Annonce

Annonce

Brev:

Putning af 2 årig


11. august 2015

Kategori:
Alder:
2 år

Putning af 2 årig

Kære Helen

Vi søger lidt input i forhold til putning af vores 2 årige pige. Det er ikke helt forfærdeligt, men langt fra optimalt, og tror desværre, at vi har fået indøvet nogle dårlige vaner med at holde i hånden, som vi efterhånden synes hun er for stor til.

Vores håb er at vi efter læsning og sange på hendes værelse, kan sige godnat, og så skal hun selv ligge og falde i søvn.

Den sidste tid forløber en putning som følgende: Vi siger til hende, at vi snart skal ind og sove ca. 19.15. Derefter går vi ud på badeværelset, børster tænder og ellers gør klar til sengetid hvilket stort set altid går rigtig fint. Omkring 19.30 går den ene af os går ind på værelset med hende. Derinde læser vi og hygger lidt med sang i 10-15 min. Derefter er hun med på at kravle op i seng.

Det er så her det begynder at gå galt, fordi hun vil have, at vi skal holde hende i hånden og blive inde ved hende. Vi prøver at gå ud fra værelset, lader hende kalde/græde lidt, går ind til hende igen, får hende ned at ligge, går ud igen osv… Nogle gange har hun fest og vil stå på hovedet, smider sutten ud, vil have vand hele tiden mm, og nogle dage græder hun mere (det kan både lyde som ”jeg-er-ulykkelig-gråd og som jeg-græder-bare-for-at-græde-gråd). Hun er også begyndt at ville have sin mor, hvis det nu er far der putter

Faren kan ofte putte hurtigere end moren, og hvis han ligger inde og holder i hånd sover hun ofte efter 15 min. Ofte sover hun ikke før 20.15-20.30

Vi har i flere omgange prøvet at vænne hende af med at vi skulle være inde på værelset når hun skulle falde i søvn, men vi har svært ved at finde den helt rigtige metode – og skal mor og far gøre det præcis på samme måde?

Vi har bl.a. prøvet din stryge-tøj metode, men vi er ikke stålfaste nok og gjorde det nok heller ikke i lang tid nok. Er det vigtigt at man stryger/lægger tøj sammen/laver noget kedeligt, eller må man fx godt stå og læse i et blad uden for døren?

Vi er tit på farten og sover andre steder (fx hos bedsteforældre) og derfor har vi også svært ved at øve en fast rutine herhjemme i længere tid – når vi er andre steder vælger vi nemlig den nemmeste løsning ...


Annonce

... og er inde hos hende til hun sover.

Hun er altid blevet puttet ved at vi sad inde hos hende, og vi har altid holdt hende i hånden – så tror helt sikket at det er blevet til en rigtig dårlig vane. Vi har heller ikke taget kampen med, at hun skal blive i egen seng hele natten, så når hun vågner om natten kommer hun ind imellem os og sover videre. Det første hun gør er at vende sig om mod sin mor, tage hende i hånden og så sover vi videre. Om morgenen når hun vågner vil hun gerne over og putte og ligge helt tæt kind mod kind. Vi sover som regel godt alle tre - dog er vi ved at være lidt trætte af det også, da hun godt kan rode om natten og ligge på tværs i sengen. Lige for tiden kommer hun allerede ind til os mellem 24 og 03 (og det er alt for tidligt synes vi) men i sommerferien har hun også sovet til 6 og 6.30 i egen seng. Ved ikke om hun har specielt brug for tryghed lige nu?

Om ca. 6 uger kommer lillesøster til verden, så det kunne være rigtig dejligt at have øvet nogle gode putte og sovevaner inden da. Vi vil gerne tage en ”kamp” og hun må også gerne græde, men vi vil bare gerne tage den rigtige kamp, og den er vi lidt i tvivl om hvad er.

Som info kan lige nævnes

- Om morgenen vågner hun ml 6 og 7.30 (jeg er på barsel nu, så nogle dage kan vi sove længe, og nogle dage vågner hun bare tidligere)

- I vuggestuen sover hun ml 1½ time og 2 timer – fra ca 12-13.30. I lang tid har det kun været 1½ time, dvs. hun de fleste dage sover under 12 timer i løbet af døgnet, hvilket jeg også synes er lige lidt nok. Men hun er ikke specielt pylret om aftenen, og virker ikke træt før ca. 19.30

- Vi bor i en lejlighed, og hendes værelse ligger lige op ad vores stue – så det er nemt at høre far/mor ude i stuen, fjernsynet mm

Vi synes jo at hun er en stor pige nu og forstår mange ting, så vi prøver også at fortælle hende hvad der skal ske, og at hun skal ligge og slappe og slappe af i sengen og lukke øjnene. Når hun sover middagslur vil hun også gerne at vi står lidt ved hende, men her er hun meget bedre til at ligge selv og lade sig overmande af søvnen.

Håber du har nogle guldkorn til os :-)

De bedste hilsner
M&M

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy

En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

13. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.

Håndtering af selvstændighedsalder og aftenputninger

Kære Helen Jeg skriver til dig igen om vores datter på 22 måneder, som i...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.

Reaktion på at være blevet storesøster

Kære Helen Jeg skriver til dig igen om min datter på 22mdr som er blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


4. april 2025 | Sovevaner | 22 mdr.

Opfølgning på opvågninger om natten - 22mdr

Kære Helen Tak for dit svar vedr. mit brev om min datters opvågninger....

Læs hele brevet og Helens svar


4. april 2025 | Sovevaner | 22 mdr.

Opvågninger om natten - 22mdr

Kære Helen Jeg skriver til dig om min datter på 22mdr. Hun er generelt en...

Læs hele brevet og Helens svar


17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.

Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen

Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Fontanellen

Det bløde punkt, som barnet har oven i hovedet, kaldes fontanellen. Barnet fødes med flere fontaneller, som er de steder, hvor kranieknoglerne mødes og endnu ikke er vokset sammen. Når barnet skal fødes, er det rigtig smart, at kranieknoglerne er bevægelige, så hovedet lettere kan komme igennem fødselsvejen. Samtidig sikrer bevægeligheden, at der er plads til, at barnets hjerne kan vokse.

Der sker ikke noget ved at røre forsigtigt ved fontanellen, og du kan roligt rede med en...

Læs mere i Babylex

Arp

Arp er betegnelsen for nogle gulbrune skæl, som mange børn får i hovedbunden, på panden eller i øjenbrynene. Det er døde hudceller som bliver afstødt. Det smitter ikke og det har intet med hygiejne at gøre.

Arp i hovedbunden kan fjernes ved hjælp af en lusekam. Du kan med fordel massere lidt uparfumeret babyolie ind i barnets hovedbund. En let massage stimulerer blodcirkulationen i hovedbunden, hvilket er godt både for forebyggelse og helbredelse af arp.

Evt. arp...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusinde tak for dine fantastiske sider - det er dejligt at kunne skrive til dig, når man bor i Italien hvor der ikke findes sundhedsplejerske ;o)

Kærlig hilsner
Tanya fra Italien


Annonce