Annonce

Annonce

Svar: Amning, søvn og sut


14. august 2015

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Gry

Tak for dit brev :)

Rigtig mange børn, vil når de er 4 måneder gamle, have tendens til at slatspise lidt om dagen. Deres øgede opmærksomhed på verden, deres lyst til at følge med i hvad der sker gør, at de simpelthen ikke får koncentreret sig nok ved brystet om dagen og derfor ikke får spist nok. Og for at få deres behov dækket, søger de så brystet ekstra om natten. Og det kunne faktisk godt lyde som om, at det er dette, som sker hos jer.

Når jeres dreng vågner om natten, så er han søgende efter brystet, han protesterer mod sutten (som der jo ikke kommer mælk ud af), og når du lægger ham til brystet, så spiser han effektivt og ofte i op til 10-15 minutter, hvorefter han så sover videre. Det lyder derfor som et reelt behov for mælk. Samtidig er hans hyppige søgning mod brystet om natten med til at øge din mælkeproduktion. Jo hyppigere du ammer, jo mere mælk producerer du og om natten producerer du også mere af det mælkestimulerende hormon prolaktin, så natamning øger også din mælkemængde. At han er mere sulten, har brug for mere mælk, vil derfor ofte vise sig ved den hyppigere natamning.

Men som du selv skriver, så kan det også give ekstra uro i maven, at han pludselig skal spise mere om natten. Derfor vil det være rigtig godt, hvis du i løbet af dagen og om aftenen kunne amme ham lidt ekstra, gerne amme ham af to omgang mellem hver lur og også meget gerne amme ham en ekstra gang om aftenen. Når du på den måde får ham fyldt ekstra op hele dagen og aftenen, så kan du håbe på, at han ikke søger brystet så hyppigt om natten, og at I får lidt roligere nætter igen.

Hvis den hyppige amning om dagen ikke er tilstrækkeligt, så kan det være tegn på, at I stille og roligt skal igang med lidt skemad. At han ikke længere kan nøjes med sin mælk, men har brug for lidt ekstra. Jeg anbefaler her, at I tilbyder ham skemad om dagen f.eks. til frokost og når dette fungerer, kan I så begynde om aftenen. Det er min erfaring, at hvis man starter med skemaden om aftenen, så giver det ofte ikke ekstra nattero - tværtimod. Om dagen kan han bedre nedbryde og fordøje skemaden og introduktionen går således bedre. Jeg vil anbefale jer rigtig meget at læse min bog "Helens bog om børn og mad", som guider jer igennem fra de første smagsprøver. Vær opmærksom på at få den nyeste udgave fra 2015, I kender denne udgave på det røde bånd i øverste højre hjørne, hvor der står "ny revideret udgave".

Med hensyn til sutten, så kan det sagtens tænkes, at han lige nu afviser den, fordi det er en "narresut", og han ikke får noget ud af at sutte på den - det er ekstra mælk, han har behov for. Det betyder dog ikke, at han ikke stadig kan have glæde af den og jeg synes bestemt ikke, at I skal lade være med at bruge den. Giv ham sutten, når han har spist og skal falde i søvn, så brystet erstattes med sutten og han får den til at falde i søvn på. Prøv også ...


Annonce

... med sutten, hvis han gir sig efter måske 20 minutter og se om den kan hjælpe ham lidt videre til ro.

Om aftenen vil mange børn i denne alder have en vågenperiode og have svært ved at falde til ro. Det skyldes den større bevidsthed og at de har rigtig svært ved at slippe dagen og alle oplevelserne. Det kan her være en god idé, at du ammer ham af to omgange, så når du oplever, at han begynder at falde lidt for meget i søvn ved brystet, så skifter du ham, så han vågner lidt op til dåd igen, og herefter ammer du ham så igen, hvorefter du så putter ham. Evt. med en sut:)

Hvis han er ammet rigtig godt og stadig har svært ved at finde ro, så er det rigtig fint, at far går rundt med ham. Far dufter ikke af mælk og det kan hjælpe ham til bedre at koble fra - og her kan sutten også benyttes. Det er helt okay, at I på den måde luller ham i søvn.

Og så er det stadig også helt okay, hvis han nogle gange falder i søvn med brystet og derefter puttes i sin seng. Det er ikke noget problem, at han bliver ammet i søvn, hvis han efterfølgende så sover godt og kan sove måske 4 timer, før han melder sig og skal die igen. Det er kun et problem, hvis han begynder at vågne en gang i timen og tydeligvis ikke kan finde ro, før han får brystet i munden. Og det lyder ikke til at være tilfældet hos jer, så lige nu skal du ikke være bange for at give ham dårlige vaner. Blot sikre ham mælk nok hele dagen igennem og hvis dette ikke viser sig tilstrækkeligt overveje at starte med lidt skemad:)


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Med hensyn til hans tårekanal, så vil mange børn have problmer med en tilstoppet tårekanal frem mod 1 års alderen. Det er ofte kun det ene øje, som giver problemer og man vil ofte se, at øjet løber i vand, ligesom der kan dannes pus i øjet. Det er rigtigt, at det er en god idé at massere lidt under øjet og rense øjet, så han er så lidt generet af det som muligt.

Tårekanalen er en tynd kanal, som løber fra den inderste øjenkrog til næsen. Det er bl.a. den, der får os til at snøfte, når vi græder. Tårer er 'øjnenes sprinkleranlæg'. Tårerne løber i en konstant strøm fra øverste, yderste øjenkrog ned og renser øjnene. Øjenvipperne er en slags 'vinduesviskere', og tårekanalen er 'afløbet'.

Når tårekanalen er tilstoppet eller fungerer dårligt, vil der opstå søvnklatter eller fugtige øjne. Tårekanalen udvikler sig selv i løbet af det første år, og 99% af alle børn kurerer sig selv. Du vil sandsynligvis opleve, at det nogle dage virker værre end andre dage og det er helt normalt…

Du skal lægge mærke til, om hans øje virker rød og irriteret og du skal også lægge mærke til, om de gule klatter fortsætter eller ændrer farve… Det kan være en god idé lige at drøfte det med lægen. Lad en klat sidde i øjet, så kan lægen pode fra øjet og I kan få afklaret, om der er tale om øjenbetændelse, der skal behandles.

Håber du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

8. november 2024 | Amning | 2 mdr.

Kan baby være for stor?

Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...

Læs hele brevet og Helens svar


7. september 2024 | Amning | 11 mdr.

Søvn og ammestop - 11 mdr.

Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.

Vægttab under amning

Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Rosiner

Børn under 3 år må gerne spise rosiner, men ikke i ubegrænsede mængder. Det anbefales at børn under 3 år max spiser 50 gram rosiner om ugen.

Rosiner indeholder en svampegift, som hedder Ochratoksin A. Dette tåler barnet kun i meget små mængder. Det er det totale indtag over en længere periode der betyder noget. Derfor sker der ikke noget ved, hvis barnet spiser mange rosiner en dag og i dagene derefter ikke spiser rosiner.

Svampegiften findes også i økologiske...

Læs mere i Babylex

Suttebehov

Alle nyfødte fødes med en sutterefleks, der både giver dem tryghed og mad og dermed er en livsnødvendig refleks.

Et meget fortidlig født barn kan godt mangle sutterefleks, men det vil ofte være en af de første reflekser man ser hos barnet.

Nogle børn har et stort suttebehov og her kan sundhedsplejersken anbafale at man giver barnet en sut. Andre børn bruger deres sutterefleks ved brystet og foretrækker dette fremfor en "narresut". I princippet skal det lille barn...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Du har efterhånden reddet mig nogle gange. Jeg er meget taknemmelig for din rådgivning, især nu hvor jeg befinder mig i udlandet og er mor til mit første barn, hvilket betyder, at alt er nyt.

Hilsen
Mor i udlandet


Annonce