hej med dig

Tak for dit brev og dejligt at høre, at min dagsplan og forslag til rytme har hjulpet jer lidt videre:)

Jeg vil meget gerne svare på dine spørgsmål og svarer i den rækkefølge, de kommer:

ad 1) Hvis du kan se slid på sutter (flaskesutter eller narresutter), så bør du altid udskifte sutten. Tegn på slidtage kan være at sutten har skiftet farve, eller at du kan se revner i den. Den må ikke se "forvasket" ud. Flasker bør på samme måde udskiftes, hvis de virker grå, hvis tegninger eller måskeskala er slidt og svær at aflæse.

Flaskesutter vil ofte blive møre og bør generelt udskiftes efter fire-otte uger. Der vil naturligt være individuelle forskelle. Hvis dit barn får flaske seks gange i døgnet, slider det naturligt mere på flasker og flaskesutter, end hvis du blot supplerer med en flaske en gang imellem.

Hvis flaskesutten er lavet af naturgummi/latex, så vil den kunne ændre farve efter ydre omstændigheder, som sollys, luft og spyt. Sutten kan godt blive lidt mørkere i farven, uden at du behøver at skifte den, men hvis den begynder at virke porøs, hæver eller bliver klistret, bør den kasseres. Flaskesutter af silikone ændrer ikke farve, men vil kunne gå lettere i stykker, hvis barnet tygger i sutten. Du bør altid tjekke at sutten er hel og lave en ”trækprøve”, før du giver dit barn flaske.

Samme regler gælder for narresutter. Størrelsen på sutten skiftes i takt med at barnet vokser. I følge producenterne af sutter, så er der en grund til at sutterne skifter størrelse i takt med barnet alder, ofte ændrer sutterne også lidt facon. Det handler om at sutterne til de yngste børn ofte er lavet, så faconen minder om bryst eller flaske. Måden barnet sutter på bryst, flaske eller narresut skal være så ens som muligt.

Hos de lidt større børn vil sutten ofte have en facon, der træner barnet i at lukke læberne mere sammen, hvilket er vigtigt i forhold til at skulle spise skemad. Og hos de endnu større børn vil sutten kunne have en anden hårdhedsgrad, være lavet af et lidt andet materiale osv. som stimulerer barnets mund på en ny måde. Både for at lære barnet at trække vejret gennem næsen i stedet for gennem munden og også for at påvirke mundhulens udvikling i forhold til sprog osv.

ad 2) Det er vigtigt, at du holder mængden af skemad på et niveau, som gør at din dreng fortsat kan drikke sin mælk. Det er stadig mælken, som skal fylde mest, mælken er hans hovedindtag. Det betyder, at det er bedre, at du giver ham ½-¾ dl skemad, sammen med vand af kop og følger efter med en flaske, end at du giver ham 1-1½ dl. skemad, vand af kop, og han så afviser sin flaske efterfølgende. De fleste børn vil i din drengs alder trives med ca. 7 flasker i døgnet ved siden af 2 ...


Annonce

... måltider skemad. Når han bliver 6 måneder, vil hans indtag af skemad øges og antallet af måltider sættes op og det betyder, at han i denne alder vil begynde at trives med 5-6 flasker i døgnet. Men først når han bliver 7 måneder vil mængden af skemad fylde så meget, at antallet af flasker kan skrues ned til ca. 4 flasker i døgnet. Det er vigtigt, at du sørger for at han får masser af mælk/væske, så han ikke får yderligere hård mave, som jeg ved, at I har haft lidt problemer med:)

ad 3) Grøntsagsmos, grød og kan holde sig et døgn i køleskabet. Du kan derfor godt lave til to dage af gangen, ligesom du kan servere samme grøntsagsmos om aftenen og næste dag til frokost. Du kan godt fryse grøntsagsmos. Det kan være praktisk, så længe han ikke spiser store mængder af gangen. Jeg vil anbefale, at du laver en ren grøntsagsmos, fryser den ned og først tilsætter fedtstof og mælk (mme), før servering. Det anbefales at grøntsagsmos optøes direkte i gryden.

Frugtmos kan også fryses ned. Når jeres dreng begynder med lidt kogt kød og fisk i grøntsagsmosen, så kan man lave f.eks. små kødboller, som man fryser ned. Det er her vigtigt at kød og fisk optøes i køleskab eller i koldt vand. Optøning i varmt vand frarådes på grund af bakterievækst.

Frugtmos kan også fryses ned. Frugtmos der har været frosset optøes direkte fra fryser i gryde, herved bevares smag og vitaminer bedst.

Babymad der fryses ned kan holde sig ca 1 måned i fryseren, når temperaturen er på -18 grader. Mad der har været frosset må aldrig fryses igen, men skal kasseres, hvis den har været optøet.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Grød kan generelt ikke fryses - det bliver klæg i konsistensen og er ikke særligt lækkert.

ad 4) Det er meget meget vigtigt, at du IKKE bruger komælk i din drengs grød og mos. Du skal bruge modermælkserstatning. Komælk indeholder ikke ret meget jern, og det hæmmer absorptionen af andre jernkilder. Komælk kan derudover give mikroskopiske tarmblødninger, især hvis det gives de første 6 måneder.

Det anbefales, at du bruger modermælkserstatning i grød og mos til din dreng er 1 år. Tidligst, når han er 9 måneder gammel, kan du begynde at give ham lidt komælk. Han må i alderen 9-12 måneder få 50 til 100 ml komælk dagligt, gradvist stigende. Det betyder at du i den alder, kan tilbyde ham lidt sovs eller lignende, men i hans grød og mos skal du stadig bruge modermælkserstatning. Du bør IKKE give ham komælk af kop. Han skal drikke modermælkserstatning eller tilbydes vand af kop.

Jeg vil anbefale dig meget min bog "Helens bog om børn og mad". Vær opmærksom på at den er i en ny revideret udgave, som følger retningslinjerne der er kommet her i 2015. Du finder dagsplaner, opskrifter osv. i denne bog.

Fortsat god appetit! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?

Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Uro ved måltider

Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Må børn under 1 år få nødder?

Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...

Læs hele brevet og Helens svar


8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Min søn på 11 måneder spiser ikke

Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...

Læs hele brevet og Helens svar


7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Det 3. måltid, hvornår?

Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...

Læs hele brevet og Helens svar


4. februar 2025 | Kost og ernæring | 19 mdr.

Mad har ingen interesse

Hej Helen Så er jeg tilbage igen med min evigt tænkende mor hjerne. ...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Legetøj til baby og børn

Barnet har bedst af det nære samspil, der er mellem barnet og forældrene. Men i takt med at barnet bliver større og begynder at forholde sig lidt mere til verden omkring sig, vil det være godt, at der er legetøj, som barnet kan kigge på og undersøge.

Når barnet begynder at gribe, skal legetøjet passe til barnets lille hånd, og det er vigtigt, at legetøjet også egner sig til at komme i munden. Tingene skal være solide og uden skarpe kanter og spidser. Brug så vidt muligt legetøj,...

Læs mere i Babylex

Drikkevarer til børn

Små børn bør drikke mælk og vand.

½ liter mælkeprodukt om dagen:
Det anbefales, at børn og voksne drikker ca. ½ liter mælkeprodukt om dagen. Til børn i alderen 1-2 år anbefales mælkeprodukter med 1.5% fedtindhold (letmælk), og til børn i alderen 2-3 år anbefales det at drikke og spise mere fedtfattigt - det vil sige skummet-, mini- og kærnemælk og lette surmælksprodukter. Nogle børn kan dog godt have brug for letmælk og letmælksprodukter frem mod 3 års alderen.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Helen har på alle mulige måder været en super støtte for mig i de første fire måneder med min søn Lucas.

Camilla Martin


Annonce