Svar: Generthed

---

Kære Line

Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres ene datter :)

Jeres børn er meget forskellige, og hvor den ene har lidt mere gå på mod og kaster sig lettere ud i nye ting, så er den anden mere tilbageholdene og skal lige se tingene an, for at føle sig tryg. Det er helt okay og helt naturligt. De har hver deres personlighed, og som du selv nævner, så har du selv tendens til at være genert - du var det som barn og er det til dels stadig, og her ligner jeres ene datter nok dig lidt mere..:)

Jeg tænker, at det vil være en god idé, hvis du kan prøve at skelne mellem, hvorvidt der er tale om generthed eller usikkerhed. Alle bliver usikre en gang imellem og det er helt okay, at jeres datter vægrer sig ved nye situationer, større forsamlinger osv. Hun ved ikke, hvad der præcist skal ske, hvordan andre reagerer osv. og derfor trækker hun sig, holder hun sig tilbage - hun er usikker.

Man kan meget let komme til at sammenligne vores børn med andre, det kan være søskende og det kan være andre børn "prøv at se den anden pige, hvor hun kan…" eller "du kan da også løbe hen og lege med …". Du skal være meget opmærksom på, om du har tendens til at gøre dette, det kan forstærke hendes følelse af ikke at kunne og det kan gøre, at hun vil trykke sig mere og mere ind til dig, blive i din nærhed.

Hun kan meget let komme til at føle sig forkert, føle at det var lidt bedre, hvis hun bare kunne gøre ligesom de andre, og det er ikke godt for hendes selvværdsfølelse og dermed ikke godt for at komme ud af hendes usikkerhed.

Læg også mærke til, om du betegner hende som "genert", når I taler med andre. Det kan være at du f.eks. siger "X har altid været genert" eller at du måske direkte til hende siger "lad nu være med at være så genert". Det kan være med til at holde hende i rollen som den generte, og det hjælper hende ikke videre, tværimod. Genertheden bliver en del af hende, og det bliver sværere og sværere for hende at være noget andet…

Prøv at se det som noget positivt, at hun trækker sig, når hun mærker, at I har nogle forventninger til hende, som hun ikke rigtigt kan leve op til, eller når hun bliver usikker på, hvad der forventes af hende eller hvad der skal ske nu. Og prøv at lægge mærke til hvad det er i situationen, som får hende til at reagere - altså prøv at se hende og hendes reaktioner, fremfor at bekræfte overfor hende og andre, at hun er genert… og brug her gerne dig selv. Du fortæller, at du jo kender til, hvordan hun har det, og jeg tænker, at det måske kan hjælpe hende, hvis du sætter ord på dette.

Du må gerne fortælle hende om situationer, hvor du også har været usikker. Hvor du har følt dig på usikker grund, har haft rigtig mange sommerfugle i maven osv. fordi det var nyt - på den ene side havde du lyst til at gå hjem, på den anden side havde du lyst til at blive osv. Sæt ord på, så hun hører, at du faktisk oplever noget af det samme.

Du kan også læse bøger om at være genert. Der findes børnebøger som behandler dette emne og nogle gange kan det være rigtig godt at læse højt og tale om personerne i bogen - det kan give lidt at tænke over, ...

---

---

... samtidig med at det er lettere at tale om de andre end at tale om sig selv…

Når I er sammen nogle steder, så prøv at gå med hende, så du guider, er rollemodellen og giver hende redskaber til selv at kunne. Hvis I f.eks. er i byen og der er flere børn som leger, og hvor du tænker, at det kunne være sjovt for hende at være med i denne leg, men du mærker, at hun ikke vil gå derhen, så kan du hjælpe hende ved at gå med. Du kan f.eks. sige "kom, vi går sammen derhen. Jeg ved godt, at det er svært, men jeg går med dig" eller lignende og henne ved børnene kan du så tage initiativ og sige "Hej, hvad hedder du?", "Hvad leger du?", "Det er en fin dukke du har der, hvad hedder den?" osv. så du på den måde giver din datter redskaber til, hvordan hun kan spørge og på den måde skabe kontakt. Du kan også inddrage din datter og f.eks. "du hedder x, ikk?" - fordi hun ikke selv har mod til at fortælle, hvad hun hedder. Du kan sige "du kan også godt lide at lege med dukker ikk?" osv. Og måske kan du fornemme at hun gerne vil være med i legen og du kan spørge "må x være med?" - det kan også være, at du fornemmer at hun har brug for mere tid og så kan I gå tilbage til de voksne igen. Og så kan du naturligvis også være i tvivl, men så kan du spørge hende "vil du lege med?" eller lignende. Måske spørger det andet barn, om hun vil være med. Hvis hun ikke vil, så er det helt fint, så går I bare tilbage og så vil hun måske lege senere. Hele tiden små skridt, hvor du guider og hjælper uden at presse hende unødigt.

I de situationer, hvor der er gymnastik, svømning osv. tror jeg at hun stritter imod, fordi hun føler, at I forventer rigtig meget af hende. Det er helt naturligt, fordi hun jo også sammenligner sig med sin søster - og som udgangspunkt har I også ret i at, det vil være rigtig dejligt, hvis hun lærer at svømme og dyrke gymnastik osv. Det er derfor en balance, hvor meget I skal presse på for, at hun deltager i disse aktiviteter, og hvor meget I skal lade hende være og måske finde noget andet, som er mere hende…

---

---

---

Sport foregår ofte i store hold, der er mange på holdet og rigtig meget uro. Det er måske meget voldsomt for en lidt tilbageholdene pige. I Farum, som jeg tror ligger ca. ½ times kørsel fra jer, ligger Swimmix svømmeskole. Her er hold for børn over 5 år, som svømmer alene i vandet sammen med en svømmelærer. Bassinet er lille og der kun ca. 5 børn i vandet af gangen - og du opfordres faktisk til at sidde ved siden af og følge med i, hvad der foregår og signalere tryghed:)

Sport, gymnastik osv. er vigtigt og godt, men måske vil jeres datter have glæde af at spille musik. Det at spille et instrument vil for det første være undervisning mellem hende og en lærer, det kan være ene undervisning eller hvor de måske er 2 eller tre der spiller sammen. Det er på mange måder meget mere roligt og trygt - og så vil det måske styrke hende og være med til at adskille hende "jeg er den der spiller musik", hvilket jo vil være noget helt andet end følelsen "jeg er den, der er genert":)

Jeg håber du kan bruge disse tanker lidt videre :)

Fortsat held og lykke med dem begge!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---