Svar: Amning 4 måneder
Kære Olga
Tak for dit brev og fine beskrivelse :) Det er rigtig godt du skriver, for jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig.
For det første skal du passe på med at strække tiden mellem amningerne om dagen. Med den alder Sofia har nu, vil hun faktisk ofte kunne have behov for to amninger mellem hver lur. Det skyldes, at hun lige nu har en alder, hvor hun naturligt følger rigtig meget med og er meget bevidst om, hvad der sker omkring hende - og det kan gøre, at hun har svært ved at koncentrere sig helt om amningen. Hun dier, slipper, smiler til dig, dier igen, slipper og pludrer med dig, dier igen, slipper igen osv. Det betyder, at hun nogle gange ikke spiser helt nok, når hun ligger hos dig, fordi hun let lader sig forstyrre af andre ting.
For det andet, så er hun rent fysisk ved at være så stor, at hun godt kan have behov for at få din mælkeproduktion sat op. Det er netop vigtigt, at du lige nu tilbyder hende ekstra mælk og hvis det så viser sig ikke at være tilstrækkeligt til at dække hendes behov, så kan du begynde med lidt skemad - men den ekstra mælk skal forsøges først:)
For det tredje, så er det en forudsætning for at kunne undvære mælk om natten, at hun er fyldt tilstrækkeligt op om dagen. Det betyder ikke, at hun ikke længere skal ammes om natten, for det skal hun. Du skal kunne regne med, at hun måske kan sove 5 timer uden mælk. Du fortæller, at hun nogle gange ammes kl 22 og kl 04, hvilket betyder, at hun her faktisk sover 6 timer uden mælk og det er meget flot. Mere kan du ikke forvente. Andre gange sover hun fra kl 22 til 02, hvilket også er helt normalt. Men hvis du gerne vil kunne nøjes med at amme sen aften, midt nat og tidlig morgen, så vil det være rigtig godt, med lidt mere mælk i dagtimerne :)
Og for det fjerde, så er det vigtigt, at du lader hende slukke tørsten ved brystet om dagen. Det betyder, at ...
... hun nogle gange skal have lov til at die og måske blot dier et par minutter. På den måde får hun den tørstslukkende mælk - og på den måde behøver hun ikke at få vand. Hvis hun fik flaske var det anderledes, så ville hun godt kunne have brug for lidt vand af en kop en gang imellem og især nu, hvor det er varmt. Men når hun ammes, så skal hun have lov til at die, når hun viser behov.
Og ja - ellers så tilbydes hun vand af en lille kop, når hun skal begynde med lidt skemad. Hun må tidligst starte med skemad nu, hvor hun er 4 måneder og skal senest begynde, når hun er 6 måneder.
At amme to gange mellem hver lur betyder, at du f.eks. ammer hende, når hun vågner af en lur. Hvis hun har sovet længe og har det varmt, så vil hun naturligt have brug for mælk her. Herefter leger I, pludrer, tumler osv. Så skifter du hende, og så tilbyder du hende modsatte bryst, før hun så skal sove igen. Så hun får mælk at sove på og falder trygt i søvn. Når hun så vågner igen, så starter du med at amme hende der, hvor hun tog toppen sidst, lader hende det hun virker til at have behov for. Leger, pludrer, tumler osv. og skifter hende - før du så ammer hende fra modsatte bryst og putter hende igen.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
I takt med at hun bliver så gammel, at hun skal have lidt skemad, så vil det være rigtig godt at arbejde på en rytme, hvor hun tilbydes skemad, når hun vågner af en lur, sammen med vand af kop og tilbydes brystet, før hun skal sove næste lur. På den måde skabes der plads i maven til begge dele.
Når du begynder at tilbyde hende vand i kop, så behøver det ikke være kogt. Du kan tage vand fra den kolde hane. Lade 200 ml løbe ud og så tage lidt fra, som hun så kan prøve at drikke. Koppen kan være et snapseglas. Det passer i størrelsen til hendes lille mund og kan gøre det lidt lettere at drikke.
Jeg håber, du kan bruge dette lidt videre :)
Fortsat held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
Viden om børn:
Æbler og æblemos
Barnet kan fra 6 måneder spise al slagt frugt, frisk eller kogt. Frugten bør stadig moses, og æblemos vil ofte være et hit hos børn - især hvis det serveres, som topping på en grød. Rå æbler bør du dog være opmærksom på.
Børn under 3 år bør ikke få fødevarer, som er meget hårde eller som knækker let. En stor æblebåd kan knække og sætte sig fast i halsen, og af samme grund kan det ikke anbefales at give små børn et helt æble at gnave af. Du skal også være opmærksom på skrællen,...
Barnepige
Hvis du har brug for at få dit barn passet, så vælg altid en person som barnet kender og en person du har tillid til.
Det skal være en person, som kan overskue situationen og bevare roen, hvis noget uforudset skulle ske.
Generelt bør man ikke lade sit barn passe af en under 12-13 år - men det afhænger naturligt af vedkommendes modenhed. Nogle piger er meget modne i denne alder, hvor andre er for umodne til at kunne tage det ansvar, det er at passe et lille barn....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.