Annonce

Annonce

Svar: Tandbørstning er et traume


8. august 2015

Kategori:
Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære Cille

Tak for dit brev og søde ord om mine svar til alle jer forældre :) Det lyder som om, at det går rigtig godt og jer.

Det er super godt, at I børster jeres drengs tænder to gange dagligt, og at han lige nu protesterer voldsomt hænger sammen med hans alder og den store udvikling, som han lige nu går igennem.

Han har en alder, hvor han naturligt begynder at vise mere egen vilje. Han vil spise selv, og protesterer mod skeen. Han vil ikke ligge på puslebordet, vil ikke skiftes, sparker og vrider sig. Han vil ikke have strømper på, bedst som du har givet ham dem på, så bliver de hivet af igen osv. osv. Alt sammen udtryk for at han nu viser mere egen vilje og lyst til selv at styre slagets gang.

Og det gælder så også tandbørstning. Han er for lille til at forstå, hvorfor det er vigtigt, og han bryder sig ikke synderligt om at få børstet tænderne. Han har også en alder, hvor han ikke forstår, at han skal holde munden åben og i stedet bider han sammen. Han forstår heller ikke, at jo mere han protesterer, jo længere tid varer det, for ham er det bare irriterende, og han har ikke lyst til at være med.

Du skal naturligvis forsøge at undgå, at det bliver en kamp, hvor du skal holde ham under store protester, så han begynder at opfatte det som noget meget ubehageligt, og derfor kun vil protestere mere og mere. At du bliver nødt til at holde ham lidt og holde fast i at nu er det tid til tandbørstning er okay - så længe det tager kort tid og han så efterfølgende er glad og faktisk synes, at det ikke var så slemt:)

Hvis han er så ked af det og protesterer så voldsom, at du næsten ikke kan holde ham, og det virker som et overgreb, så vil det være rigtig godt, hvis du kan prøve at acceptere, at du ikke når hele munden igennem, selvom du godt ved at du bør det. Prøv at have fokus på, at det ikke nødvendigvis er alle tænder der børstes lige godt, men det bliver acceptabelt at børste lidt. Stille og roligt skal du så øge antallet af tænder der børstes grundigt i takt med at han bliver mere og mere tryg ved situationen.

Da han lige nu "kun" har fire tænder, så er det naturligvis lettere at børste og det burde rimelig hurtigt kunne være overstået - forsøg at gøre det så kortvarigt som muligt, så han kan acceptere det bedre og igen, jo mere tryg og fortrolig han er ved situationen, jo grundigere og jo længere tid kan du så børste.

Brug tandpasta. Brug en lille mænge, ikke mere end hvad der højst kan ligge på hans lillefingernegl. Tandpastaen skal indeholde fluor, det anbefales at vælge en tandpasta med et fluorindhold mellem 1000-1500 ppm. Fluor nedsætter ...


Annonce

... aktivt riskoen for huller. Til børn under 3 år anbefaler tandlægeskolen i Danmark en tandpasta med ca 1100 ppm, fordi små børn vil have tendens til at synke tandpastaen og derfor kan få en del fluor i maven. Det er også derfor, at mængden du skal bruge skal være meget lille.

Du kan købe speciel børnetandpasta, som han måske godt kan lide smagen af. Du kan også bruge jeres egen, hvis ikke fluorindholdet er for højt. Derudover skal jeres tandpasta være en standard og må ikke være en "whitening" eller lignende.

Nogle gange kan det hjælpe at sætte ham på dit skød og børste hans tænder imens han sidder med ryggen op af din mave og lægger hovedet lidt tilbage. Andre gange er det bedre at lade ham ligge på puslebordet, sofaen eller et andet sted, imens han ligger ned. Nogle gange hjælper det at give ham en tandbørste i hånden eller måske kan han holde tandpasta tuben imens. Andre gange er det en god idé at sætte ham foran et spejl, så han kan se, hvad der foregår og hvad det egentlig er du laver… Du er nødt til at forsøge dig lidt frem, og hvis I lige nu har gjort det på en bestemt måde længe, så kan det være en god idé at forsøge en ny metode.

Nogle børn har også glæde af en elektrisk tandbørste. Det er her vigtigt at vælge en model med et meget lille børstehoved, og hvor børsterne er bløde, lavet specielt til børn. Nogle børn synes at det er sjovt, det kilder i munden - andre børn bryder sig ikke om lyden og vil bestemt ikke have børstet tænder på denne måde.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Med hensyn til hans tænders farve, så er det ikke sikkert, at det har nogen betydning og umiddelbart tænker jeg, at det nok ikke er noget, du behøver at bekymre dig om. Jeg kom dog til at tænke på, om I giver ham jerndråber? Anbefalingerne og jerntilskuddet kan være anderledes end i DK, og nogle jerndråber kan faktisk godt farve tænderne…

Nogle børn har også en medfødt fejl i tænderne emalje, andre børn får lidt "tandsten" eller lignende, som tandlægen kan fjerne. Hvis det ikke forsvinder ved almindelig tandbørstning, så synes jeg ikke du skal forsøge at få det væk på anden vis, så er det en god idé at drøfte det med en tandlæge. I Danmark er det lidt forskelligt, hvornår først tandlægebesøg ligger - det afhænger lidt af, i hvilken kommune man bor. Det betyder, at nogle børn bliver indkaldt til tandlæge, når de er ca. 18 måneder og andre steder bliver børn først indkaldt, når de er ca. 3 år. Man kan dog altid kontakte børnetandplejen, hvis man er i tvivl. Jeg ved desværre ikke, hvordan det forholder sig hvor I bor:)

Håber du kan bruge dette lidt videre:)

Fortsat held og lykke - og fortsat god søndag!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?

Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

28. januar 2025 | Diverse | 0 mdr.

Svedproblemer efter fødslen

Kære Helen Så kom lillesøster til verden, og det er gået rigtig godt....

Læs hele brevet og Helens svar


28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.

Rød i hudfolder

Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Fisk og børn

Det er vigtigt at børn tilbydes fisk. Gerne flere gange om ugen, det vil sige næsten hver dag til frokost og et par gange til aftensmad.

Det er vigtigt at børn tilbydes forskellige typer af fisk. De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk. Fisk er rige på næringsstoffer som D-vitamin, selen og omega-3-fedtsyrer, som er meget vigtige for udviklingen af barnets hjerne.

Er dit barn mellem 0-14 år, er det vigtigt,...

Læs mere i Babylex

Allergi børn

Børn fødes ikke med allergi, men alle børn kan få allergi, og det er vigtigt at forebygge allergi i hverdagen.

Allergi er ofte en arvelig sygdom, som tit knytter sig til astma, høfeber, børneeksem og fødevareallergi. Hvis forældre eller søskende har allergi eller har haft behandlingskrævende allergi, så vil risikoen for, at et nyt lille barn også får allergi være større. Men selvom I ikke har allergi i familien, vil der være 5-10% risiko for, at jeres barn udvikler allergi.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.

Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)

Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.

Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!

Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!

Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder


Annonce