Annonce

Annonce

Brev:

Døgnrytme når man sover uregelmæssigt


17. august 2015

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Døgnrytme når man sover uregelmæssigt

Hej Helen

Hvordan skal vores døgn rytme se ud? Har læst alle de svar jeg kan finde i din brevkasse der passer til hendes alder og i stort set alle skriver du at barnet skal have flaske omkring kl, 5 og så sove lidt videre.

Her kommer vores dilemma, for vores datter vågner stort set altid kl. 5.20-5.30 og sover bestemt ikke videre, ej heller hvis hun får en flaske. Det er egentlig ok, for resten af huset står op kl. 6 og så er dagen jo alligevel i gang.

Hun sover desuden højest uregelmæssigt.

Nå, du får lige lidt info om familien. Far, mor, storebror på 6 år, 5 da lillesøster kom til og så lillesøster på 6.5 måned.

Lillesøster blev født ved planlagt kejsersnit (som storebror) hun vejede 2800 og var 46 cm. I dag, 6.5 måned er hun blevet en rigtig fed basse på 8.5 kg fordelt på kun 65 cm. Men hun kan sidde selv (vælter dog tit) og hun har kunnet trille fra mave til ryg siden hun var 1 måned og fra ryg til mave siden hun var 4.5 måned. Hun skubber sig omkring baglæns og er oppe i kravlestilling hver dag, hvor hun står og rokker frem og tilbage, så det at hun er tyk generer hende tilsyneladende ikke.

Vi havde en svært start, de første 2 måneder af lillesøsters liv græd hun stort set hele tiden. Hun græd når hun spiste og specielt lige efter mad og hun sov virkelig dårligt, som i 10-15 min ad gangen for at vågne af gylp og så græde og græde.
Hun sov faktisk kun nogenlunde godt når hun sad op hos en af os. Egen læge sagde at det bare var tarmene der var uudviklet og vi måtte bare se tiden an. Jeg mente lillesøster havde reflux og fortalte om alle de symptomer hun havde, hun gylpede enormt meget og hele tiden og lang tid efter måltiderne, hun græd hver gang hun gylpede, hun ville ikke ligge på maven, hun sagde sådan en lyd som når man rømmer sig, hele tiden!

Lægen mente ikke det var reflux alligevel men da jeg sagde at SP også mente det var reflux og faktisk var bekymret for hendes udvikling fik jeg min vilje og blev henvist til en børnelæge.
Børnelægen var ikke i tvivl, hun har reflux. Hun havde trøstespist og var kommet ind i en ond cirkel hvor maven gjorde ondt og mad trøstede, men mad gjorde også at
hun fik mere ondt og gylpede som også gjorde ondt. Vi fik Nexium til hende (hun får stadig 10 mg hver dag) og Althera modermælkserstatning.

Lillesøster blev meget hurtigt et helt andet barn :-) HURRA for børnelægen.

Hun er i dag 6.5 måned, gylper stadig hver dag, flere gange om dagen og både efter mælk, mos og grød, men hun græder ikke over det mere. Hun får skiftet ...


Annonce

... tøj flere
gange om dagen og det gør vi såmænd også... desuden er vi blevet gode til at vaske gulv.... I første omgang håbede børnelægen på at det ville ændre sig når hun
begyndte på grød, men det gjorde det ikke og nu mener han ikke der vil ske de store ændringer før hun kan gå.... puha lange udsigter....

Nå men nu til dagens spørgsmål, hvordan kan vores rytme se ud?

Som det er lige nu:

19.15 (+ - 15 minutter) 180 ml Althera mme
Bøvser og puttes i vuggen, farer rundt i ca 20 min og lægger sig så til at sove mens vi siger schhhys og rolig og nusser hende (hun vugges ikke)
Ca 01.00 (-30 minutter + 60 minutter) 180 ml Althera mme
Puttes sovende uden bøvs
Ca 05.30 (+30 minutter) 70-150 ml Althera mme
Vågen og vi står op
Har prøvet at springe morgenflasken over og så bare give havregrød men det vil hun ikke spise på det tidspunkt
06.30 familien spiser morgenmad som er brød, lillesøster får et stykke at øve sig på
07.30 ud af døren for at aflevere storebror
Ca 08.00 morgenlur (varer oftest 30 min og kan oftes ikke hjælpes videre i søvnen. Jeg giver det et forsøg, men kæmper ikke)
Ca. 08.30 (+ 30 til 60 minutter) Havregrød (laver havregrød af 20 gram havregryn, hun spiser lidt mere end halvdelen, nogen gange lidt mere)
Ca. 11.00 (-30 minutter + 60 minutter) 150 ml Althera mme
Middagslur på alt fra 30 min til 2.5 time, skal ALTID hjælpes videre i søvnen og det lykkedes ikke hver gang.
Ca. 13.00 (+ 60 minutter) frokost. Mos af kartofler og andre grøntsager, suppe eller færdigblandet aftengrød
Ca. 15.30 EVT 150 ml Althera. Udgår oftere og oftere, da frokost og aftensmad er for tæt på hinanden
17.00 aftensmad. Mos af kartofler og andre grøntsager, supper eller færdigblandet aftengrød. Får små smagsprøver på hvad vi spiser.
Så er vi tilbage ved godnat flasken.

De dage hvor hun sover 4 x 30 minutter er det jo svært at give hende mælk inden hver gang hun skal sove da det så bliver til alt for mange flasker, samtidig er hun jo
ikke sulten hver gang hun vågner....

Så forskellig er hendes søvn:
Morgen: 30, 45, 60 eller 90 min
Middag: 30, 90 eller 120 min
Eftermiddag: 30 min
Sen eftermiddag 30 min
Og det varierer hver eneste dag!

Hun spiser ca 1/2 dl fast føde, nogle gange lidt mere. Tænker nogen gange om mængden af mælk gør at hun ikke er sulten nok til at spise fast føde. Hun spiser lidt, men virker enormt uinteresseret i det. Da hun fik risgrød og majsgrød spiste hun gerne en hel portion.

Rytmen fungerer egentlig ok, men er den ok?

Med venlig hilsen
Sussi

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Vil ikke skemaden

Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....

Læs hele brevet og Helens svar


21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger

Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...

Læs hele brevet og Helens svar


19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

Natamning - snart 8 mdr.

Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?

Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Baby vågner hele tiden om natten

Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Tisser i sengen

Over 13 % af danske børn har problemer med at tisse i sengen. Det svarer til, at tre elever i en almindelig folkeskoleklasse oplever en forstyrret nattesøvn med vådt nattøj og sengetøj.

Man ved at de fleste sengevædere er drenge og at tilstanden ofte er arvelig. Sengevædning er primært fysiologisk betinget og skyldes enten manglende produktion af det hormon, der styrer urinproduktionen eller for lille blære i forhold til barnets alder.

Langt de fleste børn vokser...

Læs mere i Babylex

Fennikel, Fennikelte og børn

Fra 6 mdr´s alderen kan du give børn rigtig mange forskellige slags grøntsager. Vær dog opmærksom på bl.a. fennikel, som indeholder nitrat, og som derfor ikke bør udgøre mere end 1/10 af portionen. Alternativt bør det kun gives med 14 dages mellemrum.

Nitrat omdannes let til nitrit. Nitrit i stor mængde giver opkastninger og blåfavning af huden, fordi det reagerer med blodets hæmoglobin, så det ikke kan binde sig og transportere ilt rundt i kroppen.

Det anbefales...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.

Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!

Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.

Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!

De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.

Familien S


Annonce