Svar: Et forsvarligt skift?
Kære trekløver
Tak for jeres brev, velkommen til - tak for jeres søde ord til mig om mine svar i brevkassen, og jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med jer.
Jeg kan godt forstå, at I (eller især mor), synes at det er rigtig svært at skulle vælge vuggestuen, nu hvor det går så godt i den private dagpleje. Man ved jo, hvad man har, men ikke hvad man får... og da lillepigen tydeligt trives, sover bedre end tidligere, har fået en god veninde, virker knyttet til og tryg ved både dagplejer og de andre børn i løbet af kun få uger, ja så er det naturligt rigtig svært at skulle flytte hende fra dette. Det forstår jeg godt.
Jeg tænker dog også, at der er rigtig meget positivt at sige omkring vuggestuen. Det er en ønskevuggestue, som I har ville have jeres datter i længe. Det er ikke let at få en plads der... Jeres datter kender vuggestuen ude fra, I er gået forbi nogle gange, hvor hun har udtrykt ønske om, at der vil hun gerne ind at lege. I hører fra andre forældre, at de er glade for stedet. I har fornemmelsen af gode og dygtige pædagoger, børnene er sammen på kryds og tværs af alder og køn, hvilket giver rigtig gode legemuligheder og mulighed for læring - og så ligger institutionen tæt på hvor I bor. Det lyder så fint og godt alt sammen.
Man ved naturligvis ikke, hvordan jeres datter vil reagere på det og ulempen ved mange børn sammen her efterår og vinter kan også være mere sygdom og dermed flere sygedage, men det kan jo kun tiden vise, og som udgangspunkt lyder det som om, at det vil give jer alle en bedre hverdag at være der. Samtidig lyder det som om, at vuggestue og børnehave er integreret på en måde, hvor hun ikke vil skulle opleve så store skift. Hun får altså et skift ekstra nu (hvilket hun jo efterhånden har fået mange af), men herefter kan ...
... hun få lov til at være hvor hun er i længere tid - og det tænker jeg vil være rigtig godt. Hun har jo også en alder nu, hvor hun naturligt vil begynde at lege mere og mere med andre og kan have stor glæde af en større børneflok.
Og så er der jo det med veninden i dagplejen... Der er jo aldrig nogen sikkerhed. Måske står de som nummer to i køen til pladsen i vuggestuen, så hvis I siger nej, så får de pladsen tilbudt, og så forsvinder veninden fra dagplejen... eller måske skal de flytte om et par måneder, og de to piger ser ikke hinanden igen. Det ved man aldrig. Som udgangspunkt er man nødt til at se på, hvad der er bedst for barnet nu og her, men nogle gange må man også se på, hvad der vil være gavnligt for hende fremover - og hos jer lyder det som om, at I skal sige ja tak til den vuggestueplads, som I har fået tilbudt.
Det betyder ikke, at der ikke vil kunne være problemer. Det kan godt være, at jeres datter vil have brug for hjælp til at starte, fordi hun nu skal begynde et nyt sted igen igen, men her har I jo heldigvis lidt mulighed for at være fleksible og give hende tid (selvom dit studie har ændret sig lidt), og samtidig kender hun jo stedet ude fra, og I har også besøgt vuggestuen, hvor hun med det samme gav udtryk for at her var sjovt og rart at være. Så udgangspunktet er rigtig godt.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Der findes en børnebog som hedder "En dag i vuggestuen Smørklatten". Den vil være rigtig god som oplæsning og pegebog og vil give jeres datter lidt indblik i, hvordan en dag i vuggestuen foregår - som modsætning til den hverdag, som hun har lige nu i dagplejen. Det kan måske være med til at forberede hende lidt og dermed gøre skiftet lidt lettere for hende...
Jeg håber, I kan bruge dette lidt videre og håber, at I får en rigtig god start:)
Fortsat held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. januar 2025 | Diverse | 0 mdr.
Kære Helen Så kom lillesøster til verden, og det er gået rigtig godt....
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
Viden om børn:
Vugge - møbel
En vugge er en lille babyseng, der kan vugges/gynges. At bruge en vugge har mange fordele, da det er med til at stimulere barnets ligevægtsorgan og dermed har betydning for barnets videre udvikling. Samtidig er en vugge ofte mindre end en tremmeseng, hvilket er med til at gøre den tryg for baby at sove i - mange børn kan sove i en vugge de første 3-4 måneder.
Der findes mange forskellige vugger på markedet, og i mange familier er en vugge også noget, der går i arv. Nogle vugger...
Nysgerrighed børn
At være nysgerrig er den egenskab, der giver barnet nye erfaringer, og dermed får barnet til at udvikle sig og blive mere intelligent. Små børn er født som små forskere, der er rigtig gode til at undre sig over ting de møder og være nysgerrige på den verden, der omgiver dem.
Et barn skal derfor ikke stoppes i at udforske verden, men skal have lov til at undersøge og bibeholde sit naturlige anlæg for nysgerrighed. Det lille barn skal således opfordres til at føle, gribe, smage og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.