Svar: Søskende jalousi - what to do?

---

Kære frustrerede mor

Tak for dit brev - og stort tillykke med lillebror! Det lyder som om, at fødslen er gået godt, og at I trives alle sammen, som en lille ny familie på fire - selvom det naturligvis giver lidt forandring og I alle sammen skal vænne jer til den nye situation:)

Det er en helt naturligt reaktion jeres datter har. Det er meget svært, pludselig at skulle dele mor og far med en lille ny og der er rigtig mange følelser på spil. Det er helt naturligt, at hun reagerer særligt overfor dig, fordi det er dig, der har været gravid, dig der har været indlagt med lillebror, dig der har bragt lillebror hjem, dig der sidder og ammer osv. osv.

Netop ammesituationen kan være svær for hende at håndtere. For det første går der rigtig mange timer hver dag, med at du sidder med lillebror ved brystet og når hun ser jer sammen, så gør det ondt i hende. Hun ser, at I to har noget sammen, som hun ikke er en del af og det er naturligt smertefuldt. Når du taler med lillebror, så taler du på en helt anden måde, end når du taler til hende. Når du ser på ham, så er det med et andet blik, end når du ser på hende, når du kærtegner ham og rører ved ham, så er det på en helt anden måde, end måden du rør ved hende på… Det er meget svært at være tilskuer til…

Man sammenligner det med de følelser, der ville opstå i dig, hvis din mand kom hjem med en ny kvinde og sagde "hej skat, er hun ikke smuk, er hun ikke dejlig ... hende elsker jeg, hun skal bo her hos os". Hun skulle sove i soveværelset, og du kunne se, hvordan han sad og kyssede hende, kærtegnede hende og tydeligt var forelsket i hende - hvilke følelser, ville det ikke frembringe i dig? Det er lidt de samme følelser som opstår i storesøster, fordi I har bragt en lillebror ind i jeres hjem.

Hun bliver naturligt i tvivl om, hvorvidt du elsker hende lige så højt som før. Hun bliver bange for, om du måske elsker lillebror højere, bange for om der mon ikke længere er samme plads til hende. Hun bliver ked af, at hun ikke længere har dig for sig selv, ked af at hun skal dele dig med en anden. Hun bliver også vred over, at du har sat hende i denne situation og derfor er det naturligt, at hun afviser dig, bliver ...

---

---

... sur på dig og du oplever, at du har sværere ved at trænge igennem til hende, end far f.eks. har.

Det er rigtig godt, at hun har sin far og at hun bruger ham, nu hvor mor ikke længere er tilgængelig på samme måde. Det er et sundhedstegn, at hun netop bruger sin far og det er rigtig godt for dem og deres forhold:) Men du skal naturligvis stadig forsøge at sætte dig ind i hendes følelser og vise hende igen og igen, at lillebror ikke tager hendes plads og at du stadig elsker hende ligeså højt. At hun er noget ganske særligt, netop fordi hun er den hun er. Hun har ikke bedt om, at lillebror skulle være en del af jeres familie og det gør oprigtigt ond i hende, når hun ser den nærhed og kærlighed, der er mellem dig og lillebror og hun får naturligt følelsen ""de to har det jeg gerne vil have, og de giver det til hinanden og ikke til mig". Derfor er det rigtig vigtigt, at du igen og igen viser hende, at du også har kærlighed nok til hende:)

---

---

---

Prøv derfor ikke at blive sur eller trække dig for meget, når hun afviser dig eller skubber dig væk. Prøv om du kan inddrage hende, når du f.eks. sidder og ammer, så det ikke er en situation, som kun er for dig og lillebror, men som er noget, hun også kan deltage i. Det kan være at læse en historie højt. Hun kan sidde ved siden af dig imens lillebror spiser og på den måde bliver det til en fælles situation, hvor I alle er sammen.

Prøv at lytte til, hvad det er hun siger, hvis hun f.eks. begynder at sige "lillebror er dum" eller "vi kan godt aflevere ham tilbage igen, ikk?". Lad være med at sige f.eks. "du skal ikke sige, at lillebror er dum" eller "nej, lillebror skal blive her hos os". Lyt til hvad der ligger bag hendes ord og sig i stedet "du kunne bare rigtig godt tænke dig, at det bare var dig og mig igen?" eller lignende. Vis hende på den måde, at du forstår hende og rigtig gerne vil hende. Tilbyd hende at I kan gøre noget sammen "har du ikke lyst til at vi to bager en kage sammen?" eller lignende, så hun føler sig prioriteret, lyttet til og set:)

Håber du kan bruge dette lidt videre og rigtig meget held og lykke - de skal nok blive glad for hinanden, det er naturligt bare lidt svært lige i starten:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---