Svar: Vågner grædende om aftenen/natten

---

Kære trætte forældre

Tak for jeres brev :)

Der sker udviklingsmæssigt rigtig meget med jeres datter. Det at hun nu er begyndt at gå rundt gør, at hun oplever verden større og oplever flere ting. Alt sanses og fornemmes på en helt ny måde - samtidig med, at hun stadig er så lille, at hun ikke forstår, hvor I er, når I går fra hende. Hun kan ikke forstå, at I er i rummet ved siden af - når hun ikke kan se jer, så føler hun sig forladt og alene. Det er svært at være adskilt fra jer om dagen, når hun er i dagpleje, så forstår hun ikke hvor I går hen, og hun kan ikke forholde sig til tid. Hun ved derfor ikke, hvornår I kommer igen - om I er tilbage om 5 minutter eller om 5 timer…

Alt dette gør, at hun lige nu derfor godt kan være ekstra tryghedssøgende. Hun kan godt klynge sig lidt mere, klamre sig til jer, og mange oplever netop i 13-14 måneders alderen lidt det samme som i separationsfasen, der lå tidligere (omkring 8-9 måneders alderen). Nu hvor hun er 14 måneder, kan man tale om en separation-gentilnærmelsesfase, hvor hun på den ene side vil selv, øver sig i at være på egen hånd, men også klynger sig og viser ekstra stort behov for at have mor og far nær. I kan derfor opleve, at hun klynger sig til jer, står og hiver i jeres bukseben, vil op, vil være på arm, men ligeså snart hun kommer op, så vil hun ned igen…

Mange børn vil i denne alder også kunne gå lidt tilbage i deres udvikling. Fra at have spist med gaffel og mestret flere ting omkring måltidet selv, så kan I pludselig opleve problemer ved middagsboret. Hun vil ikke spise selv, hun vil mades, hun brokker sig, klynger sig også her… alt sammen på grund af den store udvikling, som hun lige nu går igennem.

Og så er natten ofte også urolig. Hun kan både have rigtig svært ved at overgive sig til søvnen. Det er svært at slippe dagen og alle oplevelserne - det er også svært at finde fysisk ro. Det er svært at ligge stille og falde hen. Og når hun endelig sover, så sover hun uroligt. Hun kan ligge og sparke, kaste hovedet fra side til side, småklynke, græde osv. i søvne. Alt sammen fordi hun lige nu drømmer rigtig meget og bearbejder alle dagens oplevelser og adskillelsen fra jer.

Det er rigtig godt, at I prioriterer at give hende nærhed og fysisk kontakt, når hun skal sove. Og det er også helt okay, at du stadig ammer hende, så hun får en lille beroligende tår og derefter kan falde i søvn. Det er dog vigtigt, at hun ikke falder i søvn med brystet i munden, ligesom det vil være rigtig godt, hvis hun ikke falder i søvn i din favn, men enten ligger ved siden af dig eller falder i søvn i sin seng. Det er her super med suttekluden, som hun har taget til sig - hold fast i den:)

Hvis du ligger dig og ammer hende ...

---

---

... i din seng om aftenen, så vil det være rigtig godt, hvis du kan nå dertil, hvor hun ammes, slipper brystet, smiler til dig, triller om på siden og sover. Så hun ikke falder i søvn med brystet. Du må her gerne lade hende ligge, naturligvis sikre dig, at hun ikke kan trille ned af sengen - og så kan du flytte hende over i tremmesengen, når du selv går i seng sen aften, hvor hun så kan sove videre.

Du kan også gøre det, at du ammer hende, giver hende puttekluden, flytter hende fra din favn og ned i tremmsengen, står ved hende, holder hænderne på hende osv. og på den måde luller hende i søvn. Og så må I faktisk også gerne indføre en godnathistorie nu - hvis I tænker, at det måske kan få far lidt mere på banen og det kunne være et brugbart ritual fremover. Det lyder som om, at det faktisk går rigtig fint med, at far kan putte, og det må I meget gerne holde fast i. Hun kan således få en tår mælk - enten mælk af kop eller bryst - og så få børstet tænder. Derefter kan far putte hende og sætte sig og læse lidt historie for hende. Det skal være en helt simpel bog, med billeder og korte sætninger, hvor far læser, viser billedet, læser igen osv. Så hun på den måde lærer at falde i søvn med fars beroligende stemme.

En godnatgrød er stadig en rigtig god idé. Den er med til at sikre, at hun ikke vågner om natten fordi hun er sulten. Den skal serveres adskilt fra aftensmaden, så en rytme om aftenen kan se således ud:

Aften 18: Spiser aftensmad

Kommer i bad, gøres klar til natten.

---

---

---

Tilbydes godnatgrød ca kl 19.30 - det kan være en havregrød, mysligrød eller lignende, vand eller letmælk af kop. Kan evt. ammes. Får børstet tænder.

Puttes til natten med godnathistorie og sin sutteklud ca 19.45-20…

Prøv om I kan undgå, at hun skal have bryst om natten. Det vil være rigtig godt, hvis i kan berolige og betrygge med nærhed, tæt fysisk kontakt, hænderne på hende, så I hjælper hende til fysisk ro osv. Så I hjælper hende videre i søvnen, men uden at hun pludselig vænnes til at skulle ammes flere gange om natten igen. Hvis hun viser behov for brystet, og det er den eneste måde, hvorpå hun kan sove, og I alle kan få lidt ro, så prøv om det kan lade sig gøre kun at amme hende en gang og afkort amningen så meget som muligt. Så hun evt. ammes lidt aften og sen aften, men derefter ikke resten af natten.

Alternativet kan være, at hun i en periode tilbydes mælk af kop sammen med godnatgrøden og ikke ammes her - men at hun så kan få en lille trøstetår ved brystet i løbet af natten, hvis hun vågner og intet andet dur.

Håber I kan bruge disse tanker lidt videre, og at det giver lidt idé om, hvorfor jeres datter måske pludselig vågner og virker så ked af det:)

Fortsat held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---