Svar: Søvn om dagen volder problemer
Hej med dig
Tak for dit brev, velkommen til :) Og tak for den fine beskrivelse af jeres lille dreng og alt, hvad du har tænkt og forsøgt, for at få ham til at sove:)
For at starte med dit sidste spørgsmål først - om han kan tage skade af ikke at sove nok eller powernappe så meget, så nej. Det lyder faktisk som om, at han egentlig sover okay…
Jeg vil tro, at han samlet set har behov for ca. 14.5 times søvn i døgnet, og dette kan være lidt forskelligt fordelt. Du fortæller, at han ofte går til ro for natten kl 19. Her er han tydeligt træt og parat til at sove - han falder nogenlunde let i søvn, men de dage, hvor han er lidt overtræt, fordi han har sovet meget korte dagslure, kan han godt være lidt længere tid om at falde i søvn. Det er okay og i øvrigt rigtig fint observeret:)
Fra han bliver puttet kl. 19, sover han til ca. 02, hvor han spiser af en flaske og herefter sover han så ofte uroligt til næste morgen tidlig, får flaske mellem kl 05 og 06, hvorefter han sover lidt videre - eller nogle gange står op…
Han sover således nogle gange et sted mellem 10-12 timer om natten. Hvis han sover fra 19 til 05, så sover han 10 timer, hvis han sover fra 19 til 07 sover han 12 timers nattesøvn. Det er mange timer - og det er helt naturligt at han om dagen så nogle gange sover korte lure, hvis hans samlede søvnbehov er 14.5 time.
Han har stadig behov for flere afbræk i løbet af dagen, og de fleste børn vil i denne alder have brug for at sove 3 lure dagligt. Nogle dage sover han sin længste lur om morgenen/formiddagen, andre dage er middagsluren den længste lur, atter andre dage er alle lure korte lure og han har nogle dage brug for en 4. ekstra lur. Alt samme afhængigt af, hvor lang en nattesøvn han har taget…
Det vil være rigtig godt, hvis du kan arbejde på, at hans opvågning tidlig morgen, bliver så kort som muligt. Det vil sige, at han så vidt muligt ikke skal være vågen mellem kl 05 og 07, hvor han så bliver puttet igen. Du skal forsøge at afkorte hans vågne periode her, så han sover lidt længere og kan puttes senere til formiddagslur.
Jeg vil også anbefale dig, at du sen aften tilbyder ham en flaske. Det er meget flot, hvis han kan sove fra kl 19 til 02 uden mælk, og det er naturligvis dejligt med den sammenhængende søvn. Men han er en fysisk stor dreng, og hans væskebehov er stort - og for at sikre, at han ikke bliver for sulten tidlig morgen og samtidig også sikre, at han ikke behøver søge ekstra mælk i løbet af dagen (og derfor sover mere kortvarigt) vil det være rigtig godt, at du tilbyder ham flasken sen aften. Denne flaske kaldes også for en drømmeflaske. Du kan tilbyde den mere eller mindre i søvne, så han får mælken og derefter puttes han igen.
Når han bliver 6 måneder, vil det være rigtig godt, at du introducere en morgengrød, men lige nu vil det være godt, hvis du kan forsøge at tilbyde ham skemad to gange dagligt. Ikke store mængder, for det kan hans mave ikke kapere. Det vil være bedre, at du tilbyder ham ½ dl. grød eller mos to gange dagligt end 1 dl på en gang. Giv ham vand af kop og giv ham skemaden ca. 1-1.5 time før han få sin flaske og puttes til næste lur. Selvom hans lure kan variere i varighed, vil det være rigtig godt, hvis du kan forsøge at sikre, at han spiser til nogenlunde fast tid.
Når morgengrøden introduceres, vil det være rigtig godt, hvis den som sagt ligger til fast tid hver morgen. Det kunne f.eks. være kl 7.30. Det betyder at samtidig med, at du forsøger at afkorte hans vågne periode tidlig morgen, så skal du forsøge ...
... at flytte på hans morgenlur, så den kommer til at ligge senere dag for dag. Det vil sige, at hvis du lige nu plejer at putte ham kl 07, så skal du prøve at putte ham lidt senere dag for dag, så du på sigt kommer frem til at putte ham til den første lur omkring kl 9 i stedet for. Det vil hjælpe dig til at få kørt en spiserytme og soverytme ind - og rytmen skabes netop bedst fra morgenstunden.
Den rytme du kan arbejde frem imod ser derfor således ud:
Tidlig morgen 05: Flaske og hjælpes så vidt muligt med at sove videre. Hvis han vågner, frisk og udhvilet, så må du stå op, men prøve at afkorte hans vågne periode, så han puttes hurtigst muligt igen og stille og roligt så vækkes, så han på sigt kan få tilbudt morgengrød kl 7.30
Morgen 7.30: Tilbydes ½ dl. grød, vand af kop (dette måltid introduceres først omkring 6 måneders alderen) Indtil da tilbydes han flaske morgen/formiddag
Flaske og puttes til formiddagslur ca kl 9 (du rykker med små skridt hans nuværende lur frem til dette tidspunkt, samtidig med at hans opvågning tidlig morgen afkortes mere og mere.
Frokost 11: ½ dl. grød eller grøntsagsmos, vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur
Eftermiddag 15.30: Flaske
Sover dagens 3. lur
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Aften 17.30: Tilbydes ½ dl. grøntsagsmos, vand af kop.
Flaske og puttes til natten ca kl 19 som nu
Sen aften 23: Flaske - drømmemåltid, som gives mere eller mindre i søvne
Midt nat 02/03: Flaske ved behov
At han ikke er så glad for kartoffelmos, er helt okay. Du kan prøve at give ham grøntsagsmos uden kartoffel. Prøv i første omgang med lidt ren gulerodsmos og se om ikke det kan fungere. Du kan også prøve at købe et glas "kartoffel og gulerodsmos" på glas. Nogle gange kan børn godt klare kartoffel på denne måde og stille og roligt vænner deres mave sig til det og så kan du begynde at tilføre lidt af dine egne kartofler, så han stille og roligt vænnes til at spise kartoffel. Hvis kartoffelmos bare ikke dur for ham, så skal han nok lære at spise kartoffel senere, det er ikke noget problem:)
Når han vågner efter 30 minutter så skal I prøve at vurdere, hvorfor han vågner. Er det fordi han har sovet en lang nattesøvn og derfor naturligt ikke kan sove mere om dagen? Vågner han frisk og smilende - så er han frisk og du skal tage ham op, lege med ham, aktivere ham osv. og så putte ham til næste lur senere. Eller vågner han op tydeligt træt, ked af det, frustreret - så skal han hjælpes til at sove videre - og her er det rigtig fint, at du prøver med sutten, forsøger med beroligende hænder, luller ham ind i søvnen ved at trille barnevognen lidt osv.
Hans rytme vil naturligt ændre sig på sigt - og dermed også hans søvn. Han bliver ældre, kan være vågen i længere tid af gangen, begynder at have behov for flere måltider og skal have skemaden serveret til faste spisetider hver dag. Hans søvnbehov, rytme osv. ændrer sig altså naturligt løbende. Det betyder ikke, at det hele sker "af sig selv", det vil stadig være rigtig godt, at I forsøger at hjælpe hans indre ur, hans cirkadiske rytme ved at skabe faste rutiner, fast stå op tidspunkt, faste spise- og putte tider osv. Men tiden arbejder alligevel for jer :)
Jeg håber, at mine tanker hjælper lidt på vej og også giver lidt ro. Det er ikke nogen nem situation - der er mange ting, som spiller ind hos jer og det er ikke let at hjælpe jeres dreng til mere rytme… men jeg håber at mine tanker giver lidt idé til, hvordan det gøres…:)
Rigtig meget held og lykke fortsat!
Glæder mig til at følge jeres lille familie:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Astma
Børn med astma trækker ikke vejret på samme måde som vi andre. Når man har astma, så snører luftvejene sig sammen, passagen for luft ind og ud af lungerne bliver mindre og barnet har derfor svært ved at trække vejret.
Astma er det man kan kalde for en lungesygdom og børn med astma vil ofte have anfald, hvor de tydeligt har problemer med vejrtrækningen. Under et astmaanfald vil barnet få en hvæsende, pibende vejrtrækning, kvælningsfornemmelse, vedvarende hoste og nogle gange også...
Barselsbesøg
I nogle kommuner tilbyder sundhedsplejersken at komme på besøg meget hurtigt efter fødslen. Dette sker hvis fødslen f.eks. er foregået hjemme, eller hvis moderen er gået meget hurtigt hjem efter fødslen.
Også jordemødre tilbyder nogle gange barselsbesøg i hjemmet, hvis kvinden er udskrevet inden for 48 timer efter fødslen eller hvis der er tale om en hjemmefødsel. Man taler normalt om et barselsbesøg når sundhedsplejerske eller jordemoder kommer på besøg i hjemmet 3-5 dage efter...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.